Vi lever længere, og vi trives bedre, hvis vi har gode og tætte relationer. Det viser forskningsstudiet af Robert Waldinger og Marc Schulz om det gode liv, som bliver præsenteret i bogen ”The Good Life”, som udkom i USA i januar 2023. Forskningen sætter tykke streger under relationernes betydning. Et andet studie som Gallup har lavet i 2018 har følgende konklusion om at have gode venner på job:
- Venskaber på arbejdet øger produktiviteten og engagementet.
- Kulturen afgør, som venskaber naturligt kan udvikle sig og trives.
Vær den lokale sociale-fitness-instruktør
Som leder kan du tage hånd om medarbejdernes relationsdannelse – du kan blive den lokale sociale fitness instruktør. Begrebet social fitness bruges af Robert Waldinger og Marc Schulz i ”The Good Life”. De skriver, at de sociale relationsmuskler skal vedligeholdes og udvikles, præcis på samme måde som kroppens muskler skal det.
Det er ikke nok at have trænet som ung, kroppen skal vedligeholdes hele livet. Som leder kan du være med til, at medarbejderne træner de sociale muskler på jobbet.
Her i artiklen får du bud på hvordan du:
- Skaber rum til snak og samvær
- Bliver den gode samtale-rollemodel
- Tager emnet op i MUS
1. Skab rum til snakken
Som lokal social fitnessinstruktør, skal du skabe rum til træning. Det betyder, at du skal skabe samtalemuligheder – for det er samtalerne, der binder os sammen. I samtalerne kan du få ny viden og større indsigt i hinandens liv og værdier. Det er også her, man kan blive klogere på kompetencer hos andre, som man ikke kendte til. Fx når det viser sig, at jeres bogholder har flere veteranbiler – og kan reparere det meste selv. Eller elektrikeren som er mentor for socialt, udsatte og har plejebørn. Eller at din kollega har spillet i Parken for 40.000 tilskuere.
Del historier på afdelingsmødet eller over morgenbollen
Afdelingsmødets første 10 minutter eller til fredagsmorgenmaden kan sættes af til snak i grupper af 4-6 personer, hvor man fortæller små historier til hinanden. Man kan fx bruge kortene fra Working Stories, og lade associationerne flyde derfra. Man kan fx bede alle om at fortælle om deres nøglebundt, eller de kan fortælle om en uforglemmelig middag. Husk at grupperne skal være forskellige fra gang til gang, så alle kommer til at kende hinanden bedre.
Overraskelser
De fleste af os elsker hverdagen. Men alligevel husker vi bedst overraskelserne, og det som afviger fra rutinerne. Derfor kan du sammensætte mindre grupper, som skal stå for små overraskelser i hverdagen.
Fælles puslespil – giv hjernen en pause
Hjernen har brug for pauser. Så i stedet for at lave overspringshandler foran computeren, så få et fælles puslespil, så alle kan sætte sig hen og lade hjernen op med at finde en brik.
Bordfodbold – bevæg kroppen
Bevægelse kan få blodet til at strømme hurtigere rundt i kroppen, så små aktiviteter hvor vi får sat kroppen i bevægelse kan give energi – og meget ofte plads til grin. Derfor kan bordfodbold være en god ide, og mange synes konkurrencen er motiverende. Og for de mindre konkurrencemindede kan man fx lave fælles pausegymnastik.
2. Vær rollemodel for snakken
Den sociale fitness instruktør skal ikke kun stå for at skabe rum eller situationer, hvor snakken kan flyde. Måden og det I taler om, har stor betydning for opbygningen af relationer. Når I taler om andet end arbejde, forbinder I jer med hinanden på nye måder, I får en lille indsigt i mennesket bag.
Dale Carnegie skrev i 1936 en bestseller ”How To Win Friends And Influence People”, hvor hans overordnede budskab er, at du kan få flere venner på to måneder ved at interessere dig for andre mennesker, end du kan få på to år, hvis du prøver at få folk til at interessere sig for dig. Eller sagt på en anden måde: Du skal være interesseret, ikke interessant, derfor handler først råd om lytning.
Lyt – og følg op
”Jeg bliver tit beskrevet som et menneske, der kan tale med alle, men det handler i højere grad om, at jeg kan lytte til alle” skriver journalist på New York Times og forfatter Kate Murphy i hendes bog om ”Kunsten At Lytte Til Andre”. Det at møde menneske, som oprigtigt lytter og viser det i mimik og kroppen, opleves af mange grundlæggende værdifuldt – og måske er det derfor så mange har lyst til at gå til psykolog, for det er det eneste sted, hvor man virkelig oplever at blive lyttet til.
De fleste mennesker har en ubevidst lytning, som vi bruger, både når vi taler og lytter. Vi lægger (ubevidst) mærke til de små signaler, så et hurtigt kig på uret, let uro i kroppen, øgede hastige bevægelser mm., og vi begynder at slutte samtalen.
Langt de fleste lytter automatisk efter noget, de kan genkende, noget de er (u)enige i, hvordan de kan hjælpe eller for at komme frem med egne kæpheste. Lyt for at forstå et andet menneske. Spørgsmål er samtalens benzin og spørgsmål sætter retning på samtalens indhold, derfor er dine spørgsmål essentielle for, hvad du taler med andre om.
Spørg – lær noget nyt og giv lidt tilbage
Når man møder en person første gang, er nogle af de typiske spørgsmål: Hvad laver du? Hvor bor du? Har du børn? Spørgsmålene lægger op til at dele faktaviden om hinanden – og alle får dårlig samvittighed, når man ikke kan huske svarene allerede fem minutter efter. Vores hjerne er forprogrammeret til at huske historier, så hvis man begynder at spørge til små historier, så kan man huske det. Så spørg fx om:
- Hvad er en god arbejdsdag for dig?
- Hvordan en dejlig morgenstund er?
- Hvad er dit bedste transportmiddel?
- Har du en film eller bog som har bidt sig fast?
Hvis du har lyst til at vide, hvor folk kommer fra, kan du nysgerrigt spørge:
- Hvordan er du vokset op?
- Hvad husker du bedst fra din barndom?
- Hvilken overskrift vil du sætte på det sted hvor du er vokset op?
Følg op! Så kort kan det siges, hvis du vil opbygge tillid hos andre. Når du stiller opfølgende spørgsmål, viser du, at du ægte har hørt efter, og det opleves som interesse. Folk som stiller mange spørgsmål og især opfølgende spørgsmål bliver af deres samtalepartnere vurderet som ’better liked’ (kilde).
At følge op, behøver ikke kun ske lige i samtalen, du kan også følge op senere. Mandag morgen kan du spørge ind til den fest, du ved Dorte har været til. Eller ved at fortælle Morten, hvad du kom i tanke om, efter det han fortalte om sin søn, der er blevet mobbet. Eller du kan sende en artikel, som du tænker må være sjov at læse for teamets fodboldentusiast. Al opfølgning viser du har hørt efter og har registret det.
3. Tal om venskaber på job til MUS
Du skal ikke matche dine medarbejdere til gode venskaber – det skal de selv finde ud af. Men I kan tale om det sociale sammenhold, og hvordan medarbejderen oplever det. Det kan være spørgsmål som:
- Har du nogle, som du taler fortroligt med?
- Hvordan synes du, det går med det sociale samvær generelt set? Hvis du skal sætte det på en skala fra 1-10, hvor vil du vurdere det til? Hvorfor er det ikke længere nede – hvad er det som er godt og fungerer? Hvad skal der til for, at det kom lidt længere op? Og hvordan vil en arbejdsplads se ud, hvis den skulle score 10?
- Hvad kan du som leder gøre for at skabe endnu mere trygge ramme og stærkere relationer på arbejdspladsen?
Faktaboks:
”The Good Life” er skrevet af forskerne Robert Waldinger og Marc Schulz. Forskningsstudiet startede i 1938, og er det er det længste lykkestudie nogensinde – og det er stadig i gang. Studiet har fulgt de samme 724 mennesker og sidenhen også deres ægtefæller og efterkommere. I studiet har de løbende lavet lange og dybe interview, men de har også lavet traditionelle helbredsundersøger som fx blodtryk og hjernescanninger. Bogens hovedfokus er ikke arbejdslivet, men fordi arbejdet fylder så stor en del af de fleste menneskers liv, mener Waldinger og Schulz ikke at man kan komme uden om arbejdslivets indflydelse, og de skriver at arbejdspladsen er en oplagt mulighed for at udvide vennekreden med venner, som man ikke ellers kommer i kontakt med i privatlivssfæren.
Link til kilder:
Working stories
The good life
Why We Need Best Friends at Work
It doesn’t hurt to ask: Question-asking increases liking:
Pausegymnastik
