Som leder skal du skabe klare billeder af, hvordan succes kan opnås. Billeder baseret på et fælles værdigrundlag, som forvalter succesen både på det personlige og det organisatoriske plan. En god historie, fortalt på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde, giver masser af konkret erfaring fra sig og kan hurtigt gives videre.
Springboard stories
En springboard story (springbræt historie) er en særlig type af historie eller fortælling, som har til formål at få medarbejderne til at drømme med om fremtidig udvikling. Den tilsigtede effekt er, at tilhørerne skaber indre billeder af, hvordan fremtidens muligheder kan realiseres. Ophavsmanden bag konceptet, Steve Denning, bruger metaforen “springbræt” til at understrege, at forandringen tager afsæt i historien og dermed bliver et springbræt til at få højde og fart på de ønskede ændringer.
Opbyg din egen springboard story
For at en springboard story har den ønskede effekt, gælder det om at konkretisere historien til nutidens udfordringer. Du skal først og fremmest formulere en forandringsidé så konkret som muligt og dernæst finde et eksempel fra fortiden, som kan inspirere til, at forandringsidéen bliver ført ud i livet.
Du skal som fortæller aktivere en lille stemme i medarbejdernes hoved, der fortæller, hvordan forandringen kan gøres til virkelighed. Den enkelte lytter er i centrum. Og det eftertragtede resultat er, at tilhørerne allerede går i gang med at formulere, hvordan forandringsidéen skal konkretiseres, mens du fortæller din historie.
Sådan skaber du den gode historie
Ikke alle historier kan bruges som springbræt for forandring. For at opbygge en historie med forandringskraft, kan du prøve at tage udgangspunkt i nedenstående ti trin.
1. Hvad er dit forandringsønske? Hvad er det for en konkret forandring på din arbejdsplads eller i dit netværk, du håber kan forandres vha. historien? Det er vigtigt, at ønsket er konkret:
a. Hvad er det konkrete udbytte af forandringen?
b. Hvad er formålet med forandringen?
c. Hvilke konkrete tiltag er forberedt, hvis forandringen skulle ske?
2. Tænk på en begivenhed på din arbejdsplads, hvor det bliver tydeligt, at denne forandring enten helt eller delvist er sket. Prøv at beskrive begivenheden.
3. Hvem er hovedpersonen? En hovedperson er genkendelig ved at være den, der gennemlever den største forandring i løbet af historien.
4. Hvornår? Skriv dato, årstal – Hvor? Fx ”I sommeren 2003, i Aalborg, skulle Hanne Andersen..”
5. Er hovedpersonen genkendelig for dit publikum? Hvis ikke, er det så muligt at finde sådan genkendelig person, som historien kan fortælles ud fra?
6. Indeholder historien hele forandringsidéen? Test historien negativt – er det muligt at misforstå budskabet? Hvis ikke historien indeholder hele forandringsønsket, kan den blive fokuseret, så den kommer til at fremstå klarere, og så det ikke er muligt at misforstå, hvad du vil med din historie.
7. Fremgår det klart, hvad der ville ske, hvis ikke forandringsønsket blev til virkelighed?
8. Er historien fyldt med unødvendige detaljer? Er der fx nogle scener med mere end to personer? Jo mere simpelt historien kan fortælles, jo bedre,
9. Har historien en troværdig lykkelig slutning? Hvis ikke, er det så muligt at fastholde historien, som den er, men sørge for, at den får en lykkelig og troværdig slutning?
10. Forbind historien til det formål, du har med at fortælle den. ”Hvad nu, hvis vi..” eller ”Forestil jer…” eller ”Tænk hvis…”
Husk at øvelse gør mester, men selv for en nybegynder kan fortællingen hurtigt blive til den korteste afstand mellem mennesker.
Artiklen er en redigeret udgave af artiklen “Få mennesker engageret i forandring med springboard stories”, som tidligere har været bragt på Leadingcapacity.dk.
Læs flere af Lederwebs artikler om storytelling og forandringsledelse:
Sådan leder du (upopulære) forandringer
Hent gratis publikationen “Fusioner der fungerer”
