Samarbejde på tværs er krævende, men når det lykkes, kan der skabes stærke fællesskaber og løsninger, ingen kan opnå alene.
Ensomhed, mistrivsel, livsstilssygdomme og ulighed i sundhed er problemer, hvor der sjældent findes én færdig løsning. Det er komplekse udfordringer, som ingen kommune, ingen faggruppe og ingen frivillig forening kan løse alene. Ofte skal svaret findes i fællesskab – ved at kombinere ressourcer, kompetencer og perspektiver på tværs af kommune, civilsamfund og pårørende.
Ældreministeriet har som en del af den nye ældrelov nedsat et Partnerskab for det gode ældreliv, der har formuleret fire principper, der opfordrer ledere i kommunerne til at sætte mennesker før systemer, bygge på tillid og invitere civilsamfundet med i kerneopgaven.
Principperne markerer et skifte i måden, vi skal forstå, organisere og lede velfærdsopgaverne på. Men hvordan ser ledelse ud, når man ikke blot skal lede faglighed, men også udøve ledelse, der skaber samarbejde med civilsamfundet? Vores bud er, at det kræver en anden type ledelse, når også foreninger, frivillige kræfter, nabofællesskaber og pårørende ikke blot er et tilbud men et stærkt supplement og en central del af det samlede velfærdsbillede.
Kommune og civilsamfund kan supplere hinanden
Men ledelsesopgaven er langt fra enkel. Samspillet er komplekst og på mange måder nyt, og lederne spiller en nøglerolle i at oversætte visionen om samarbejde til konkret praksis.
Det handler om at skabe retning og rammer, hvor medarbejdere tør invitere civilsamfundet tættere på kerneopgaven – og hvor frivillige og lokale aktører oplever sig som ligeværdige partnere. Det kræver ledelse, der kan balancere styring og frisættelse, skabe psykologisk tryghed og bygge bro mellem forskellige kulturer og logikker.
Det kan fx handle om at udvikle samarbejder omkring aktivitetsgrupper, frivillig støtte til nye borgere i hjemmeplejen eller et frivilligt ’go’morgenhold’ på plejehjemmet. Alt sammen initiativer der lykkes, når ledelsen tager aktivt ejerskab, prioriterer opgaven og understøtter, at civilsamfund og kommune kan supplere hinanden – ikke fordi opgaver skal flyttes fra det offentlige til de frivillige, men fordi vi sammen kan skabe bedre liv for de ældre.
Døren er åben – Hvad vil du gøre i morgen?
Den nye ældrelov – og alle de øvrige reformer – åbner døren. Men det er dig som leder, der afgør, om den bliver åbnet på klem eller på vid gab.
Fremtidens velfærd afhænger af, at vi tør se civilsamfundet som en del af fundamentet, ikke kun som et ekstra lag. Hverdagens beslutninger – på personalemødet, i visitationen eller i samarbejdet med lokalsamfundet – er muligheder for at bringe civilsamfundet tættere på kerneopgaven.
Hvis du vil tage de første skridt, anbefaler vi tre konkrete greb:
- Tag dialogen internt – sæt civilsamfund på dagsordenen i dit team. Hvornår giver det mening at involvere frivillige? Hvordan møder I pårørende og lokale fællesskaber i dag?
- Invitér civilsamfundet ind – tag kontakt til en lokal forening, kirke eller pårørendegruppe og spørg: “Hvordan kan vi gøre det her sammen?”
- Synliggør værdien – del de gode historier om samarbejdet med medarbejdere, borgere og politikere. Det skaber både opbakning og motivation.
Læs også: Ledelse under pres: Sådan kan frivillige styrke velfærden i plejesektoren
Ledelsesopgaven i praksis
De fire principper fra ældrereformens partnerskab lyder enkle – men i praksis kræver de et skifte i både ledelsesstil, organisering og kultur.
Det handler om at skabe et fælles sprog for, hvad civilsamfundet er, og hvilke opgaver vi kan og bør løfte i fællesskab – fra forebyggelse og trivsel til mere velfærdsnære indsatser. Det kræver, at du som leder tør være modig og give slip på noget kontrol og invitere civilsamfundet ind, selvom det nogle gange føles uforudsigeligt. Det kan være ved at udfordre vaner og grænser, styrke governance og sætte en kultur, hvor samskabelse ses som en del af driften.
