Under den økonomiske optur var alting muligt. Grænser var til for at brydes og personlig selvrealisering var et attraktivt element i ledelse. Så vendte billedet og optur blev til nedtur. I dag ses et stigende fokus på værdier som omhu, selvbeherskelse og ansvar. Opturens ideal om den fremstormende leder med grænsebrydende adfærd bliver nu afløst af et lederideal, der i højere grad afspejler den modne leders mere forsigtige og fornuftsbaserede værdisæt, hvor ansvar og fællesskab fremfor individuel selvudfoldelse er i fokus.
Faderfiguren er tilbage
Nok er faderfigurens værdisæt tilbage på arbejdspladsen – men ikke som karikaturen af den sure gammelfar, som vi kender fra Krønikens Kaj Holger, der modsætter sig enhver form for forandring, og som har mistillid til sine medarbejdere og deres indsats. Med far i førersædet, sættes der fokus på det modne menneskes erfaringer og værdier. Far, hvad enten det er en mand eller kvinde, skal forstås som det modne menneske, der tager ansvar for fællesskabet og ikke kun har sig selv og sin fremstormende karriere på nethinden. Ansvaret for fællesskabet er med andre ord rykket i centrum.
Lederen skal afspejle værdierne i organisationen
Med faderen som rollemodel er lederen altså den afbalancerede leder, der opretholder orden og retfærdighed. I krisens efterdønninger får etiske og moralske værdier som mådehold, forsigtighed og retfærdighed en afgørende værdi i kommunikationen af organisationens omdømme internt såvel som eksternt.
Det betyder, at lederens personlighed og adfærd skal afspejle organisationens erklærede værdier. Der skal være klar sammenhæng mellem ord og handling på alle niveauer.
Far bygger på gamle dyder
Det øgede fokus på ledelsesidealer som retfærdighed, etisk bevidsthed og rettidig omhu skyldes ikke udelukkende den økonomiske krise. Strømninger som mindfulness, økobølgen og spiritualitet peger delvist i samme retning, hvor ansvaret for fællesskabet forvaltes af det modne menneske, der ikke kun har sig selv i fokus.
Inspirationen til den faderlige figur stammer fra Antikken og kristendommen med dyder som mådehold, selvbeherskelse, moral og ansvar for fællesskabet. De gamle dyder er ikke forældede, men de skal selvfølgelig kommunikeres med et andet og opdateret ordvalg, der brander lederskabet og organisationen.
Et eksempel på kommunikation af værdier findes bl.a. på flere kommuners hjemmesider, hvor nøgleord som identitet, vision og synliggørelse er en klar parallel til private virksomheders fokus på image og brand. I stedet for at tale om de klassiske dyder taler den moderne ledelseslitteratur om betydningen af, at lederen som person udstråler værdier og troværdighed. Den fagligt kvalificerede leder må supplere sine personlige kompetencer. Det er ikke nok at være god til sit fag. Ord som karisma, ledestjerne, åndelig ledelse, inspiration osv. er moderne aspekter af den gode leders kompetencer.
Ledelse skal ikke bare ses som en leg for det kreative, grænsebrydende barn. Ledelse i dag forvaltes af den ansvarlige, der har fokus på fællesskabets interesser.
Der er endnu ikke en færdig ‘offentlig’ udgave af forskningen, men du kan læse mere om lederrollen i bogen “Corporate communication – et tværfagligt perspektiv”.
Læs også: