Der er mange forskellige måder at lære på. Som personer lærer vi på forskellig måde, vi har forskellige erfaringer med og holdninger til forskellige typer af undervisning, og der kommer eksempelvis stadig flere nye medier til brug for uddannelse og udvikling.

Arbejdspladserne skal udnytte, at der er mange måder, man lærer på, og at der findes nok endnu flere måder, man kan lære på, end dem I bruger i dag – i hvert fald bevidst og planlagt. Der er mange metoder, der virker, også selvom I ikke anvender dem bevidst – for eksempel når nyansatte oplæres i rutiner og kulturen på arbejdspladsen.

Formålet med at kigge særlig meget på, hvordan du bedst lærer, er at gøre din egen handlingsplan mere præcis i forhold til metoderne.

Derfor er det målet, at du tænker lidt over dine egne læreprocesser. Hvordan du hidtil har haft det bedste udbytte af lære- og udviklingsprocesser, og hvordan du kan forestille dig de fremtidige processer – i forhold til de forskellige målsætninger du har.

Hvordan lærte du…?

Som en indfaldsvinkel til læreprocesserne kan du prøve at vurdere hvordan du tidligere i livet har lært forskellige ting:

Emne

Jeg spurgte nogen, der kunne

Jeg læste instruk-tionerne

Jeg prøvede mig frem

Jeg overvejede, hvordan det kunne gøres

At spille skak

       

At samle et IKEA-møbel

       

At lave mad

       

At cykle

       

At betjene videoen

       

Regler for sagsbehandling

       

Hvordan man lægger sager op til ledelsen

       

Organisering af arbejdet på arbejdspladsen

       

At bruge IT

       

Prøv ud fra denne øvelse at overveje, hvordan du har lært flere andre ting i forhold til dit arbejde. Er der overvægt af en eller flere former – og er der nogen der ikke er så hyppige?

Kan du se noget mønster i hvordan din læring hænger sammen med, hvad det er, der skal læres?

Uddannelses- og læringsformer

Prøv at tænke over hvilke uddannelses/læringsformer I har anvendt i afdelingen/institutionen de sidste to år:

Type

Disse har jeg selv prøvet inden for de sidste to år

Hvilke synes du var gode?

Hvilke vil du gerne prøve?

Eksternt kursus:

     

Internt kursus:

     

Intern rokering:

     

Kollegial oplæring:

     

Internt fagligt seminar:

     

Erfa-grupper:

     

Spil/simulering:

     

Organiseret selvstudie:

     

Studiegruppe:

     

Video/multimedier:

     

Foredrag:

     

Projektrevision med henblik på at lære af afsluttede projekter:

     

Har du konkrete forslag til aktiviteter for dig selv eller din afdeling:

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

__________________________________________________

Fire lære-stilarter

Her skitserer vi fire forskellige måder at lære på – fire “lære-stilarter”. Det kan være svært at skelne mellem dem, da det sjældent er entydigt, hvilken stil man har det bedst med. For eksempel afhænger det meget af, hvad man skal lære – men prøv at se på, hvordan du som regel bedst lærer forskellige ting.

  1. “Man skal opleve det der skal læres”.
    Det vil sige, at det er praktisk at se eller prøve hvordan noget virker – og det betyder, at den tilknyttede, følelsesmæssige oplevelse betyder en del for læringen.
  2. “Man skal vurdere og tænke over det man skal lære”
    Det vil sige, at det skal være muligt objektivt og velovervejet at tage stilling, gerne ud fra en konkret iagttagelse, men ikke nødvendigvis “hands on”- oplevelser.
  3. “Man skal tænke abstrakt over det der skal læres”
    Det handler mest om logisk og rationelt at kunne tænke sig frem til, hvad det er, der er indholdet og kernen i det, der skal læres.
  4. “Man skal selv eksperimentere aktivt med det der skal læres”
    Det vil sige selv at lave egne afprøvninger og at forholde sig selv direkte og aktivt til det, der skal læres.

Læs mere

Hent skemaer som Pdf