Tilbage til virkeligheden

- Sådan skabes værdi i en verden, hvor alle ved alt

Tilbage til virkeligheden er et skarpt opgør med virksomheders fokus på kortsigtet profit, finansiel ingeniørskab og kalorietom markedsføring.

Vi er på vej ind i en hypertransparent verden, hvor alle potentielt ved alt om dig, din virksomhed og dit produkt. Det kræver radikal nytænkning af, hvordan der skabes værdi. Vi skal tilbage til at fokusere på produktet i stedet for at promovere, prissætte eller placere os til succes. Det skal gøres gennem en total sammensmeltning af produktudvikling og kommunikation.

I bogen præsenteres et banebrydende nyt perspektiv på marketing, som allerede har vakt stor international genklang. Den giver et enestående indblik i, hvordan de mest succesfulde virksomheder har skabt unikke brands med eksplosiv værdi. Hemmeligheden er ekstraordinære produkter, der gør en forskel i verden, og som er umulige at komme udenom for forbrugerne.

 

Om forfatterne

Rasmus Bech Hansen er brand- og strategiekspert og er direktør for Venturethree i London. Han har tidligere været administrerende direktør og partner i bureauet Kontrapunkt og spindoktor for undervisnings- og senere kulturministeren. Rasmus har bl.a. stået bag relanceringen af The Global Compact om ansvarlige og miljørigtige virksomheder.

Jens Martin Skibsted er stifter af Biomega og Skibsted Ideation og en internationalt anerkendt designer og kreativ direktør. Hans arbejde foregår i krydsfeltet mellem innovation, etik og marketingstrategi, og han betragtes som en af pionererne indenfor Urban Mobility. Han rådgiver førende brands og institutioner, blandt andet Puma, INDEX, UNICEFs Design 21 og er filosoffen bag Actics, “Den etiske facebook”, der er udvalgt som netværks-værktøj for det globale FN klima-topmøde i København 2009.

Forfatter Rasmus Bech Hansen og Jens Martin Skibsted
Forlag Gyldendal Business
År 2013
Sider 264
Pris 300 kr.
ISBN 9788702130065
Køb bogen hos forlaget her