Mindre styringslogik – mere sanselogik
Deltag i webinar om forandringsledelse
Vi lægger op til en samtale mellem Direktør Charlotte Nejmann Kjær og Chefkonsulent Stine A. Høegh fra Substans Konsulenthus. Deltagerne vil blive bedt om at være udenfor i naturen og lytte til samtalen. Efterfølgende vil de blive guidet i en øvelse som understøtter perspektiver fra samtalen.
Sessionen varer 45 minutter samlet set.
Undersøgelsesfelt for samtalen
- Mange ledergrupper bruger tid og ressourcer på at udarbejde en strategi med fælles mål. Det er der mange grunde til. Ofte skal de fælles mål hjælpe til at få øje på og styrke samarbejdet i organisationen, mindske silotænkningen og give bedre resultater for borgerne.
- Men der er stor risiko for at målene bliver meget lidt konkrete, så alle i ledelsen kan genkende sig selv i målene f.eks. en grønnere by eller borgeren i centrum. Nedbrydningen af målene til mindre dele er ofte meget kompleksitetsreducerende med risiko for at vi overser væsentlige udviklings- og handlemuligheder.
- Hvad nu hvis vi i højere grad anvendte tiden og ressourcerne må at dygtiggøre os i vores evne til at være i dialog om, hvad en konkret ledelsesmæssig problematik omhandler og kalder på af ledelsesmæssige greb med blik for vores egne blinde pletter? At vi løfter blikket fra GPS’en, snuden fra sporet og i højere grad forsøger at gå på opdagelse i og fornemme, hvad situationen kalder på af ledelse?
Samtalen vil kredse omkring nedenstående tematikker
- Når udfordringer opleves komplekse bliver spørgsmålet ikke ‘hvordan skaber vi forandring – kommer fra A til B’? men ‘hvordan kan vi bevæge os klogt med den forandring, som allerede er i gang’?
- Styringslogikker er til en forudsigelig verden. Komplekse udfordringer kræver evnen til at sondere, sanse og reagere med udgangspunkt i levende data: relationer, energi og meningsskabelse.
- Når stramme planer tilsidesættes til fordel for at gå med forandring giver det plads til emergens – vi finder selv vejen. Hvad lærer vi? Her bevæger vi os med tillidens hastighed og ikke med den hastighed, hvormed vi ‘får ting gjort’.
Oplægsholdere
Charlotte Nejmann Kjær / Direktør i Substans. Charlotte har de sidste 25 år arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling særligt på ældre og socialområdet i landets kommuner. De sidste 10 år som Direktør i Substans.
Stine A. Høegh / Chefkonsulent i Substans. Stine har gennem de sidste 20 år været leder i det offentlige og har de seneste år beskæftiget sig med ledelses- og organisationsudvikling.
Kontaktperson
Stine Anderberg Høegh, Stine@substans-konsulenthus.dk / 27 10 04 60



