Mit liv som leder: Det værste og det bedste

Deler du store og små glæder og sorger med dit ledelsesteam? Deler du egne – og lytter du til andres – konkrete historier uden at fixe, peptalke, ynke, analysere eller kategorisere?

Bogen ”Det værste og det bedste i mit liv som leder” består af ledelsesdigte af 12 modige, offentlige ledere. Ledernes digte inviterer den læsende til at tage sig tid til at overveje, hvordan det læste stemmer – eller ikke stemmer – overens med egne erfaringer. Læseren kan lade udsagnene virke i sig uden at blive afkrævet svar og ydre stillingtagen.

Der er reel udvikling at hente for de ledelsesteams, som prioriterer at lytte til hinanden ud fra devisen:

1. Det har selvstændig værdi for den enkelte at sætte ord på og nuancere sine erfaringer.
2. Det har selvstændig værdi for kollegaerne at lytte til de andres fortællinger. Bare lytte.

Det værste er når jeg gentager hvad jeg har hørt
og har fået at vide at jeg skal sige
uden at ane hvad jeg egentlig siger

Når man sidder med en møgsag
som man fortæller sine lederkollegaer om
så er det bedste når der dagen efter kommer SMS’er
”hvordan gik det, er du ok?”

Tanker og følelser skal ikke oversimplificeres

”Der er ikke noget mere begrænsende end et forsøg på at afspænde og oversimplificere tanker og følelser, som bærer kimen til at hjælpe os med at forstå, hvem vi er, og hvad vi har brug for”. Sådan skriver den amerikanske forsker i følelser Brenee Brown i sin nyeste bog ”Atlas of the heart: Mapping meaningfull connection and the language of Human Expericence”.

Brown skriver videre: ”I vores mest triste øjeblikke ønsker vi at blive holdt af – eller føle os forbundet til – nogen, som også kender de samme svære følelser, omend det måtte være af andre grunde. Vi ønsker ikke, at vores tristhed bliver overset eller reduceret af nogen, som ikke kan rumme vores følelser, fordi de ikke er villige til eller ikke i stand til at rumme deres egen tristhed”.

Digte kan rumme dette – de simplificerer ikke.

Spejl dig i digtene – spejl jer i hinanden

De 12 bidragende lederes erfaringer kan anvendes som et spejl. Spejling handler om at give os et sprog for vores tilstand. Ved spejling kan vi gennem samspillet med andre iagttage og forstå os selv.

Spejling er væsensforskellig fra det, mange ledere er kodet til at gøre i deres arbejde: At afklare, udstikke rammer og udpege handlinger. Derfor giver det god mening for ledere at træne den disciplin, at dvæle ved og undersøge deres egne erfaringer og tanker. Ikke mindst de irrationelle, de sårbare, de skamfulde og de banale. Og ledelseskollegaerne kan med stort udbytte spejle sig i hinandens oplevelser. For som den svenske digter Gunnar Ekelöf har formuleret det: ”Det som er i bunden af dig, er også i bunden af andre”.

Der sidder en medarbejder og græder foran dig
fortæller om sine følelser
og du er træt af at høre om følelser
det værste er når din empati er forsvundet

Det værste er at jeg ofte ikke tror på
at det vi gør i kommunen er det rigtige
jeg begynder at miste troen på det system jeg engang elskede

Mere af det bedste

Spejling er ikke kun et greb til – eller et værn mod – svære oplevelser og tunge følelser. Spejling af positive oplevelser er lige så relevant.

De små korte snakke
der vender din følelse af pres og utilstrækkelighed
til styrke og stolthed er de bedste

Du kommer til mig med de bedste ord:
”Jeg har tænkt over det vi talte om – og jeg tror at jeg vil afprøve det”

Hvem vil ikke gerne have forstærket deres impuls imod at hvile et øjeblik mere ved hverdagens små stjernestunder? Undlade at haste mere eller mindre hovedløst videre mod næste udfordringstackling? Den menneskelige hjerne har en biologisk bias mod det problematiske, så hvis du ønsker, at det glædesfyldte skal fylde mere i din hverdag, kræver det en bevidst indsats i retning af at få øje på det positive.

Det kræver imidlertid, at du slipper den kortsigtede effektivitetstankegang for en stund og sætter håndteringsrefleksen på pause. Og måske starter med at spørge dine kollegaer i ledelsesteamet: Giver vi os egentlig tid nok til at forstå, hvad vi oplever som ledere?

En mulig vej ind i den slags mere personlige ledelseslandskaber kan være at bruge den enkle formel: At formulere det værste og det bedste i jeres liv som ledere – og lytte til hinanden, mens I sidder på hænderne.