Hvordan bruger du den autonomi, du vurderer at have, til at udøve ledelse? Det er omdrejningspunktet for et nyt studie af lederes autonomi.
Niels Opstrup, der er lektor på Syddansk Universitet og som har været med til at lave studiet, fortæller:
”Autonomi er interessant i en ledelsesmæssig sammenhæng, fordi autonomi giver lederne mulighed for at prioritere deres tid og ressourcer på en måde, så de oplever, at de på bedst mulig vis opnår de vigtigste målsætninger”.
- Caroline Howard Grøn er lektor på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet.
- Niels Opstrup er lektor på Syddansk Universitet.
- Heidi Houlberg Salomonsen er professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
- Anders Ryom Villadsen er professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
Hvad betyder autonomi i en ledelsesmæssig kontekst?
Ledelsesmæssig autonomi handler om, i hvilken grad lederen reelt kan træffe beslutninger i sit virke som leder uden at blive begrænset. Ledelsesmæssig autonomi opstår dér, hvor der er fravær af begrænsninger og dér, hvor man som leder reelt oplever, at man kan træffe de beslutninger, man selv har valgt,” forklarer Heidi Houlberg Salomonsen, professor på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og fortsætter:
”Med fravær af begrænsninger mener jeg fx, at lederens beslutning ikke bliver omgjort af fx politikere eller administrative ledere længere oppe i ledelseskæden, eller der ikke er detaljerede regler for, hvordan man som leder skal løse sine opgaver. Begrænsninger kan også vise sig ved, at lederens beslutninger ikke bliver implementeret, fordi ressourcerne ikke er til stede i organisationen. Autonomi er med andre ord ledernes ledelsesrum – dér hvor man som leder reelt kan og oplever, at man kan gøre en forskel. I dette studie har vi særligt været interesseret i, hvad lederne stiller op med den ledelsesmæssige autonomi, som de selv vurderer, at de har til rådighed”.
Ledere prioriterer deres tid mellem mange forskellige ledelsesopgaver
Som leder må du konstant prioritere mellem forskellige ledelsesopgaver. Som første skridt mod at undersøge lederes prioriteringer blev lederne spurgt til, hvordan de bruger deres tid på forskellige ledelsesopgaver. I undersøgelsen har forskerne bag studiet spurgt 697 offentlige ledere på tværs af stat, kommuner og regioner om, hvordan de prioriterer deres tid på følgende ledelsesområder:
- Ledelse nedad/ledelse af medarbejdere
- Ledelse ud af organisationen
- Ledelse på samme niveau
- Ledelse opad mod ledere på højere niveau
- Ledelse opad mod politikere
I næste skridt undersøgte de, hvordan ledelsesautonomi indvirker på prioriteringen af disse ledelsesområder.
2 ting ledere antages at ville bruge deres autonomi til
I studiet tager forskerne udgangspunkt i to idealtypiske forventninger til, hvilke mål du prioriterer at forfølge og bruge din tid på – hvis du oplever at have autonomi.
For det første kan du bruge autonomien til at fremme din egen karriere. Det betyder, at du vil bruge friheden til at forfølge målsætninger, som er gavnlige for din egen karriereudvikling og fremtidige karrieremuligheder.
For det andet kan du bruge autonomien til at bidrage til at indfri din organisations målsætninger. Det indebærer at prioritere de opgaver, der er mest direkte knyttet til at opnå succes for organisationen.
Forskerholdet spurgte derfor også lederne, hvor vigtigt de vurderer hvert ledelsesområde i forhold til at forfølge henholdsvis egne karrieremål og organisatoriske målsætninger.
De overordnede resultater er gengivet her:
Ledere prioriterer ledelse af medarbejdere højt
”Vi kan se, at lederne har den opfattelse, at de prioriterer ledelse rettet mod deres egne medarbejdere højt. Samtidig ser vi, at lederne også oplever, at de burde prioritere medarbejderne lidt lavere for at få tid til andre ledelsesopgaver og dermed fremme deres organisationers målsætninger og deres egne karrierer”, siger Anders Ryom Villadsen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.
Særligt ledelse opad i ledelseskæden oplever lederne som karrierefremmende. Heidi Houlberg Salomonsen siger:
”Lederne oplever, at det vil være gavnligt for deres karrierer, hvis de i højere grad prioriterede at lede opad i ledelseskæden – og i særlig grad inden for det administrative hierarki. Lederne oplever også, at det ville være godt for organisationen at prioritere politikerne højere end, hvad de oplever, at de gør til daglig. Dermed er der altså stadigvæk nogle forskelle på, hvad der ifølge lederne bidrager til at opnå karrieremål og organisatoriske målsætninger”.
Hvad betyder autonomi for prioritering mellem ledelsesopgaver?
At forfølge egne karrieremuligheder og organisationens målsætninger er ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende, og ofte vil de to ting hænge sammen. Undersøgelsen viser da også, at det ikke er et enten-eller-spørgsmål. Her uddyber Caroline Howard Grøn, lektor på Kronprins Frederikss Center for Offentlig Ledelse:
”Lederne oplever generelt, at autonomi muliggør, at de kan forfølge deres organisations målsætninger og deres egne karrieremål samtidig. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet – der findes masser af undersøgelser, der viser, at når den enkelte kun optimerer for sig selv, er det ikke godt for organisationen. Ligeledes kan nogle kritiske opgaver i organisationen være usynlige og ikke lede til personlig anerkendelse. Derfor er der god grund til løbende at tænke over, hvordan de to typer af mål spiller sammen i offentlige organisationer”.
Bag om studiet
- Studiet er udgivet i det internationale tidsskrift Public Management Review. Du kan finde hele studiet her.
- Studiets forfattere er:
- Caroline Howard Grøn, lektor på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet. Kontakt: cg@ps.au.dk
- Niels Opstrup, lektor, Syddansk Universitet. Kontakt: nop@sam.sdu.dk
- Heidi Houlberg Salomonsen, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet. Kontakt: hhs@mgmt.au.dk
- Anders Ryom Villadsen, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet. Kontakt: avilladsen@mgmt.au.dk
- Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Djøf.
- Datagrundlaget for studiet er en spørgeskemaundersøgelse, der blev udsendt til alle offentlige ledere i Danmark med personaleansvar, som på pågældende tidspunkt var repræsenteret af Djøf.
- Spørgeskemaet blev udsendt i august og september 2019 til i alt 4111 ledere. I alt svarede 854 ledere (20,8 %) på spørgeskemaet, og 697 besvarelser (17,0 %) blev vurderet som valide til anvendelse i dette studie.