Vi er glade for at kunne invitere til Væksthus-konferencen 2026 – en eftermiddag særligt for dig, der er leder i en kommune eller region.

Den 1. oktober samler vi omkring 250 ledere på Scandic Spectrum i København til fire inspirerende timer med ledertrivsel i centrum. Du får ny viden, konkrete greb og tid til refleksion over, hvordan du kan stå stærkt i en kompleks lederhverdag – med blik for både din egen trivsel og kvaliteten i kerneopgaven, men også for de organisatoriske forhold og den ledelseskultur, der er med til at forme din trivsel som leder.

Konferencen starter med en sandwich kl. 12.00 og slutter kl. 16:00.

Glæd dig blandt andet til Elsebeth Hauge, debattør, forfatter og ledelsesrådgiver, som sætter mod, sårbarhed og svære følelser i ledelse på dagsordenen. Du får også helt ny viden fra Væksthus for Ledelses projekt om ledelse af fleksibilitet, og Pia Hauge, ledelsesrådgiver, giver dig konkrete greb til hjernepauser, der kan skabe mere energi, fokus og overskud i en travl lederhverdag.

Det er gratis at deltage, men der er kun ca. 250 pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Konferencen er for ledere i kommuner og regioner.

Vi håber, du har lyst til at være med – og glæder os til en inspirerende eftermiddag sammen med dig.