Sjov popcorn-hjerne eller besværlig medarbejder. Flere og flere danskere får diagnosen ADHD, men mødes ofte af fordomme. Enten, at de har innovative superkræfter eller, at de har en invaliderende funktionsnedsættelse. Fortællinger de ADHD-ramte sjældent selv kan genkende. På mange arbejdspladser er diagnosen stadig fyldt med tabu.
 
I jagten på et mere inkluderende arbejdsliv for folk med ADHD har tre mennesker med diagnosen skrevet bogen ”Distræt og Dedikeret”.  I artiklen her kan du læse deres seks råd om, hvordan man kan være leder med ADHD.
 
Antallet af voksne med diagnosen ADHD er nemlig stigende. Det giver nogle særlige udfordringer, der griber ind i de nære relationer, i små hverdagsting og i arbejdslivet. Det stiller samtidig nogle spørgsmål om måden, vi skal indrette vores samfund og arbejdsmarked på.
 
”Distræt og Dedikeret” er skrevet af Gitte Daugaard, Niklas Böhlers Strunge og Nanna Marie von Qualen. Forfatterne er henholdsvis arbejdssociolog, cand.pæd.psych. og læge. Alle tre har ADHD.
 
”Jeg har været i arbejdslivet i mange år, og jeg har set, hvordan folk med ADHD bliver mødt på forskellige måder. Nogle ser det som en superkraft, andre som et handicap – det kan være både og. Mange holder det hemmeligt for kolleger, fordi de ser det som en sårbarhed. Men ADHD er ikke noget at skamme sig over, det er en hjerne, der fungerer anderledes. Vi må tale om det, især i arbejdsverdenen, hvor det ofte bliver betragtet som et problem”, siger Gitte Daugaard.

Peters styrker og udfordringer

Vi zoomer ind på Peter, der er en af mange cases i bogen:

Peter er en visionær mellemleder, der nyder stor respekt og popularitet blandt medarbejderne takket være sin empati, faglige dygtighed og evne til at støtte medarbejderne i deres personlige og professionelle udvikling. Han praktiserer en anerkendende ledelsesstil, der understøtter samarbejde og psykologisk tryghed.
 
Han har to akilleshæle i jobbet som mellemleder. Peter tjekker mails på telefonen mange gange i løbet af dagen og reagerer, hvis det er noget akut. De ikke akutte beskeder gemmer han. Dem vil han svare på ved computeren. Problemet er bare, at Peter ofte glemmer de mails, så enten svarer han midt om natten, når han kommer i tanke om dem, eller når folk rykker ham.
 
Den anden akilleshæl er, at Peter har svært ved at navigere i arbejdspladsens system for lokalebooking og indkaldelse til møder. Det giver en gang imellem lidt forvirring, men kollegaerne tager det let og joker med det. Peter synes, det er lidt flovt, men er begyndt at spørge kollegaer om hjælp, og på den måde camoufleres hans udfordringer med systemet.
 
Peter oplever, at hans hukommelse og evne til at løse problemer forringes markant, når han føler sig forkert og presset. Det er han blevet endnu mere opmærksom på, efter han har fået en ny chef, der på samtlige ledermøder understreger: ”Vi skal ikke bare være fagligt dygtige, vi skal have orden i penalhuset”. Peter krymper sig lidt hver gang og føler, at chefen særligt kigger på ham.
 
”Historien om Peter er sammensat af mange forskellige personer. Hans ’problem’ er et samspil mellem tid og neurodivergens  (en hjerne med atypiske karakteristika), der ikke håndterer mails, som de fleste andre. Den nye chef ønsker mere punktlighed, end Peter kan leve op til. Åbenhed vil nok være et nøgleord, hvis de to skal finde hinanden. Mindre tabu og mere åbenhed fra begge sider vil gøre en stor forskel”, siger Gitte Daugaard.
 
ADHD handler om forskellighed, men nogle gange giver det smæk at skille sig ud. Samfundet kræver, at vi alle skal være ens, men vi kan ikke ’træne’ ADHD væk. Gitte anbefaler derfor at man bør finde på måder, så man får arbejdslivet til at fungere.
 
