Det har stor virkning, når det lykkes en leder at være nærværende og lytte til sine medarbejdere. En stor virkning på lederen, der virkelig lytter og dermed lader sine forståelser påvirke – og på medarbejderen, der oplever virkelig at blive hørt – og som derved mærker en af de mest grundlæggende former for anerkendelse.

Medarbejderne ved mest om, hvad der foregår i den daglige drift – de har førstehåndserfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke virker. For ofte giver ledere instruktion, vejledning og gode råd ud fra deres egen forståelse – uden først grundigt at have lyttet til medarbejderens oplevelser og forståelser.

At udvikle gode lytteevner som leder er en god investering – det kræver, at du både har viden om, hvad god ledelseslytning er – og har fokus på at bruge denne form for lytning i hverdagen.

Fokus på indstilling frem for teknik

Det handler ikke så meget om teknik, når du skal præstere ægte nærværende lytning. Det handler mest om indstilling. Hvordan er du tilstede, når du lytter? Hvad er dit formål – og hvad vil du gerne understøtte og fremme med din lytning?

Som lyttende leder må du have en grundlæggende respekt, nysgerrighed og omsorg for den, der taler. Du skal have den grundlæggende forståelse og tilgang, at enhver, der siger noget, skal høres i sit eget værd.

Du skal undgå, at andres tale bliver et afsæt for, at du kan komme til at tale – bliver afsæt for, at du kan fremme dine egne ønsker, forståelser, dagsorden eller løsninger. Du skal derimod vedblivende søge at lytte for virkelig at høre den anden.

Læs også: Professor: Tænk med medarbejderne og få succes

Generøs lytning

Generøs lytning handler om vedvarende at være opmærksom på, ”hvor man lytter fra” så at sige. At man søger at forlade eget perspektiv for en stund for at undersøge og lade sig inspirere af, hvad der gælder og er på spil ud fra andre perspektiver.

4 bud på mere generøs lytning

Her er fire hurtige bud på, hvordan du kan gribe det an, hvis du stræber efter generøs lytning.

  1. Vær nysgerrig
    Grundlaget for alt god lytning er nysgerrighed. En umiddelbar og lidt naiv nysgerrighed, hvor du åbner dig og lytter efter for at prøve at forstå, hvad der er på spil for den talende. Hvad er hun optaget af? Hvad ønsker hun at fortælle? Hvad vil hun gerne have dig som lytter til at forstå? Hvad ønsker hun hjælp til med denne drøftelse? Når du lytter på den måde, må du slippe kontrollen. Du kan ikke vide, hvad din lytning giver dig. Du skal ikke styre, hverken hvad den talende fortæller, eller hvad du selv kommer til at høre.


  2. Vær åben og afslappet
    For mange ledere er det svært ikke at skulle styre. I de fleste sammenhænge er det netop en ledelsesopgave at styre – også når lederen er i en lytteposition. Især når de øvrige drøftelsespartnere er medarbejdere, forventer både de og lederen, at lederen gennem ordstyring, spørgsmål, kropssprog og andet hjælper eller styrer samtalen på rette vej.

    Denne forventning om styring – både direkte og ikke mindst indirekte – må du prøve at lægge væk – og i stedet finde en åben og afslappet lytning frem. Åben på en måde, hvor du hverken skal eller vil bestemme, hvor I skal hen. Afslappet på en måde, hvor du både er rolig og afventende – men samtidig også opmærksom og lyttende. Lyttende på en måde, hvor du i høj grad har som mål at følge og forstå din medarbejder.

    Hvis samtalen har et coachende formål, hvor du søger at støtte medarbejderen i selv at finde nye forståelser og løsninger, er de næste to anbefalinger særligt relevante.


  3. Lyt efter tøven og pauser, hvor der ikke siges noget med ord
    Når medarbejderen stopper op, og når der ikke kommer ord ud af munden, sker der ofte rigtig meget inde i ham eller hende. Der opstår nye tanker, eller hidtil glemte elementer dukker op – eller medarbejderen mærker nogle vigtige følelser. Når medarbejderen på den måde bliver indadvendt, foregår der noget udviklingsmæssigt vigtigt. Der foregår noget, der kan gøre både dig og din medarbejder klogere på det drøftede emne.

    Når du ved det, kan du få stor lyst til straks at spørge om, hvad det er, der foregår inde i medarbejderen. Her er det vigtigt, at du fortsat holder dig lyttende – at du giver medarbejderen mulighed for at få hold på sine tanker eller følelser, før du hjælper refleksionen videre med et spørgsmål.

    Det kræver øvelse at opnå denne dobbelte opmærksomhed – altså både at være opmærksom på, hvornår der opstår pauser med fordybelse OG at give medarbejderen ro til at tænke sig om og samle sig.


