Ledelse og sundhedsreformen
Sundhedsreformen peger mod en mere decentralt styret sundhedssektor - men hvad betyder det for dig som leder? Og hvordan navigerer du i de mange krydspres, som opstår mellem politiske mål, organisatoriske krav og forskellige interessenters forventninger?
I dette webinar stiller vi skarpt på, hvordan ledere kan bidrage til at realisere reformens ambitioner, samtidig med at man sikrer en bæredygtig organisering. Vi dykker ned i paradoksledelse som en central ledelseskompetence i en kompleks virkelighed.
Webinaret tager afsæt i aktuel forskning gennemført i samarbejde mellem UCL og Aalborg Universitet med Steno Diabetes Centrene som case.
Det får du med:
- Indblik i sundhedsreformens betydning for ledelsesopgaven
- Forståelse af paradoksledelse i praksis
- Perspektiver på organisatorisk bæredygtighed i komplekse organisationer
- Konkrete refleksioner og inspiration fra Steno Diabetes Centrene
Hvem er det relevant for?
Webinaret henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i sundhedssektoren samt andre med interesse for ledelse, organisering og reformimplementering.
Oplægsholdere: Kristian Høyer Toft og Ellen Bjerre Zacho
Kontaktperson: Kristian Høyer Toft, khto@ucl.dk


