Kollegaledelse i praksis – Hvordan skaber I tydelighed, legitimitet og gennemslagskraft?
Deltag i webinar om kollegaledelse, uformel ledelse og distribueret ledelse
Kollegaledere spiller en central rolle, fordi de er med til at skabe retning, sammenhæng og kvalitet i arbejdet med kerneopgaven. Deres indsats er vigtig for både trivsel og resultater.
På webinaret får du konkrete eksempler og råd fra organisationer, der arbejder med kollegaledelse, med:
- Indblik i begreberne uformel ledelse, kollegaledelse og distribueret ledelse
- Forståelse for de mest afgørende faktorer for at lykkes med kollegaledelse
- Idéer til, hvordan samarbejdet mellem leder og kollegaleder kan styrkes
- Konkrete værktøjer til, hvad du som leder kan gøre for at styrke dine kollegaledere
- Konkrete råd til, hvad kollegalederne kan gøre for at styrke deres mulighed for at lykkes med opgaven
- Inspiration fra vores gæster fra praksis: en kollegaleder og dennes leder.
På webinaret vil du udover de faglige oplæg møde eksempler fra praksis i form af en kollegaleder og dennes leder, som sammen vil udfolde, hvordan de lykkes.
Mia Fihl, lektor ved Ledelse på Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole, er vært på webinaret. Mia har gennem en årrække arbejdet med kompetenceudvikling af kollegaledere ved KP Konsulentuddannelsen og ledere ved Diplom i ledelse fra kommuner, regioner og andre organisationer.
Fra praksis møder du Lene Michelsen, Konsulent SOSU H og Sara Lindhardt, Centerleder i Center for Faglig og Organisatorisk Udvikling, SOSU H.
Hvorfor er kollegaledelse relevant?
Kollegaledelse er den ledelse, der udføres af medarbejdere med et tydeligt organisatorisk mandat til at lede faglige processer, koordinering eller udvikling på vegne af ledelsen.
Flere organisationer fordeler i dag ledelsesopgaver til medarbejdere uden personaleansvar. Det styrker retning, koordinering og kvalitet tæt på kerneopgaven, når kollegaledere har et tydeligt mandat og opbakning fra ledelsen.
Men kollegaledere står i en særlig dobbeltrolle som både kollega og leder.
Det stiller krav til et tæt samarbejde med den formelle leder og en fælles forståelse af ansvar, mandat og rolle. Når rammerne er klare, og organisationen skaber legitimitet og opbakning, kan kollegaledelse bidrage til både højere kvalitet, stærkere samarbejde og bedre trivsel.
Hvem kan deltage?
Webinaret er for både ledere med ansvar for medarbejdere i koordinerende eller faciliterende roller uden personaleansvar, kollegaledere og HR-medarbejdere.




