En trivselsmåling skal udelukkende opfattes som et redskab til at blive klogere på, hvordan trivslen i en organisation ser ud. Så dem, der tror, at en trivselsmåling i sig selv skaber bedre trivsel, tager fejl.
En trivselsmåling bør aldrig stå alene. For målingen skaber kun et overblik over, hvordan trivslen ser ud, eksempelvis på organisations- og afdelingsniveau. Men det bliver trivslen jo ikke nødvendigvis bedre eller dårligere af. Det vigtigste arbejde er nemlig det, som organisationen aktivt laver både før og efter målingen.
En trivselsmåling er blot et kort over landskabet i organisationen, men terrænet vil altid være en smule anderledes, når man først begiver sig derud.
Læs også: 3 ting du ikke skal sige til en stresset medarbejder
God trivsel kræver også opmærksomhed
Der skal altid følges op på en trivselsmåling – også i de tilfælde, hvor målingen fortæller, at medarbejderne over en bred kam egentlig trives ganske fint.
I nogle organisationer måles trivslen ud fra en ‘huller-i-osten-tankegang’. Gennem målingen håber ledelsen at få øje på ting, der ikke fungerer eller finde frem til de personer, der er stressede.
Men det er helt fejlagtigt at bruge en trivselsmåling sådan. For i virkeligheden er det mindst ligeså interessant at se på, hvad der fungerer godt.
I en organisation, hvor trivslen ligger på otte på en skala fra et til ti, kan der nemlig være rigtig meget at hente, hvis trivslen ændrer sig til ni eller ni en halv.
Tænk, hvad en forbedring i trivselsniveauet betyder for produktivitet, kvalitet og motivation. Det vil kunne aflæses direkte på resultaterne i organisationen.
Læs også: Disse 9 ting får dine medarbejdere til at smutte
7 råd til at modvirke dårlig trivsel på arbejdspladsen
Ét er trivselsmålinger, men en anden ting er, hvordan du som leder helt konkret kan arbejde med trivsel i hverdagen. Det får du syv råd om her:
- Prioriter tid til ledelse
Det betaler sig at sætte tid af dagligt til at være aktivt til stede som leder. Både de menneskelige og økonomiske konsekvenser af dårlig trivsel er store, og ved at prioritere tid til at være leder, kan du bedre forebygge eller spotte dårlig trivsel og tage fat i problemet, inden det leder til sygemeldinger, stress eller opsigelser. - Opbyg tillid via dagligt nærvær
Det er i det daglige samarbejde, du og dine medarbejdere skaber fundamentet for en god dialog, så medarbejderne også har tillid til at opsøge dig senere, hvis de oplever problemer i deres arbejdsliv. Ledelse kan ikke blot udøves fra et skrivebord bag en computerskærm. - Sæt realistiske rammer og klare mål
Der er grænser for, hvor hurtigt dine medarbejdere kan løbe. For store (eller utydelige) forventninger skaber et pres, der tærer alvorligt på trivslen i det lange løb. Støt derfor balancen mellem krav og ressourcer, så der findes et godt match. - Interessér dig for dine medarbejdere
Vær oprigtigt interesseret i dine medarbejderes arbejdssituation. Din opgave er at facilitere, at de kan gøre deres arbejde bedst muligt. Lyt til dem og spørg dem. Har de det, de har brug for, for at
skabe gode resultater?
En organisation er en levende organisme bestående af menneskelige kompetencer og ressourcer. Hvis organismen oplever dårlig trivsel eller mister retningen, falder ydeevnen med det samme. Og hvis én eller flere af cellerne bliver ’syge’, påvirker det de omgivende celler, som vil lide under det. Det er derfor ganske enkelt: Hvis organisationen skal præstere optimalt over længere tid, skal langt størstedelen af medarbejderne trives. - Tag fat om problemer hurtigt
Hvis en medarbejder ændrer adfærd eller udviser tegn på mistrivsel, er det din opgave som leder at reagere på det – med det samme. Det er et ufravigeligt ansvar, som du takkede ja til, da du valgte ledelsesgerningen til.
Spørg vedkommende, hvordan han eller hun har det, og om der er noget, du kan gøre for at hjælpe. En professionel og oprigtig interesse for dine medarbejdere er altid gavnlig.
Hvis du er usikker på, hvordan du som leder kan gebærde dig, kan du med fordel opsøge ny viden eller videreuddanne dig inden for dette felt. HR er også ofte et godt sted at søge sparring. - Vær en god rollemodel
En leder er katalysator for god eller dårlig trivsel. Det er svært at skabe en god arbejdskultur, hvis du åbenlyst selv mistrives eller giver dig selv dårlige arbejdsvilkår.
Tænk over, hvordan du selv arbejder og sæt et godt og sundt eksempel. Det er det, dine medarbejdere vil efterstræbe. - Involvér medarbejderne
Hvis medarbejderne kender organisationens mål, gør det deres arbejde langt mere meningsfuldt. Fællesskabet i at være sammen om et mål er berigende og indvirker positivt på trivslen.
Derfor er det vigtigt hele tiden at kommunikere og inddrage medarbejderne i, hvad der sker i organisationen, dele succeser og anerkende dine medarbejderes indsats.
En arbejdsplads forandrer sig løbende, og de handlinger, du som leder foretager for at fremme trivslen, bør løbende justeres og optimeres.
Trivselsoptimering bør derfor være et kontinuerligt fokus – både som et konkret værktøj ude blandt medarbejderne og som en langsigtet ledelsesdisciplin på ledelsesgangen.
Hvis du er interesseret i at læse mere om AS3’s Trivselsmåling, som hedder Evi, kan du gøre det her.
Læs også: 7 råd om trivsel i travlhed
