Mere end halvdelen af lederne i en undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole af arbejdslivet blandt offentlige ledere har inden for det seneste halve år overvejet at forlade deres job.
Overvejelser om jobskifte er ikke nødvendigvis problematiske. De kan være udtryk for lyst til nye udfordringer, faglig udvikling eller et ønske om at prøve kræfter med nye opgaver. Men undersøgelsen viser også, at nogle lederes overvejelser handler om noget andet. Flere ledere beskriver arbejdspres, manglende indflydelse og en oplevelse af ikke længere at kunne lykkes med den opgave, de er sat til at løse. Samtidig er mange blevet i jobbet, selv om de har overvejet at søge væk.
Det rejser et interessant spørgsmål: Hvor frivilligt er et jobskifte egentlig, og hvor frivilligt er det at blive?
Spørgsmålet udspringer af rapporten Arbejdslivet som leder i det offentlige fra Københavns Professionshøjskole, hvor offentlige ledere med egne ord beskriver deres arbejdsliv, deres overvejelser om fremtiden og begrundelserne for at blive eller søge videre.
Push, pull, stay eller stuck?
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder en forskergruppe med Lars Louis Andersen i spidsen med begreberne push, pull, stay og stuck om forskellige faktorer, der påvirker menneskers beslutninger om at forlade eller blive på arbejdsmarkedet. Modellen kan imidlertid også bruges til at forstå beslutninger om at blive i eller forlade et konkret job.
Nogle forhold får os frivilligt til at søge mod nye muligheder (pull), mens andre giver os lyst til at blive, fordi arbejdet opleves meningsfuldt og værdifuldt (stay). Omvendt kan forhold som arbejdspres, manglende indflydelse eller dårlige arbejdsvilkår få os til at føle os skubbet væk fra jobbet (push). Endelig findes situationer, hvor man egentlig ønsker et andet job, men ikke oplever at have mulighed for det. Her kan man tale om en stuck-position.
Vi har placeret nogle af de hyppigste begrundelser fra ledernes svar i en firefeltsmodel for at forsøge at illustrere de forskellige forhold og betingelser, der påvirker deres overvejelser om jobskifte.

Når ønsket om jobskifte ikke handler om karriere
Mange af lederne beskriver situationer, hvor overvejelserne om jobskifte ikke handler om ønsket om nye muligheder, men om vanskeligheder ved at få lederrollen til at hænge sammen.
En børnehusleder beskriver oplevelsen af at stå i et krydspres således:
“Man kan hurtigt blive klemt i en sandwich.”
Hun fortæller om udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt en oplevelse af ikke at kunne leve op til de krav, der stilles til hende som leder:
“Jeg kan ikke leve op til kravene, og det at være dagtilbudsleder kan blive øretævernes holdeplads som mellemleder. Vilkårene for arbejdet som pædagog er dårlige og lønnen ligeså, så derfor forlader mange jobbet.”
Da hun bliver spurgt om fremtiden, svarer hun:
“Tja, kan jeg nå at starte en ny karriere?”
Udsagnet illustrerer en ambivalens, som gik igen hos mange af lederne i undersøgelsen. De ønsker ikke nødvendigvis at blive, men oplever heller ikke, at de har et reelt alternativ. Netop derfor udfordrer sådanne fortællinger forestillingen om jobskifte som et frit valg. Selvom lederen formelt set kan sige op, opleves alternativerne ikke nødvendigvis som reelle.
De ufrivillige valg
Det mest tankevækkende ved modellen er ikke de ledere, der søger nye muligheder, eller dem der bliver af lyst. Det er lederne mellem push og stuck, som oplever sig skubbet væk fra jobbet eller fastholdt i en situation, de helst ville forlade.
Flere af lederne beskriver en oplevelse af at stå med et ansvar, som ikke modsvares af de ressourcer eller den indflydelse, de har til rådighed. Arbejdspres, modsatrettede krav og oplevelsen af ikke at kunne lykkes med opgaven går igen på tværs af svarene.
Samtidig beskriver mange en stærk ansvarsfølelse overfor medarbejdere, borgere og faglige fællesskaber. Netop denne ansvarsfølelse kan både få ledere til at blive og få dem til at føle sig bundet til posten.
