Den nye tids leder

En måde hvorpå, lederen kan samtale eksistentielt på i lederskabet, er ved at benytte det protreptiske redskab, som er en metode, hvorved ledelsen gøres virkningsfuld og vender både leder og medarbejder mod det, der er væsentligt, for dem selv, organisationen og de arbejdsfællesskaber, der indgås i. Protreptik er et filosofisk dialogorienteret samtaleredskab, der tager sit afsæt i en værdi og/eller et begreb, hvor lederen kan betragtes som et spejl, når denne protrepterer medarbejderen. Gennem refleksion og dialog hjælper lederen medarbejderen med at se sig selv mere tydeligt og dermed opdage nye perspektiver. Dette gavner ikke kun medarbejderen og lederen, men berører også positivt hele organisationen, hvis protreptik implementeres som en metode.

Poula Helth, Ph.d, cand. scient.adm og DISPUK, har gennem sin aktionsforskning påvist, at netop det at arbejde med kollektiv læring i organisationer har en dokumenteret effekt, ligesom den fokuserer på at skabe forandring gennem aktiv deltagelse og refleksion. Helths aktionsforskning har desuden vist, at der ligeledes er et behov for at styrke lederens kompetencer til at være bedre i stand til at lede ud fra af erfaring i egen praksis.

Regenerativ ledelse og protreptik har en positiv dokumenteret virkning, da det fokuserer på udviklingen af individuel og kollektiv dygtighed, ligesom det skaber et miljø, der fremmer vækst, læring og positiv forandring. Ved at integrere regenerativ ledelse vil man kunne opnå mere dybdegående og transformative resultater.  

Helth beskriver, når tilspurgt om, hvordan hun ser den nye tids leder, at det bl.a. kredser om at have viden om mekanismer, såsom at have forstand på styring og besidde tværfaglighed, der omhandler viden om de paradigmer, der styrer samfundet, verden og organisationen.  

“Som leder skal man lære at sanse og fornemme stemning” Citat Helth

Dette kan gøres ved at fremhæve vigtigheden af at skabe bæredygtige og helende systemer igennem sit lederskab, og dermed argumenterer Helth også for, at netop praksis begrebet skal udvikles, da man vil opnå en mere nuanceret indsigt i, hvordan praksis påvirker egne handlinger, relationerne i organisationen og i samfundet, hvilket vil give mulighed for at reflektere og dermed forbedre praksissen på en mere bevidst og meningsfuld måde.

I kraft af at fornemme og sanse stemning, fastslår Helth også, at rummet finder sted, og at rummet ikke kun ses som værende et fysisk sted, men derimod også kan ses som en mental tilstand, hvor vores tanker og ideer kan udfolde sig i refleksionen. 

Lotte Büchert, rektor på Slagelse Gymnasium, har allerede implementeret protreptikken i sit lederskab, og mærker at det skaber en balance i arbejdslivet og en fleksibilitet, der er med til at bygge bro på tværs af generationer. 

En holistisk leder, der formår at tilgå de forskellige perspektiver i sit ledelsesrum, er Lottes bud på den nye tids leder. En autentisk holistisk leder, der formår at inspirere sine medarbejdere.

“Du er ikke noget qua dig selv” Citat Büchert

Vi er som mennesker ikke blot begrænset til vores individuelle selv, men derimod dybt forbundet med og formet af vores relationer og samspil med andre mennesker og verden omkring os, hvilket betyder at vores væren og vores selv ikke kan adskilles fra den kontekst vi er en del af, og at vores identitet er afhængig af vores interaktioner og relationer med andre. Når der benyttes protreptiske tilgange i lederskabet, vil denne understøtte refleksionen over egen praksis og eksistens, og dermed hjælpe til tilføjelsen af øget selvbevidsthed, personlig vækst, og sluttelig bidrage til en mere autentisk og berigende ledelsesform. 

Büchert nævner det enorme ansvar, der ligger i begrebet ledelse, og derfor skal lederskabet tages op til revurdering, da ledelse kræver nye tilgange. Ved at tage en mere holistisk tilgang til ledelse gives der mulighed for at fokusere på organisationen som værende en helhed, og dermed tage hensyn til alle de aspekter der forefindes i organisationen, herunder også mennesket, kultur og processor, som alle er vigtige faktorer, der skaber balance og sammenhæng mellem de forskellige dele af organisationen. Büchert fortæller om, at det protreptiske samtalerum, der kan skabes i dialogformen, har bidraget med en ny form for lydhørhed og tålmodighed, der er medvirkende til at fjerne følelsen af eventuel mistillid og kritik. Den protreptiske metode har dermed lettet dialogformen og løftet den op til et højere og mere medmenneskelig niveau, hvor leder og medarbejder danner et trygt rum, der tillader begge at vokse og udfolde sig.

Henrik Kronborg Olsen, afdelingsleder og under uddannelse til protreptiker, beretter om, at protreptikken bidrager til skabelse af balance mellem systemverden og livsverden – uden at mindste sig selv.  Han forklarer, at ledelse skal tages med største alvor, for mennesker er ikke maskiner, derfor er ledelse med hjertet i fokus for ham.

“Protreptik giver styrke, og det kommer til udtryk i gensidigt følgeskab gennem organisationen.” Citat Kronborg Olsen

Olsen besøger begrebet anerkendelse, da han finder en stor vigtighed i det. At anerkende hjælper til at være i stand til at koble sig på andres enheder fuldstændig fordomsfrit, og det er med til at demonstrerer både medmenneskelighed og det phroniske lederskab. Når en leder vælger at bevæge sig ud over egen livsverden og dermed er åben overfor den mangfoldighed og nye tankegange, kan det føre til en større forståelse og berigelse af ens egen horisont.

For Kronborg Olsen har filosofien tilført en fornyet kontakt til hverdagen, og det har bidraget til at genbesøge egen værdi fundament. Lederskabet er dobbeltsidet, fordi en leder skal formå at balance og også forstå at håndtere sine medarbejderes behov og organisationens værdier og mål. Protreptikken kan være en vigtig komponent, fordi ved at anvende de protreptiske principper kan lederen skabe et miljø, hvor medarbejderne føler sig motiveret, inspireret og støttet til at opnå både egne og organisationens mål, og dermed har den protreptiske metode bidraget til at skabe en positiv arbejdskultur, hvor medarbejderne føler sig værdsat og har mulighed for at vokse og trives.

I Helts aktionsforskning var resultaterne ved at implementere protreptik og affektiv læring tydelige, fordi det aktiverede ledernes kognitive kapacitet og den kreative krop, idet ledernes sanser blev bragt i spil via indsigtsfuld læring. Büchert oplever ligeledes, at protreptikken har forandret lederskabet positivt og hjælper til at skabe en ny og mere indsigtsfuld glæde i organisationen.

For Kronborg Olsen har det at kunne lytte åbent og dermed lede med hjertet haft et stort fokus, fordi det er med til at skabe en balance, der indbyder til forståelse, rummelighed og at turde gribe ud efter nærvær og skabe en positiv sfære.