Erfaringer fra arbejdet med hundredvis af teams viser det samme fænomen igen og igen: Et team af dygtige og engagerede mennesker, som ikke for alvor fungerer sammen. De svære samtaler undgås. Folk lytter ikke rigtigt. Beslutninger tages, men efterfølges ikke af ægte forpligtelse. Energien og nerven i rummet forsvinder, og potentialet forbliver uforløst.

Årsagen er sjældent manglende kompetencer. Ifølge den amerikanske forsker Vanessa Druskat, der har studeret teamudvikling i over 30 år, skyldes det i stedet, at teamet mangler emotionel intelligens som gruppe – og det er noget andet og mere end summen af de enkeltes emotionelle intelligens.

Læs også: Løft dit teams resultater med teaming

Det er en essentiel ledelsesdisciplin at kunne sammensætte teams og sikre et vellykket samarbejde. Teams har nemlig en afgørende rolle på alle organisatoriske niveauer, lige fra toplederteams til tværgående specialistgrupper – og i dag drejer ledelse sig mindre om at lede mennesker enkeltvist og mere om at skabe retning, energi og resultater i fællesskaber præget af en høj grad af gensidig afhængighed og voksende kompleksitet.

Indtil nu har mange peget på, at stærke teams skal bestå af emotionelt intelligente individer. Logikken lyder, at jo mere emotionelt intelligent hvert medlem af teamet er, jo bedre resultater vil teamet som helhed levere. Og emotionel intelligens har da også i en række år præget diskussionen om, hvad der kendetegner godt lederskab og stærke relationer på arbejdspladsen. Men bare fordi et team består af fagligt skarpe og emotionelt intelligente individer, behøver teamet ikke at fungere optimalt. Det understreger Vanessa Druskat i sin bog ‘The Emotionally Intelligent Team’.

Læs også: Sådan udvikler du intelligente teams

Teammedlemmer eller teamnormer?

Ifølge Druskat er teamnormer en bedre indikator for gruppeadfærd end de enkelte medlemmers væremåde, kompetencer og personlighed. Derfor er det utilstrækkeligt med emotionelt intelligente individer, hvis målet er at udvikle stærke teams. Den gode nyhed er, at det er lettere at ændre på teamnormer end på teammedlemmer.

Så hvad er teamets emotionelle intelligens helt præcist? Druskat definerer det som en gruppekultur skabt af bestemte normer, som former et produktivt socialt og følelsesmæssigt miljø, der fremmer interaktion, samarbejde og performance.

Teamets emotionelle intelligens handler i bund og grund om, hvordan vi er sammen, når vi arbejder – og om det hjælper eller spænder ben for os. Det er de uskrevne regler i teamet, der bestemmer, om vi taler åbent eller holder igen, om vi hjælper hinanden eller arbejder i siloer, og om vi håndterer uenigheder konstruktivt eller undgår dem.

De bedste teams adskiller sig fra de middelmådige i kraft af kvaliteten af deres interaktioner og relationer, normerne for samarbejdet og evnen til at håndtere egne og andres følelser konstruktivt i rummet. For at udnytte teamets potentiale kræver det, at teammedlemmerne udvikler tydelige normer, fælles refleksion og modet til at arbejde med noget, mange oplever som det sværeste, nemlig følelserne i rummet.

Læs også: Introduktion til teamledelse

De tre spørgsmål dit team bør stille sig

I sin bog præsenterer Druskat en model til arbejdet med at styrke den emotionelle intelligens i teamet. Modellen består af ni normer, som skal kendetegne teamets kultur. Normerne er inddelt i tre grupper, og som leder kan du bruge dem som refleksionsramme, enten på egen hånd eller med resten af teamet:

  1. Hvordan vi hjælper hinanden – der bidrager til at skabe et støttende miljø blandt teamets medlemmer.
    Spørg: ”Taler vi åbent om, hvad der er svært? Støtter vi hinanden, når nogen fejler?”
  2. Hvordan vi lærer og udvikler os sammen – der fokuserer på analyse, læring og involvering.
    Spørg: ”Bruger vi tid på at reflektere over, hvad der gik godt og skidt? Involverer vi hinanden i problemløsning?”
  3. Hvordan vi samarbejder med vores interessenter – der bevæger sig uden for teamet og undersøger konteksten, det befinder sig i.
    Spørg: Forstår vi de forventninger, vores interessenter har til os? Håndterer vi spændinger med andre teams konstruktivt?”

Stemninger smitter

Fælles for normerne er, at de fremmer interaktioner mellem teamets medlemmer og deres omverden.

Det er interessant, fordi alle sociale interaktioner sætter gang i følelser. Den menneskelige hjerne har udviklet sig på en sådan måde, at den bruger følelser til lynhurtigt at diagnosticere situationer og beslutte, om vi skal bevæge os hen imod muligheder eller væk fra potentielle risici. Og vi reagerer langt, langt hurtigere på følelser end på logiske overvejelser. Faktisk er de neurale netværk, der behandler følelser, i stand til at forholde sig til 11 millioner stykker information i sekundet, hvorimod det kognitive system kun kan fortolke ca. 40 stykker information i sekundet.

I praksis betyder det, at stemninger smitter, og at små signaler som tone, mimik og pauser har større betydning, end vi ofte tror. Samtidig er det i høj grad det, folk faktisk gør i hverdagen – mere end det, vi beslutter – der former teamets kultur.

Overført til en team-sammenhæng betyder det, at teamets medlemmer helt naturligt vil lede efter tegn på, hvordan de andre agerer, og baserer deres adfærd på, hvad de ser og hører. Valgene, de træffer, vil påvirke gruppens normer og kultur. Her bliver teamets emotionelle intelligens afgørende for samarbejdet, for det er i gruppens evne til kollektivt at udvise empati, indsigt i følelser og regulere egne og andres følelser, at interaktionerne, relationerne og dermed samarbejdet mellem dem løfter sig til et højere niveau.

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du som teamleder vil styrke den emotionelle intelligens i dit team, kan du bringe disse tre greb ind i jeres næste møde:

  1. Navngiv en norm, teamet er god til – og fortæl, hvad det betyder for jer. Anerkendelse af eksisterende styrker er en undervurderet mulighed.
  2. Bring én ubehagelig observation op til næste teammøde – og gør det trygt at tale om den. Det bryder normen om at undgå svære samtaler.
  3. Afslut næste møde med et spørgsmål: Hvad hæmmede os i dag – og hvad hjalp? To minutter med dette spørgsmål kan over tid ændre teamkulturen markant.

Vanessa Druskats bog ‘The Emotionally Intelligent Team’ udkom på dansk i juni 2026, på Djøf Forlag. Claus Elmholdt har skrevet bogens danske forord og været faglig redaktør på oversættelsen.