I 1982 undersøgte den amerikanske professor, forfatter og opfinder Richard Buckminster Fuller verdens samlede sum af viden. Mere præcist kiggede han på, hvordan denne sum havde udviklet sig gennem tiden, samt hvordan man kunne forvente, at den ville ændre sig fremadrettet. Hans tanker blev visualiseret i en graf – The Knowledge Doubling Curve.
Fuller dokumenterede, at menneskehedens samlede sum af viden tidligere tog 100 år om at fordoble sig, mens vi efter 2. verdenskrig blot brugte 25 år på samme øvelse. De nyeste tal peger på, at vi i dag fordobler verdens samlede sum af viden hvert eneste år!
Idéstrukturer
Viden er også idéer. I det offentlige såvel som i det private opstår gode idéer med langt højere hastighed end tidligere, men hvad stiller vi som ledere og ansatte op med alt den nye viden? Er den massive mængde af nye idéer godt eller skidt for vores ønske om at skabe de bedst mulige løsninger inden for vores fagområde?
Gør vi ikke noget bevidst og struktureret med idéerne, er den åbenlyse risiko, at vi ikke får udnyttet det fulde idépotentiale. Omvendt kræver det netop struktur og klare handlingsplaner, da idérigdommen ellers blot drukner os og fører til frustrationer over idéer, der enten ikke bliver hørt eller ikke ført ud i virkeligheden.
Dette gælder for samfundet i det hele taget. Tænk hvis der sidder en medicinstuderende med en idé, som kan redde utallige liv, men som aldrig får sin idé ført ud i livet, fordi studiet, praktikpladsen og hverdagen kommer i vejen. Måske findes der en ældre mand i en lille by et sted i Danmark, som har en idé til at hjælpe sine aldrende medborgere langt bedre, men som aldrig bliver hørt, fordi han ikke aner, hvor han skal gå hen for, at idéen bliver taget seriøst og samlet op.
Hvad skal I gøre i din organisation?
Denne problematik har du måske selv oplevet. Du har en idé til at effektivisere dele af din organisation, eller du har måske snakket med interessenter og fundet ud af, hvad de mener, I kan gøre bedre.
På samme tid er du hængt op med drift og daglige opgaver, så du lader idéen ligge. Dette mønster er kendt på mange arbejdspladser, og vi risikerer som samfund og som organisationer at gå glip af potentielt banebrydende idéer. Spørgsmålet er, hvordan I gør noget ved det?
Teknologien har givet muligheder for, at I kan begynde at sætte jeres idéer i struktur på en helt ny måde. Der findes værktøjer som danske Ideanote, som er en digital platform for idéer, der kan hjælpe jer med ovenstående udfordringer. Der findes eksempelvis også internationale firmaer som IdeaScale og Spigit, der har udviklet innovationsplatforme, som kan bruges til formålet.
En kultur for idéer
Teknologien kan dog kun være til hjælp, hvis dine medarbejdere også er indstillet på at bruge den. Her gælder det om at skabe en kultur for idéer. Det lyder måske som en stor mundfuld, men i virkeligheden handler det egentlig blot om at vise og kommunikere til medarbejderne, at de gode idéer er værdsat – og at ledelsen prioriterer at føre dem ud i livet. Medarbejderne skal motiveres til at handle på sine idéer, og det bliver de kun, hvis de ved, at idéerne bliver taget seriøst. Ellers føler de bare, at det er spild af tid at gå videre med en idé.
Med motiverede medarbejdere og med hjælp fra teknologien kan de gode idéer langsomt men sikkert blive en naturlig del af din arbejdsplads’ DNA. Ikke på en måde hvor idéerne løber løbsk, men derimod på en måde hvor idéerne er strukturerede, og hvor du og dine medarbejdere har kontrol og overblik over alt den nye viden, der opstår.
På den måde kan du få det bedste ud af alle de gode idéer.
Læs mere:
Hvordan I kan præstere ligesom Google
4 faser til den gode innovation
3 kendetegn hos ledere der skaber innovation i hverdagen
