animeret blob
animeret blob
WEBINAR

Duoledelse som frisættende ledelsesform

Deltag i webinar om duoledelse som frisættende ledelsesform

Hvordan kan duoledelse skabe mere plads til både ledelse, udvikling og faglig frisættelse? Hør erfaringer fra Ikast-Brande Kommune og konkrete greb til at få et ligeværdigt ledelsesmakkerskab til at fungere i praksis.

Når 1+1 giver mere end 2

I løbet af dette 45 minutters webinar får du inspiration til, hvordan I kan lykkes med duoledelse. Du får indblik i Ikast-Brande kommunes flerårige erfaringer med duoledelse og input til, hvordan duoledelse kan være en vej til mere frisatte medarbejdere.

Reformerne ruller ud over landet og kompleksiteten er høj. Samtidigt skal vi styrke ambitionerne om mere fagligt frisatte medarbejdere. Lederens balance mellem drift og udvikling er under pres. Duoledelse kombineret med en frisættende ledelsestilgang kan tage noget af trykket.

I duoledelse udvikler vi hinanden i et makkerskab uden magtforskydning, hvor forskellighed er en reel styrke. Vi deler ansvaret og spænder bredere i ledelsesfaglighed. Det kan give bedre beslutninger og måske endda bedre balance og større trivsel i lederlivet.

Det får du med

Hvis du er nysgerrig på den frisættende ledelsestilgang og på, hvordan duoledelse kan understøtte den, skal du deltage i webinaret. Efter de 45 minutter er du blevet klædt på med viden om frisættende ledelse og duoledelse som begreber. Du har hørt om forudsætningerne for at kunne lykkes både gennem de organisatoriske rammer, dit personlige lederskab og den vigtige koordineringskraft.

I samtale med Karen Schmøkel, Sektionsleder i Ikast-Brande kommune vender vi de vigtigste erfaringer fra praksis. Når vi er to sideordnede ledere om det samme område, hvem har så egentlig styr på hvad? Hvordan deles vi om ledelsesansvaret? Hvordan håndterer vi uenighed? På webinaret vil vi præsentere nogle greb til at håndtere disse og andre udfordringer, man kan møde som duoledelse.

Vi sætter fokus på

  • Duoledelse som frisættende ledelsesform
    Hvilke fokuspunkter kræver duoledelse for, at vi lykkes?
  • Bøvl og blær
    Hvordan ser det ud i praksis? Indsigt i både udfordringer og succeser

Efter webinaret har du viden om

  • Organisationen som ramme
    Ledelsesformen skabes i vores fælles tilgang – hvordan kan det se ud hos jer?
  • Fra begreber til praksis
    Det er vigtigt at have øvebaner og plads til læring i ledelse – hvad vil det kræve af dig?
  • Greb til din ledelsespraksis
    Erfarede ledelsesgreb kobles med det teoretiske afsæt – hvordan kommer du i gang? Eller videre?

Kontaktpersoner

Ea Nielsen, mail: eni@komponent.dk, Tlf. 2169 6995

Signe Johannesen, mail: sijo@komponent.dk, Tlf. 2481 7708

Om begivenheden

Hvornår

Fredag D. 30. Oktober 2026 11:00 - 12:00

Sted

Online

Arrangør

Komponent

Emne

Ledelsesteamet

Målgruppe

Ledere

Læs mere om emnet