animeret blob
animeret blob
FYSISK ARRANGEMENT

Ledertrivsel under pres – offentlige lederes arbejdsglæde, frustrationer og handlemuligheder

Deltag i fysisk arrangement om ledertrivsel under pres

Hvordan oplever offentlige ledere deres arbejdsliv?

Hvis du er nysgerrig på, hvad der fylder, hvad der giver arbejdsglæde for ledere i den offentlige sektor og hvad man kan gøre for at give ledelse gode betingelser; så er arrangementet for dig.

Vi deler de centrale pointer af vores undersøgelse om offentlige lederes arbejdsliv og taler om, hvad de betyder for jeres praksis som ledere.

Resultaterne bliver præsenteret af Sarah Grams Davy og Lisa Dahlager.

Få indblik og anbefalinger

Til arrangementet får du indblik i:

  • hvorfor offentlige ledere vælger lederrollen
  • hvad der skaber arbejdsglæde og motivation
  • hvorfor så mange overvejer at forlade jobbet
  • hvordan relationer, organisering og strukturelle vilkår påvirker ledertrivslen
  • hvilke handlemuligheder der findes – både på kort og langt sigt.

Du får også forskernes fire anbefalinger til øget ledertrivsel:

  1. Ansvar og indflydelse må følges bedre ad
  2. God ledelse kan ikke kompensere for strukturelle problemer
  3. Skab netværk
  4. Forventningsafstemning – drift er en bedrift

Undersøgelsen bygger på 723 besvarelser fra offentlige ledere, som med egne ord beskriver deres hverdag, motivationer, frustrationer og ønsker for fremtiden.

Bag undersøgelsen står:

  • Sarah Grams Davy, lektor ph.d.
  • Lisa Dahlager, lektor ph.d.
  • Sofie Skovdal Mouritzen, faglig koordinator, cand.mag. i etnologi
  • Rikke Horup Sørensen, lektor ph.d.
  • Nana Vaaben, docent ph.d.

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for ledere og HR-medarbejdere i den offentlige sektor.

Program

Arrangementet er bygget op i to dele:

  • Første del. I første del præsenterer vi undersøgelsens centrale pointer og inviterer jer til refleksion og dialog med andre ledere om det, der vækker genklang fra egen praksis.
  • Anden del. I anden del ser vi nærmere på mulige veje frem for at øge offentlige lederes trivsel.

Undersøgelsen peger på, at vi må forholde os til diskrepansen mellem leders forventninger til ledelse og den virkelighed, der møder dem.

Om undersøgelsen

Resultater

I undersøgelsen Arbejdslivet som leder i det offentlige får vi blandt andet øje på at arbejdslivet for mange offentlige ledere ikke matcher med deres forestillinger om, hvad ledelse burde være:

  • De oplever, at de bruger for meget tid på drift, administration og ledelse af medarbejdere
  • De drømmer om at have mere tid til faglig ledelse og udvikling
  • De savner indflydelse, ressourcer og gode relationer omkring dem.

Relationerne spiller en markant rolle, når det gælder arbejdsglæden. Mange ledere ønsker allermest at lykkes sammen med deres kolleger og medarbejdere.

Undersøgelsen tegner et billede af ledere, der brænder for at gøre en forskel for borgere, medarbejdere og samfund – men ofte føler sig alene (og uden tilstrækkelig støtte fra deres egne ledere.)

Kontakt

Sarah Lisa Grams Davy, 41 89 70 84

Lisa Dahlager,26 66 24 44

Om begivenheden

Hvornår

Tirsdag D. 27. Oktober 2026 15:15 - 16:30

Sted

Tagensvej 18, 2200 København N.

Arrangør

Københavns Professionshøjskole

Adresse

Tagensvej 18, 2200 København N (Lokale C030)

Emne

Ledertrivsel

Målgruppe

Ledere

Læs mere om emnet