Medarbejderne i et team har løbende brug for at nærme sig hinanden, se hinanden på nye måder og tale om dynamikkerne i teamet ud fra en fælles referenceramme – særligt det nyetablerede team. For nye team er typisk præget af høflighed og forsigtighed i håndtering af forskellige perspektiver i teamet. Det betyder, at beslutningsprocesser bliver unødigt lange, og løsninger bliver præget af laveste fællesnævner.
Ved at øge forståelsen for de forskellige roller, medarbejderne eller du og dine lederkolleger indtager i teamet, kan I styrke den konstruktive dialog, tilliden og den gensidige respekt. Værktøjet Waves otte teamroller viser, hvilke roller en person er mest og mindst tilbøjelig til at tage i et team.
Der findes mange tests til at kortlægge teamdynamikker og roller – fx Belbin. Wave udmærker sig ved ikke kun at identificere teammedlemmernes primære roller, men også deres mindst foretrukne roller. Således kan kortlægningen også afklare, hvilke roller teammedlemmerne måske udfylder, men ikke befinder sig godt i.
De otte teamroller
En teamrolle er udtryk for de forskellige måder, teammedlemmer med karakteristiske personlige egenskaber og færdigheder, bidrager til gruppen og gruppens resultater. Hvem er henholdsvis Supporter, Innovatør, Kontaktskaber, Optimist, Analytiker, Påvirker, Afslutter eller Stræber?
Nedenfor gennemgås Waves otte teamroller:
Supportere |
|
Innovatører |
|
Kontaktskaber |
|
Optimister |
|
Analytikere |
|
Påvirkere |
|
Afsluttere |
|
Stræbere |
|
Afklar uønskede roller
At kende teammedlemmernes foretrukne roller og lige så vigtigt – at få viden om, hvilke roller medlemmerne mindst foretrækker – kan være nyttig viden i sammensætningen og udviklingen af teamet. Teammedlemmerne kan udfylde roller som, de ikke befinder sig godt i. Særligt rollen som afslutter appellerer ikke til mange. Men i et team er der en forventning om, at nogen tager afslutter-rollen. Hvis et ansvarsbevidst medlem af teamet derfor alligevel tager rollen på trods af sine præferencer, så tænker de andre i teamet måske, at vedkommende gerne vil have rollen som afslutter.
Afklaringen giver en øget opmærksomhed på foretrukne og mindst foretrukne roller. Det gør det lettere for ledelsen af teamet at agere mere hensigtsmæssigt, og fra begyndelsen blive mere specifikke omkring at aftale, hvem der afslutter opgaverne.
Når teamets samlede roller er afklaret, kan I drøfte spørgsmål som fx:
– Hvad skaber energi i teamet?
– Hvad trækker energi i teamet?
– Komplementerer teammedlemmerne hinanden?
For det nyetablerede såvel som det veletablerede team, kan Wave Teamroller bruges til at opnå øget kendskab, samt forståelse for hinandens kompetencer og hvordan disse bringes godt i spil.
Brug rollerne aktivt
De otte roller blotlægger teamets kompetencer og de områder, hvor teamet vakler. Denne viden er brugbar i projekter, medarbejderudviklingssamtaler (MUS, GRUS, LUS) og rekruttering af nye teammedlemmer. Hvis et team skal ansætte et nyt medlem, vil de kunne trække på deres viden om manglen på fx Afsluttere i teamet, hvorfor en kandidat med denne rolle som foretrukken, vil være oplagt at tage op til overvejelse.
Læs mere:
Brug Tuckmans fem udviklingsfaser og effektivisér teamet
Lad teamet træde nye trin med Belbin