Når bysamfund, kommuner, virksomheder eller teams har brug for at se udveje, styrke sammenholdet, skabe ny mening i galskaben og dele vigtig viden, har storytelling – den narrative metode – vist sig både ekstremt effektiv og nemt begribelig. Det drejer sig simpelt hen om at bede folk om at fortælle. Og at tage det, de fortæller, seriøst. Hjælpe det frem i verden, gøre de små forsigtige ansatser til noget stort, større.
Karen Lumholt samler sine præcise iagttagelser og mange forskelligartede erfaringer, eksempler og gode råd fra ti års pionerarbejde inden for storytelling i organisationsudvikling og forandringsprocesser. Bogen er en øjenåbner for alle, der overvejer at arbejde narrativt med organisationsprocesser – kommunikatører, konsulenter, mellemledere og topchefer.
Bogen er struktureret, så praktikeren kan finde hjælp til netop den situation, som organisationen er havnet i – og hvor den narrative metode kan anvendes: Efter fusionen/ fyringsrunden, når værdierne eller en ny strategi skal vinde fodfæste, når kommunikationen og det fælles fodslag skal styrkes og fremtidstroen skal bygges op. I alle processer er tillid, ægthed, troværdighed, respekt og anerkendelse centrale og gennemsyrer derfor også interview- og arbejdsmetoden.
Om forfatteren
Karen Lumholt har udviklet egne metoder og redskaber indenfor storytelling. Siden 2004 har hun været medejer af Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation, som har specialiseret sig i organizational storytelling, spørgetekning og feedbackkultur.
Forfatter | Karen Lumholt |
Forlag | L&R Business |
År | 2013 |
Sider | 240 |
Pris | 399 kr |
ISBN | 9788750043522 |