Resiliens: Gør din arbejdsplads gearet til kriser

Er din arbejdsplads modstandsdygtig i kriser? Resiliens handler om, hvordan I møder og håndterer udfordringer. Læs, hvilke fire tilgange der kendetegner og kan øge jeres organisations resiliens.

Skribentinfo

Resiliens er, hvordan vi som personer, fællesskaber og organisationer møder udfordringer og formår at være i og håndtere udfordringerne på en måde, så vi lærer af dem og bliver bedre i stand til at håndtere fremtidige udfordringer (Juhl & Hvilsted, 2018).

På baggrund af forskning og erfaringer er det muligt at pege på fire særlige tilgange, der kendetegner og øger organisationens resiliens: Agilitet, positivitet, selvorganisering og paradokshåndtering.

Agilitet

Agilitet handler om tiden, der går fra at opdage behov til, at der er handlet passende. Blandt de organisationer, som har handlet resilient i coronakrisen, har agilitet været afgørende. Der er forskellige metoder, der øger den organisatoriske agilitet. Der er blandt andet prøvehandlinger, der er små afgrænsede eksperimenter udført af få personer for at lære på hele organisationens vegne, og dermed gode til hurtigt at finde løsninger i ukendte situationer.

Andre agile metoder er huddle og timeout, der er lette at prøve og som hurtigt vil bevæge et team, en afdeling eller en organisation i en mere resilient retning ved at hjælpe teamet til at tilpasse sig de aktuelle omstændigheder. En huddle foregår på et fast tidspunkt, hvor relevante personer stimler sammen – også virtuelt.

I endnu andre organisationer har man planlagte huddles flere gange om dagen. Det afhænger af opgaven og situationen. Varigheden er så kort som muligt og varierer typisk fra 5-20 minutter. Formålet er at sikre fælles overblik, prioritering, og koordineret handling.

Huddle som metode – 3 faste spørgsmål
  • Overblik: Hvad er situationen?
  • Prioritering: Hvad er vigtigst at få handlet på først?
  • Koordinereret handling: Hvilke forslag har vi til handlinger? Hvem gør hvad? 

Læs også: Gør coronatid til læringstid

Positivitet

En væsentlig pointe omkring resiliens er, at fokus på positivitet i organisationer ikke er ensbetydende med, at man ikke må beskæftige sig med det negative og med problemer i organisationen. Tværtimod. Når et psykologisk trygt miljø skabes, hvor både medarbejdernes løsningsforslag og bekymringer kan komme i spil, håndterer organisationen lettere udfordringen. At lære af det, der virker særligt positivt, hvilket kaldes positive afvigelser.

Positive afvigelser: hvordan bruges metoden?

1) Find det, der virker

2) Forstå, hvorfor det virker

3) Forstærk det


Fordi situationen som følge af corona var kendetegnet ved, at ingen i organisationen kunne forudse, hvad der ville virke, blev organisationens evne til at finde, forstå, forstærke det der virkede afgørende.

Læs også: 5 råd om ledelse i en forandret hverdag

Selvorganisering (Teal)

Ved uforudsete situationer, høj grad af kompleksitet og kriser er der en tendens til, at ledere handler ved at tage mere ledelse, beslutninger og magt til sig for bedst at kunne styre og kontrollere situationen. Og forventningen ekkoes også af nogle medarbejdere, der efterspørger, at lederen ”gør noget” og tager ansvar. Resultatet bliver imidlertid ofte, at organisationen bliver mere rigid, langsomt handlende eller handlingslammet, ufleksibel og dårligere i stand til at håndtere den komplekse situation på en resilient måde.

Traditionelle organisationsformer med hierarkisk struktur har vanskeligere betingelser i uforudsigelighed og høj kompleksitet.

De tre præsenterede metoder: Prøvehandlinger, huddles og positive afvigelser behøver ikke ledelsesstyring, og kan dermed være eksempler på metoder, som teams kan bruge til at øge selvorganiseringen.

Læs også: Kommunikation: Skal du tale krisen op eller ned?

Paradokshåndtering

I for mange organisationer fører ”kriseledelse” til inaktivitet hos medarbejderne. Og dette fokus på de mange balancer hedder paradokshåndtering. Paradoksteori giver ikke i sig selv svar på, hvad løsningen er. Men paradoksteori og den omfattende forskning der er lavet på det felt viser, at når ét hensyn overtager på bekostning af et andet, så mister organisationen sin balance.

Metoder til at øge resiliens

Hver af de fire tilgange tilbyder både et mindset og en række redskaber, der kan bevæge organisationen i en resilient retning og kan bruges i forhold til den situation, du står overfor. Det kan være et møde, en opgave, et team, en afdeling, en organisation.

For at øge resiliensen kan du med udgangspunkt i de fire tilgange stille dig selv disse fire spørgsmål:

  • Hvordan kan I styrke agiliteten?
  • Hvordan kan selvorganiseringen styrkes?
  • Hvordan kan I lære af positive afvigelser ved at finde, forstå og forstærke det, der virker?
  • Hvilke paradokser er de vigtigste lige nu, og hvordan kan de balanceres?

Læs mere i bogen: Den resiliente organisation.

Skribentinfo

Vurdering

5,0 /5

10 vurderinger

Kommentarer