Modellen og svarene i undersøgelsen minder os dermed om, at det ikke nødvendigvis er det samme at blive i et job og at trives i det. På samme måde er ønsket om et jobskifte ikke nødvendigvis et udtryk for lyst til nye muligheder. Det kan også være et forsøg på at komme væk fra forhold, der opleves som vanskelige eller uholdbare.
Relationer kan både fastholde og skubbe
Et interessant fund er, at relationer kan optræde i alle fire felter. Relationer til medarbejdere kan være en grund til at søge væk, hvis samarbejdet er konfliktfyldt eller belastende. Men de samme relationer kan også være det, der giver arbejdsglæde og lyst til at blive.
I ledernes svar fremstår relationerne ofte som mere end blot et spørgsmål om trivsel. De indgår også i ledernes overvejelser om fremtiden og kan få betydning for beslutningen om at blive eller søge videre.
Som en anden leder beskriver det:
“Ved ikke hvad alternativet skulle være – jeg har medarbejdere jeg værner om.”
For nogle ledere handler beslutningen om at blive eller søge videre ikke altså kun om dem selv, men også om de medarbejdere, de føler et ansvar for.
Mere end et individuelt spørgsmål
Ledernes svar peger samtidig på, at overvejelser om jobskifte ikke alene handler om den enkelte leder. Mange beskriver mangel på ressourcer, arbejdspres, omorganiseringer og begrænset indflydelse på forhold, som de samtidig holdes ansvarlige for.
Når ledere oplever, at de ikke kan lykkes med den opgave, de er sat til at løse, bliver jobskifte overvejelser derfor også et spørgsmål om de betingelser, som ledelse udfolder sig indenfor. Push-pull-stay-stuck-modellen giver ikke svar på, hvad den enkelte leder bør gøre. Til gengæld synliggør den de forskellige kræfter, der påvirker beslutninger om at blive eller forlade et job.
Hvis offentlige ledere skal forstås og fastholdes, er det derfor ikke tilstrækkeligt alene at interessere sig for, hvorfor de forlader deres job. Det er lige så væsentligt at undersøge, hvorfor de bliver, og om de bliver af lyst, pligt eller som følge af begrænsede alternativer.
Reflektér over
- Hvilke forhold får dig primært til at blive i dit nuværende lederjob?
- Er dine eventuelle overvejelser om jobskifte drevet af lyst til noget nyt eller af behovet for at komme væk fra noget?
- Brug modellen til at kortlægge hvilke forhold på din egen arbejdsplads, der kan virke som henholdsvis push-pull-stay-stuck faktorer.
Hvorfor overvejer offentlige ledere at skifte job?
En undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole blandt mere end 700 offentlige ledere viser, at over halvdelen inden for det seneste halve år har overvejet at forlade deres job. Overvejelserne handler ikke kun om karriereudvikling, men også om arbejdspres, manglende indflydelse, ansvar og begrænsede muligheder for at skifte job.
Hvad betyder push, pull, stay og stuck?
Fire begreber kan bruges til at forstå, hvorfor ledere bliver i eller forlader deres job:
- Push: Lederen føler sig skubbet væk af eksempelvis arbejdspres, konflikter eller dårlige arbejdsvilkår.
- Pull: Lederen tiltrækkes af nye muligheder, udfordringer eller faglig udvikling.
- Stay: Lederen bliver, fordi arbejdet opleves meningsfuldt, og der er lyst til at fortsætte.
- Stuck: Lederen ønsker måske at forlade jobbet, men oplever ikke at have realistiske alternativer.
Hvad er undersøgelsens vigtigste pointe?
Et jobskifte er ikke altid et frit valg, og det at blive i et lederjob er ikke nødvendigvis udtryk for trivsel. Hvis offentlige arbejdspladser vil fastholde ledere, er det vigtigt at forstå både de forhold, der får dem til at søge væk, og dem, der får dem til at blive – frivilligt eller ufrivilligt.
Kilde: Københavns Professionshøjskole, rapporten Arbejdslivet som leder i det offentlige.





