Kan og må man have regnbueflaget, det israelske flag eller det palæstinensiske flag stående på sit skrivebord? Eller må man have pins på sin arbejdsuniform med det ukrainske flag? Og hvad med det russiske flag? Eller hvad med FNs rosette om verdensmål, eller må man have en AGF fodboldkasket på? Spørgsmålene om, hvordan og hvor meget man må vise sympati, er voksende i disse år.
Det ligger tungt i vores DNA. Ingen medarbejdere skal blive udsat for diskrimination, hadforbrydelser eller andre krænkende handlinger på baggrund af hudfarve, tro, seksualitet, køn, politisk overbevisning osv.
”I dag har alle en identitet på en anden måde, end man havde for 50 år siden. Det giver nye udfordringer på arbejdspladserne, men ændrer ikke ved, at alle skal tiltales og omtales ordentligt, også dem man overhovedet ikke kan forstå eller identificere sig med,” siger Peter Birkelund Andersen, der er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Lige nu tales der om, at verden er i forandring. To krige præger nyhedsstrømmen. Krigene i Ukraine og Gaza. Begge er krige med politiske og religiøse over- og undertoner. Samtidig er de store medier ikke længere samlende, som tidligere, så folk henter deres nyheder og viden fra mange forskellige medier. Det betyder, at vi ikke møder ind på arbejdet med de samme informationer som tidligere.
Med de forskellige konflikter og de synspunkter som rejses, kan man stille spørgsmålet, hvor tydeligt man må tilkendegive sin sympati på sin arbejdsplads. Er det OK at have et israelsk eller palæstinensisk flag stående på sit skrivebord på arbejdspladsen?
”Den sprængfarlige debat lige nu er selvfølgelig, om man er pro et contra Israel eller Palæstina. Derfor vil de religiøse symboler i forhold til den konflikt, og den jødiske og muslimske religion, selvfølgelig skabe modrettede synspunkter på en arbejdsplads. Det er sjældent godt for arbejdsmiljøet. Krigen i Ukraine har i virkeligheden kimen til samme problematik, men her virker det som om, sympatierne samler sig mere om den ene part, hvor vi for eksempel så, at officielle bygninger, især i begyndelsen af krigen mod Rusland, flagede med det ukrainske flag for at vise sympati,” siger Peter Birkelund Andersen.
Lederens rolle
Peter Birkelund Andersen fortæller, at han selv ofte går med den lille rosette med FNs udviklingsmål – og det er jo politisk, selvom det er upolitisk for så vidt som, Danmark går ind for dem.
”Symboler, der er politiske, religiøse, nationale kønsspecifikke eller omhandler race, er farlige, fordi de rammer folk meget hårdt. Det gør ondt på folk, når deres gruppe/tilhørsforhold bliver omtalt negativt, eller man helt personligt bliver talt ned til. Man kan godt opfatte noget negativt, selvom det egentlig ikke var ment negativt. Derfor skal man passe på ikke at såre nogen, når man ytrer sig,” siger Peter Birkelund Andersen.
For lederne er det vigtigt at opretholde en arbejdspladskultur præget af gensidig respekt.
”I den igangværende konflikt i Gaza skal man som leder tage et skridt tilbage og bevare overblikket. En leder skal ikke give sine synspunkter til kende, men i stedet for tale fra positioner, der prøver at afmontere konflikten. Lederne skal samle og forene medarbejderne på arbejdspladsen. Man skal prøve at løfte samtalen, selvom det er en forfærdelig konflikt, hvor begge parter begår forbrydelser. Man kan endda have dialogmøder, som dem overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark, Jair Melchior, og tidligere medlem af Folketinget, Özlem Cekic, tager rundt med,” siger Peter Birkelund Andersen.
Han siger, at der er arbejdspladser, hvor man forventer en vis form for konformitet. Her er det lederne, som bestemmer. Den klassiske debat er ofte, om kvinder må bære tørklæde. Hvis tørklædet ikke skader eller skaber farlige situationer i arbejdssituationen, så er der ingen grund til, at man ikke må bære tørklæde. Hvis der er store problemer i forhold til symboler, ytringer og så videre, så skal sagerne tages op i fællesskab.
Brug samarbejdsudvalget
”De fleste arbejdspladser har et samarbejdsudvalg. Det er vigtigt, at udvalget sætter retning for nogle af de kontroversielle beslutninger i forhold til religiøse og politiske symboler. Beslutningerne skal så meldes klart ud i organisationen, så ingen er i tvivl om, hvad arbejdspladsen accepterer. Beslutninger, som er taget i et samarbejdsudvalg, er officielle aftaler. Det er langt bedre for en leder at henvise til en aftale indgået mellem alle parter på arbejdspladsen, fremfor at henvise til en ledelsesbeslutning,” siger Peter Birkelund Andersen.
Det er de enkelte arbejdspladsers egne regler og forordninger, der skal følges. Der skal tages hensyn til ytringsfriheden, og den enkelte medarbejder skal beskyttes mod mobning og chikane. Det kan være en vanskelig balancegang i betragtning af de seneste års forskellige problemstillinger med potentiale til at opildne spændinger på arbejdspladsen.
”Afhængig af arbejdspladsen bør der være plads til fodboldtrøjer og regnbueflag. Men, der er mange arbejdspladser, hvor man gerne vil undgå politiske, religiøse og kønnede symboler i form af beklædning, plakater, flag, pins eller andet. For den enkelte leder kan det være rart, at tillidsrepræsentanten har været med til at udstikke nogle retningslinjer, så ledelsen og medarbejderne på det formelle plan er enige og har en fælles forståelse for, hvilke symboler arbejdspladsen accepterer,” siger Peter Birkelund Andersen.
6 råd: Sådan tackler du konflikter, der udspringer af politik, religion, køn, farve, seksuel orientering etc.
#1 Du skal udtale dig, så du forener medarbejderne.
#2 Undgå markeringer på elementer der ikke er organisationen vedkommende. Det er sundt for arbejdsmiljøet, at ledere er tilbageholdende med at vise skarpe positioner, og det er vigtigt for deres evne til at forene arbejdspladsen.
#3 Sproget forandrer sig, følg med sproget – også selvom du med dig selv ved, at du bruger de pæne ord. Du skal tænke på og respektere den oplevelse, modtageren får af det, du siger. Når du er leder, må du aldrig tale nedladende eller negativt om andre identiteter: politiske, kønnede, etniske eller religiøse.
#4 Det er din opgave at fortælle medarbejderne, at de skal vise respekt for hinandens identiteter: religion, farve, køn, politik og så fremdeles.
#5 Årets fester. Kristne fester er dejligt nemme, de er i helligdagskalenderen. Diskuter med medarbejderne hvordan andre fester får lige så naturlig en plads på arbejdspladsen.
#6 Brug altid samarbejdsudvalget, hvis du mærker, at der er konflikter, som deler arbejdspladsen, eller holder medarbejdergrupper ude.
