Selvledelse er medarbejderens evne og vilje til at tage ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde indenfor accepterede rammer mellem medarbejderen og organisationen. Selvledende medarbejdere er mange steder nødvendige for at løse opgaverne bedst muligt. Men selvledelse kræver stadig ledelse.
Selvledende medarbejdere har brug for ledelse, så de kan indramme deres arbejdsaktiviteter og arbejdsopgaver på den bedste måde til gavn for dem selv og organisationen.
At lede selvledende medarbejdere kræver god selvindsigt for at forholde sig til en lederrolle, der skaber det rette motiverende arbejdsmiljø - hvor selvledelse kan udvikles og udfolde sig i takt med, at såvel ledere som medarbejdere skaber nye resultater og oplever anderledes lærende relationer.