”Som øverste leder skal man være opmærksom på, hvilket sprog man bruger, når man siger, at der er én rigtig måde at nå til målet på, den man selv anvender, så ekskluderer man ofte andre personer og andre måder at tænke på. Hvis man ikke har fantasi til at forestille sig, at man kan være neurodivergent og samtidig være en dygtig medarbejder eller leder, så er man udfordret på at være en inkluderende leder. Der er masser af potentiale i personer med ADHD, men diversitet og accept er ikke en ’barmhjertigheds-ting’, det er sund fornuft og helt nødvendigt, hvis der skal være et godt samspil mellem arbejdsplads, den der har ADHD og kollegaerne”, siger Gitte Daugaard.

Seks råd til ledere med ADHD

1. Accept af den man er

ADHD er en del af dig og ikke noget, der kan trænes væk, men det kan håndteres konstruktivt med strategier, der er tilpasset din livssituation og dit arbejdsliv. Mange ledere har ADHD – nogle uden at vide det. Som for alle andre handler det om at finde balancen i et job, der passer til dig.

2. Forståelse for hvordan ADHD påvirker arbejdslivet

ADHD viser sig forskelligt fra person til person. En begyndende indsigt i egne mønstre kan gøre det lettere at navigere i hverdagen. Nogle oplever, at følgende refleksioner er hjælpsomme:

  • Hvordan ADHD viser sig i dagligdagen
  • Hvilke situationer der fremmer henholdsvis styrker og udfordringer
  • Hvordan ADHD viser sig i dagligdagen.

Hvilke arbejdsformer og omgivelser der understøtter trivsel og fokus
Denne indsigt kan danne grundlag for personlige strategier og en mere bæredygtig måde at være leder på.

3. Adgang til støtte

Vær åben om de udfordringer du møder, og den støtte du har brug for. Det kan være svært for andre at forstå de usynlige problemer, du står overfor. Nogle ledere vælger at dele deres ADHD-diagnose, mens andre ikke ønsker at fortælle det til kolleger eller medarbejdere.

Det er et personligt valg, men det er ofte muligt at dele, hvor du har brug for støtte, uden at gå i detaljer. At ignorere problemerne eller lade som ingenting kan skabe frustration og irritation hos omgivelserne.

4. Bevidsthed om kommunikation

Du er først og fremmest dig selv, med alt hvad det indebærer. Som leder skal du overveje, hvorfor du vil dele din ADHD med kolleger, og hvad du vil sige. Der er forskel på, hvad du deler med en terapeut, nære personer og i arbejdssammenhæng.

Find din egen balance i arbejdet: vær åben med dem du har tillid til, mens andre måske kun behøver at vide, at du har ADHD – uden detaljer. Nogle behøver slet ikke at vide det, da det ikke altid er relevant.

5. Fokus på bæredygtige strategier og forskellighed i samarbejde

ADHD kan være forbundet med både energi, kreativitet og tværgående tænkning – men også med risiko for overbelastning, hvis krav og ressourcer ikke er i balance. Et samarbejde med kolleger, der supplerer med struktur, overblik eller ro, kan bidrage til et sundere arbejdsliv. Når forskelligheder anerkendes og værdsættes, opstår nye muligheder for både udvikling og trivsel.

6. Et reflekteret lederskab som rollemodel

Mange bruger ubevidst meget energi på at kompensere for eller skjule vanskeligheder forbundet med ADHD. Når man ved, man har ADHD, kan man se sig selv og sine gamle strategier med nye øjne. Som leder kan du være en rollemodel ved at reflektere over, hvornår du presser dig selv eller andre for hårdt, og hvornår din kreativitet bliver for spredt.

Et støttende netværk, sparring og åbenhed kan være med til at skabe balance og robusthed i lederrollen.

Læs mere i bogen: Distræt og dedikeret – inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv med AD(H)D Af Gitte Daugaard, Niklas Böhlers Strunge, Nanna Marie von Qualen