Spot og håndter krisereaktioner i fællesskab

I denne tid er krisereaktioner en reel trussel for mennesker, arbejdspladser og samfund. Her får du råd om, hvordan du spotter og afhjælper reaktioner i krisesituationer blandt dine medarbejdere og lederkolleger.

Skribentinfo

Mange oplever lige nu en krisetilstand præget af usikkerhed, uklare krav i arbejdet, social isolation, hjemmearbejde og høje følelsesmæssige krav, hvor vi hele tiden skal rumme egne og andres følelser.

Noget vil du selv kunne gøre under kriser, og noget vil der være brug for professionel hjælp til at håndtere.

Hvorfor COVID-19 kan indebære krisereaktioner 

En krisesituation er karakteriseret ved et komplekst og diffust trusselsbillede, hvor der er fare for tab og det at miste. Det farlige ved krisesituationer er, at de kan ende i en krisereaktion, hvor vores vante psykologiske ressourcer og problemløsningsstrategier ikke er tilstrækkeligt til at løse det problem, vi møder. Under COVID-19 er trusselsbilledet privat og på arbejdspladsen eskaleret.

Vi har at gøre med en usynlig fjende, som bor imellem os, og som vi ikke kan bekæmpe alene. Situationen kan minde om en katastrofesituation, og det mennesker oplever under naturkatastrofer og i krig. Der er ganske enkelt flere, som rammes hårdt, end vi reelt kan hjælpe i forhold til trusselsbilledet. Krisesituationen er derfor også kendetegnet ved et øget kontroltab, som vi mennesker reagerer på.

Krise- og belastningsreaktioner er udtryk for, at der opstår en ubalance mellem de krav og udfordringer, vi møder, og de ressourcer, vi har til rådighed som mennesker. Når vi kommer under massivt pres, kommer kroppen i alarmberedskab. Kroppen reagerer på fare, og der udløses en række naturlige kropslige og psykologiske reaktioner, som kan sikre vores overlevelse. Under COVID-19 kan ændrede udfordringer og krav bl.a. være social isolation, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav forbundet med bekymringer og ændrede betingelser for arbejdet med mennesker, teknologi og hjemmearbejde. Heroverfor er det, som beskytter os mod belastning som fx social støtte, oplevelse af kompetence i arbejdet, autonomi, og klare mål og forventninger under pres. 

Læs også: 4 råd: Sådan håndterer du medarbejdernes bekymringer 

Hvordan reagerer mennesker under kriser

Når kriser rammer os, indtræder vi i en akut fase, hvor vi skal sikre vores overlevelse. Vores stressniveau øges, og til at starte med aktiveres et praktisk beredskab. Vi bliver handlekraftige, strategisk tænkende og vores problemløsningsevner øges. Vi bliver mere målrettede, og vi handler effektivt. Når krisen udvikler sig, varer ved eller tager til i styrke, så begynder de psykologiske stressreaktioner at fylde mere end det praktiske beredskab. I denne fase opstår krisens psykologiske ansigt. Her kan en række alvorlige belastnings- og stressreaktioner vise sig.  

Det kan være, at vi oplever fysiske symptomer som hjertebanken, søvnløshed, trykken for brystet, mavesmerter eller ændrede spisemønstre. Belastning kan også sætte sig igennem i psykiske symptomer som indre uro, ængstelse, skift i følelser, lavere tolerance, koncentrationsbesvær, problemer med at huske, angst og samtidig give en oplevelse af håb og håbløshed.  

Er krisen meget alvorlig, eller varer den ved, kan der ske det, at vi mennesker indtræder i en mere alvorlig krisereaktion. I denne situation bryder vores traditionelle problemløsningsstrategier sammen, og tidligere erfaringer og reaktionsmåder er ikke tilstrækkelige, til at hjælpe os igennem krisen. Der opstår en form for chok, kaos og en oplevelse af magtesløshed og kontroltab. I denne situation lammes vores følelsessystem. Under en krisereaktion har mennesker brug for hjælp og støtte, og gerne fra en professionel.

Læs også: Nærværende corona-ledelse på afstand

Sådan spotter og håndterer du krise- og belastningsreaktioner på arbejdspladsen

Det er en leders ansvar at sikre sunde betingelser i arbejdet, og herunder håndtere og forebygge for belastning. Vi må ikke blive syge af at gå på arbejde, heller ikke selvom verden forandrer sig omkring os. Ledere skal tage ansvar for betingelser i arbejdet som kommunikation, ledelse, organisering af arbejdet, realistiske mål og forventninger, betingelser for samarbejde og dialog mellem medarbejdere. I tiden under kriser, skal du som leder fortsat tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Også selvom der arbejdes hjemme.

Hvis du oplever, at dine medarbejdere pludselig ændrer reaktions- og kontaktmønster, skal du reagere. Det kan være, at din medarbejder pludselig ikke er tilstede på samme måde på de digitale platforme, eller at vedkommende trækker sig, har vanskeligt ved at koncentrere sig, eller ligefrem begynder at glemme jeres aftaler eller opgaver.  

Under COVID-19, hvor mange arbejder langt fra hinanden, kan du bl.a. holde øje med: 

  • Hurtigere vejrtrækning ved samtaler
  • Mails uden intro eller afslutning
  • Social tilbagetrækning eller isolation (digitalt)
  • Hektiske telefonopkald hvor vedkommende kaster sig over et emne
  • Fejl i arbejdet
  • Ængstelighed
  • Lavere tolerance og vredesudbrud
  • Kritik overfor andre
  • Om vedkommende har fået sovet, spist, drukket og taget pauser

Ovenstående kan godt være naturlige reaktioner i en situation, som er helt unaturlig for os. Varer disse reaktioner og mønstre imidlertid ved, er det vigtigt at reagere ved at undersøge situationen og eventuelt hente hjælp og støtte ude fra.

Noget af det, som beskytter os mennesker i krisesituationer på arbejdspladsen er:

  • Tydelig kommunikation, nærværende ledelse og klare forventninger i arbejdet som er til at indfri
  • Pauser og tilbagetrækning fra arbejdet i perioder
  • Social støtte og trygge fællesskaber, hvor det er muligt at hente faglig og social støtte
  • Uformelle dialoger uden agenda
  • At opleve det at blive mødt og forstået
  • Praktisk hjælp og nedbrydning af noget større og komplekst til noget mindre ’nu gør vi det her, og så gør vi det…’
  • Kontinuitet i hverdagen med faste holdepunkter
  • Søvn, mad, drikke, lys og bevægelse

Læs også: 4 anbefalinger når du skal lede medarbejdere der arbejder hjemme

Forsøger du at hjælpe en medarbejder eller kollega, så pas på med at yde omsorgsovergreb i en form for overinvolvering. Spørg i stedet roligt ind til det, du oplever, og undersøg situationen ved at være mere opmærksom på reaktioner. Hvis du oplever, at vedkommende ikke er i stand til at håndtere situationen selv, og bliver reaktionsmønsteret for kaotisk eller tilbagetrukket, skal du reagere. Det mest beskyttende for mennesker, er vores sociale relationer. Det kan derfor være afgørende, at vi også under en krise passer godt på hinanden.

 

Skribentinfo

Vurdering

4,9 /5

12 vurderinger

Kommentarer