animeret blob
Værktøjer

Læringsspillet: Chefgruppen

“Chefgruppen” er et læringsspil, der er specielt udviklet til at forbedre samarbejdet i kommunale og regionale chefgrupper. Selvom samarbejdet er vigtigt, så er det ofte fyldt med dilemmaer, da det kræver, at chefer kan afveje hensynet til deres egne ansvarsområder og medarbejdere mod det, der bedst gavner regionen eller kommunen som helhed.

100%

Læringsspillet simulerer en kommunal kontekst, men de læringselementer, det tilbyder, er generelt relevante for ledergrupper inden for den offentlige sektor og kan derfor også bruges i andre ledergrupper.

Sådan spiller du

Spillet består af tre runder, hvor hver runde begynder med at udarbejde en engagerende og relevant dagsorden for chefgruppemødet. Når dagsordenen er fastlagt, tager man sig af sagerne ét ad gangen ved at prioritere tilgængelige ressourcer til forskellige handlemuligheder.

Der kan deltage op til fem personer i hvert spil, og hvis chefgruppen er større, kan flere spil køre samtidigt. Spillet varer ca. 90 minutter.

Læs mere om spillets opbygning og afvikling her.

Spillet er udviklet med inddragelse af chefer og direktører fra regioner og kommuner og bygger på indsigter fra publikationen “Stærkt samarbejde i chefgruppen”.

Sådan låner du spillet

Der er 25 eksemplarer af spillet, som kan lånes af kommunale og regionale chef- og ledergrupper.

Ønsker du at låne spillet så skriv til info@lederweb.dk.

Spillet skal returneres efter to måneder, og i kassen er der instruktioner om den praktiske håndtering af returforsendelsen. I skal selv betale for at sende spillet retur.

Andre læser også