I de senere år har stadigt flere ledere rustet sig til fremtiden ved at læne sig op ad fortidens store tænkere. Filosoffer, som frygtløst gav sig i kast med ord og begreber som moral, etik, samvittighed, ydmyghed og samfundssind. Med en intellektuel sult på at finde veje til at blive et bedre menneske, som tjener samfundet vel.

At udvikle sig som menneske er afgørende for at være en leder, som andre vil følge.

Mød her tre ledere, som har uddannet sig i protreptik og bruger den klassiske ledelsesdisciplin fra antikken – og har gjort værdier til en forpligtende del af deres måde at erfare og handle på som ledere.

Helene Speyer, speciallæge i psykiatri i Region Hovedstaden:

”Der er helt klart et før og efter. Protreptik har været en gennemgribende og transformerende proces for mig – både som læge, mor, partner, ven og leder. Protreptik ændrer fundamentalt på samtalens form og indhold – især i samtaler hvor der kan opstå konflikt. Jeg er langt mere opmærksom på begrebers betydning, og hvor forskellige vores opfattelser er. Udbyttet er mere frugtbare samtaler, der erstatter tidligere konflikter eller endeløse dialoger, hvor kernen aldrig afdækkes. Fokus på begreber har været en dåseåbner, hvor filosofien har åbnet nye landskaber for mig”.

Lotte Büchert er rektor på Slagelse Gymnasium:

”Protreptik er en gave til alle ledere! Hjælper til at få styr på både organisationens og egne værdier. Når der er styr på værdierne, bliver det enklere at navigere i alt det nye og fremmede, vi skal forholde os til. Jeg mener, at undren er en af de fornemmeste lederdyder. Med undren stiller vi spørgsmål og lytter til svar. Oldtidens filosofi er almengyldig og derfor anvendelig i dagens lederliv. Jeg har lært en masse om mig selv. Jeg er blevet ’herre i eget hus’. Stoler på mine værdier, der viser mig vej i mit arbejde, bestyrelseshverv og privatliv. Jeg er blevet en stærkere, mere autentisk og troværdig leder”, siger Lotte Büchert, der ofte bruger det, hun kalder mikroprotreptikmetoden, når en medarbejder eller elev kommer med et problem eller en udfordring.

“Når jeg kan høre, at et ord eller begreb går igen, så spørger jeg ind til, hvad det ord/begreb betyder, og om de tror, at det betyder det samme for sidekammeraten, klassekammeraten eller kollegaen. På den måde får vi en god samtale, og jeg oplever, at den, jeg taler med, går mere afklaret af sted, end de kom. Og jeg hører dem ofte sige: “Tak fordi du lyttede til mig, eller jeg har aldrig før følt mig så lyttet til”.

Thorstein Jensen er skoleleder på Gistrup Skole ved Aalborg:

”Folkeskolen skal danne og uddanne børn og unge til et samfund, vi ikke på forhånd kender. Det er noget af en udfordring. Med protreptikken står jeg stærkere i mit personlige lederskab. Det giver en vis afklarethed i svære situationer. Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvad der sker i mig, når ting spidser til. Den viden er frisættende – giver nye handlemuligheder. Uagtet hvem vi er, og hvor vi kommer fra, er vi som mennesker optaget og præget af de samme eksistentielle problemstillinger. I det mylder af menneskelige følelser har det som leder betydning at vide noget om, hvad der er meningsfuldt for mennesket. I mig såvel som dem jeg er leder for og samarbejder med”.

Hvad er Protreptik?

Protreptik er en filosofisk, eksistentiel, dialogorienteret samtaleform, der tager afsæt i et begreb. Samtalens formål er, at protreptikeren faciliterer en proces, hvor der skabes refleksion og nye indsigter hos den anden. Samtalen afsluttes med et spørgsmål til efterrefleksion.

Som ledelsesværktøj skaber protreptik stor personlig udvikling, men giver også lederen et samtaleredskab, der kan forandre lederskabet. Det har betydning for lederen såvel som medarbejdere og organisation.

Ordet protreptik kommer fra det oldgræske protreptikos, der er dannet af pro- og trepein, som betyder at ”vende sig om mod” eller at ”dreje sig mod”. Via den protreptiske samtale vendes du mod dig selv, dine indre værdier, tanker og holdninger, men også mod fællesskabets værdier.

Samtalen har til formål at gøre dig klogere på dig selv, dine grundlæggende antagelser og holdninger til livet. De normer og værdier, du bevidst eller ubevidst lever efter.