Samarbejdet med pårørende og solofrivillige er ikke det samme som samarbejdet med foreninger og organisationer. De kan alle sammen noget forskelligt.
Det er vigtigt, at kommunerne ikke tror, at opgaven er at rekruttere ‘egne’ frivillige. Det kan man også, men der eksisterer godt 100.000 foreninger, som har mange års erfaring med opgaverne og er gode til at arbejde med frivillighed. Ofte er de et godt sted at starte – ligesom Frivilligcentrene har kompetencer og viden og kan fungere som brobyggere mellem det offentlige og civilsamfundet. Samtidig er Socialkompas.dk en stærk vejviser og bro til civilsamfundets mangfoldige tilbud.
Som leder af et velfærdsområde er din vigtigste opgave at gøre civilsamfundet til en reel medspiller i kerneopgaven, ikke blot en ekstrafunktion.
Et sted at starte er at se på, hvordan jeres samarbejde ser ud i dag? Hvor er potentialet uforløst? Og hvilke små prøvehandlinger kan du teste i dit eget team eller afdeling for at gøre civilsamfundet til en naturlig del af løsningen?
Derfor har vi formuleret fire anbefalinger til velfærdsledere, der gerne vil styrke samarbejdet med civilsamfundet.
Sådan bringer du civilsamfundet ind i kerneopgaven
- Tænk ud over organisationens mure
Velfærd skabes ikke kun i kommunen, men i samspil med lokalsamfundets fællesskaber, foreninger og pårørende. Der er allerede meget af det, men det kræver, at vi bliver bedre til at se og understøtte brobygningen mellem de forskellige aktører. Skab overblik over de ressourcer og netværk, der allerede findes – og brug dem aktivt som en del af løsningen. - Led relationer, ikke kun medarbejdere
Som leder handler din opgave ikke kun om personaleledelse, men også om at opbygge tillid og samarbejdsrelationer til civilsamfundets aktører. Skab platforme for dialog, hvor medarbejdere, borgere og frivillige kan mødes. Gør det systematisk og gentagende. Relationer og kendskab kræver tid og øvelse. - Skab en ny kultur
Bevæg organisationen fra at levere ydelser alene til at skabe løsninger sammen. Det kræver politisk retning, topledelsens ejerskab, og at åbenheden mod civilsamfundet mærkes i styringslogikken. Efterspørg det og sæt det på dagsordenen. Og vær modig – for det kræver mod at ændre gamle systemer og skabe en organisation, der tør give plads til andre måder at skabe velfærd på. - Udvikl ledelse og medarbejdere
Træn lederne i, hvordan de kan tale om civilsamfundet på personalemøder, i LMU, i HR-processerne og i dialog med borgere. Giv medarbejderne viden, tid og redskaber, så samarbejdet med frivillige opleves som en styrkelse af kerneopgaven – ikke som en ekstra byrde.
Krymmel på toppen eller substans i opgaveløsningen?
Civilsamfundet er ikke kun krymmel på toppen af den kommunale indsats – det skal være en del af selve fundamentet. Mange kommuner har allerede erfaringer med idrætsforeninger, der træner på plejehjem, kirker, der driver pårørendegrupper, eller nabofællesskaber, der organiserer fællesspisning.
Som leder har du en opgave i, at disse initiativer ikke bliver løsrevne tillæg. Og i øvrigt at de udvikles med udgangspunkt i de ældres ønsker, drømme og behov og ikke som tilfældige ideer og medarbejderes eller frivilliges kreativitet.
Fremtidens ældrepleje – og velfærd i bredere forstand – kræver, at civilsamfundets ressourcer og relationer bliver en integreret del af kerneopgaven. Tanken er ikke at erstatte kommunale kerneopgaver, men fællesskaber, livskvalitet og relationer er lige så afgørende for trivsel som medicin og mad.
Det forudsætter, at du som leder arbejder på, at medarbejderne og organisationen får et fælles sprog, dybere forståelse og konkrete handlinger på tværs af sektorer – fra det politiske niveau til medarbejderne tæt på borgerne.
Det bedste første skridt, du kan tage allerede i dag, er at spørge dig selv: Hvordan vil jeg sikre, at mennesker – ikke systemer – står først i ældreplejen?
Læs også: 3 trin til et værdifuldt samarbejde med civilsamfundet
