Selvom AI kan levere forslag og analysere store mængder data, understreger Jesper Lemming i podcasten, at transparens og gennemsigtighed i beslutninger, der er understøttet af generativ AI er særligt vigtig i det offentlige, og det er måske en af de største udfordringer ved brugen af generativ AI i staten, kommuner og regioner.

Vi skal kunne forklare, hvordan vi når frem til en beslutning, og det kan være svært med brugen af generativ AI som det er nu“, siger Jesper Lemming.

Thøger Terp, som er konsulent i Komponent (KL) og medskaber af AI-skolen, er enige i dette, og understreger, at der stadig er brug for menneskelig intelligens og vurdering – måske endnu mere end hidtil:

Der har aldrig været mere brug for vores faglighed end nu, siger Thøger Terp i podcasten“.

Ledelse i en AI-drevet fremtid

Generativ AI stiller på den ene side ikke helt nye krav til mellemledere, fordi den digitale udvikling har været i gang så længe, at det ikke er nyt at skulle forholde sig til den. På den anden side er det måske nyt for nogle, at udviklingen og den digitale udvikling sker nedefra i organisationen gennem de medarbejdere, der er mest nysgerrige på og tør eksperimentere med generativ AI.

I podcasten understreger både Jesper Lemming og Thøger Terp, at brugen af generativ AI kan ses som en mulighed for både at effektivisere, men også at forny og udvikle kerneopgaven. Det er ikke blot et add-on.

For at få generativ AI til at fungere i praksis skal ledere være inspiratorer og rollemodeller. En vigtig del af denne proces handler om at afmystificere teknologien og facilitere samtaler om AI på arbejdspladsen. Derfor består en af de store ledelsesopgaver i forhold til AI måske mere i at have modet til at slippe kontrollen og i stedet skabe en kultur, hvor det er trygt at eksperimentere og lære af fejl?

Det og mange andre aspekter af ledelse og generativ AI drøfter Jesper Lemming og Thøger Terp i denne podcast.

Lyt med og få inspiration til diskussionen om det organisatoriske potentiale og gevinstrealisering i generativ AI set fra den praksisnære leders perspektiv.

Podcasten varer ca. 30 minutter

Medvirkende:

Jesper Lemming, stabschef for Personale & Digitalisering, Ringkøbing-Skjern Kommune

Thøger Terp, chefkonsulent, Komponent (KL) og medstifter af AI-skolen

Vært, tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media

Podcasts

Gå på opdagelse i alle vores podcasts

Pige med høretelefoner og boble, hvor der står podcast.