  4. Lyt efter det vævende, tvetydige og ufuldendte
    Prøv at tune øret ind på de steder, hvor fortællingen ikke flyder, hvor det sagte måske lyder rodet, mærkeligt eller svært at forstå. Prøv at stille uddybende spørgsmål så medarbejderen bliver mere klar over, hvad det er for tanker og forståelser – måske modsatrettede forventninger eller værdier – der er på spil. Normalt har vi nemmest ved at høre efter, når der tales klart og tydeligt, når der bruges hele sætninger, og når fortællingen fremstår velformuleret og overbevisende. Men ofte er det endnu ikke fundne guld gemt der, hvor medarbejderen taler mere vævende, hvor sætningerne er ufuldendte, hvor fortællingen bliver tvetydig eller sværere at forstå. I hvert fald hvis guldet skal forstås som nye forståelser, læring og muligheder.

    Et fif kan være at lytte efter ordet ”men”. Når medarbejderen bruger ordet ”men”, er det ofte fordi to modsatrettede forståelser eller fortællinger hiver i hver sin retning – har forskellig baggrund eller betydning.

    Hvis medarbejderen fx siger; ”jeg har egentlig altid regnet med, at Ole nok skulle klare det – [suk] – men med denne seneste oplevelse kan jeg godt blive i tvivl” vil de fleste af os hæfte os mest ved den sidste del. Hvad var det Ole gjorde – og ikke gjorde? Hvordan reagerede du? Hvad vil du gøre fremover? Hvilke konsekvenser skal det have?

    Hvis du derimod har opmærksomhed på den første del, vil du kunne stille spørgsmål som: Hvad har han tidligere gjort, der fik dig til at mene, at det skulle han nok klare? Hvad har det betydet for dig – og for ham – at du regnede med ham? Hvad gjorde du dengang, som havde betydning for, om Ole kunne klare det?

    Hvis vi har ører for begge historier, har vi et større ”materiale”, vi kan udforske – og som kan gøre os klogere på det emne, vi drøfter.

Læs også: Lyt for at forstå – ikke for at svare

Udforskende lytning

Udforskende lytning handler om at prøve at undgå den meget udbredte problemløsende lytning, hvor du søger at løse problemet hurtigst muligt – og i stedet lytter for virkelig at forstå fortællingen – med alle dens facetter. Det er spændende – og det er også vældig svært.

I udforskende lytning lytter du for at få mere viden og for at kunne stille flere og bedre spørgsmål – så du kan udvide fortællingen, finde flere forståelser og dermed et bredere afsæt for beslutning om handling eller løsninger. Hvis du opdager, at du forsøger at overbevise den anden om ret og rimeligt, så har du bevæget dig væk fra den udforskende lytning og over i et forsøg på en moralsk konklusion.

For de fleste af os er det vanskeligt at slippe den løsningsfokuserede lytning, fordi det er den, vi kender bedst – både fra vores uddannelser og arbejdspladser – men også fra privatlivet. Vi er blevet indpodet med og opdraget til at finde den rigtige løsning så hurtigt som muligt.

Læs også: 5 ledertyper der dræber enhver god idé

At lytte bevidnende

Generøs og udforskende lytning handler om åbent, vedholdende og respektfuldt at lytte til sin medarbejder og samtidig holde sig åben for den påvirkning, inspiration, og læring, man kan få ved at lytte. Når du lytter på denne måde, lytter du med alle sanser – og så er der stor mulighed for at blive bevæget. Bevæget på en måde, hvor du lader dig påvirke både på din medarbejders og på egne vegne.

At lade sig bevæge handler ikke (kun) om at blive følelsesmæssig berørt på din medarbejders vegne – at lade sig bevæge handler her om at åbne op for, at man ved at lytte til og blive berørt af medarbejderens fortælling, selv kommer til at flytte sig og sine forståelser. I tilgift får du bevidnet din medarbejder – hvilket er er et meget tydeligt udtryk for respekt og værdsættelse.

Opsamlende anbefalinger i forhold til generøs og udforskende lytning

  1. Lyt på en sådan måde, at din medarbejder får lyst til at tale – og tal på en sådan måde, at din medarbejder får lyst til at lytte.
  2. Vær generøs og åben, når du lytter – lyt til flere og andre perspektiver, end du plejer.
  3. Vær nysgerrig, åben og afslappet. Lyt efter tøven og pauser – og efter det vævende og ufuldendte.
  4. Lyt udforskende for at få mere viden – undgå den problemløsende lytning
  5. Lad dig dobbelt bevæge, når du lytter. Lad dig dels bevæge på din medarbejders vegne ved, at du mærker og forstår vedkommende bedre OG på egne vegne ved, at du lader dine holdninger og forståelser påvirke og bevæge.

Litteratur

Haslebo Gitte (2004). Relationer i organisationer – en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag

Holmgren, Anette & Holmgren, Allan. (2017). Kollegial sparring og supervision. STAFET-modellen – en narrativ guide til bedre faglige samtaler. DISPUKs Forlag

Knippel, Mette. (2019). Masterprojekt: Ledelsesteam – en ekstra gave. Aalborg Universitet

Sparre, Anne Sofie Møller og Jørgensen, Katrine Dall (2009) Syv fortællinger om narrativ praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Stelter, Reinhard (2012). Tredje generations coaching – en guide til narrativ-samskabende teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag