Det er herligt, når du er på toppen af en præstationskurve. Du mærker energien og glæden ved at yde dit ypperste. Når du på den måde vælger at give den en ekstra tand, forstår du det gerne som en undtagelse. Du kan måske genkende tanker som:
- “Det er mit ansvar at få dette projekt gjort færdigt snarest muligt”
- “Jeg bliver nødt til at løse problemet lige nu”
- “Det er en helt særlig situation, jeg er i”
- “Snart bliver det helt anderledes”
Som mennesker er vi skabt til med jævne mellemrum at kunne peake i arbejdsintensitet. Men ingen fungerer optimalt ved dagligt at presse sig selv til grænsen. For mange ledere er denne tilstand desværre blevet en norm, de alt for ofte følger.
Usund effektivitet
Forestil dig konsekvensen, hvis topatleter gik efter at peake hver dag på træningsbanen. De ville ligge udmattede hen, når startskuddet lød til den virkelige kamp. Én lang udmattende kamp er netop, hvad arbejdslivet bliver for den, der dagligt retter al omsorg og opmærksomhed ud mod opgaver, borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere, men ikke mod sig selv.
Her ligger kimen til stress og udmattelse, som mest typisk kommer til udtryk i form af:
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Hastværk og andre former for mental uro
- Er altid ”på” – holder aldrig fri
- Dårligt fysisk helbred og manglende restitution
- Mistrivsel
Læs også: Leder: Du skal have fokus på egen trivsel
Træn den bedste udgave af dig selv
I mindfulness vender du opmærksomheden og omsorgen indad for en stund. Det kræver disciplin at hengive sig til nuet i en hverdag, hvor opgaverne ofte tårner sig op.
Gør du det alligevel, vil du erfare, at det er både sundt og effektivt at stoppe op med regelmæssige mellemrum i hverdagens flow af aktiviteter. Mindfulness styrker balancen mellem de ydre aktiviteter og din indre tilstand, samt balancen mellem omsorgen for andre og omsorgen for dig selv.
- Krop og sind falder til ro
- Evnen til at lytte, og være i tæt kontakt med dig selv, forfines
- Sansen for overblik og prioritering skærpes
- Handlekraften vokser, fordi du er mere i harmoni med dig selv
Træn selv sund effektivitet
Start med at afsætte 10-15 minutter af din arbejdsdag, hvor du lytter til en meditation. Allerhelst skal du gøre det dagligt over en periode på flere uger. Du kan udføre meditationerne alene med høretelefoner et sted, hvor du kan være uden at blive forstyrret. Fx et mødelokale, en bænk på gaden eller din kontorplads, hvor du beder dine medarbejdere og kolleger om ikke at forstyrre dig. Du kan også gøre det sammen med dine medarbejdere, fx som optakt til et møde.
På SAMSPIL NU kan du frit lytte til et udvalg af forskningsbaserede meditationer, så ofte du vil. Lyt til udvalget her.
Du kan også følge denne trin for trin-guide til åndedrætsmeditation:
- Beslut, hvor længe du vil sidde, og sæt en alarm til at ringe, når du er færdig.
- Sæt dig godt til rette, se dig evt. omkring, og lyt til de lyde, der er. Luk gerne øjnene.
- Når du er klar, fokuserer du på de skiftende fysiske fornemmelser af åndedrættet et konkret sted i kroppen. Det kan fx være i bugområdet lige under navlen, i brystområdet eller ved næseborenes munding.
- Når du opdager, at opmærksomheden er et andet sted, registrerer du, hvor den har bevæget sig hen, og bringer så opmærksomheden tilbage til åndedrættet. Det kan ske rigtig mange gange gennem meditationen, og det er meningen.
- Når du er færdig, kan du tage en bevidst beslutning om, hvordan du vil fortsætte din arbejdsdag. Måske har du mulighed for at prioritere, hvad du vil give dig i kast med. Hvis det er givet, hvad der skal ske, kan du overveje, hvilken indstilling du går videre med.
Læs også: Bliv en bedre leder af at stirre ud i luften
Vejen mod større frihed
Mindfulness er at bringe sig fra en tilstand af gøren til en tilstand af væren, hvor du slipper intentionen om at udrette andet end at være til stede her og nu. Det kan umiddelbart virke kontralogisk ikke at gøre noget, når vi netop føler, at vi har meget at gøre.
Når du stifter nærmere bekendtskab med mindfulness, vil du dog erfare, at lige netop denne forholdemåde er et meget stærkt svar på oplevelsen af travlhed og eventuel forjagethed, fordi du ikke udelukkende følger din umiddelbare indskydelse om blot at få endnu mere fra hånden. Her starter en vej mod større frihed, hvor du kan leve mere integreret med dig selv, smile mere og udfolde flere af dine potentialer.
Forskning om mindfulness
Hovedparten af al forskningsbaseret viden om mindfulness baserer sig på programmet Mindfulness-baseret Stressreduktion (MBSR™), som er udviklet på University of Massachusetts Medical School, USA. Anvendelsen af MBSR har i dag bredt sig til alle dele af verden på tværs af kulturelle og religiøse skel. Forskningen i MBSR har tilsvarende bredt sig til velrenommerede universiteter som Oxford University, Harvard Medical School, Cambridge University og i Danmark Aarhus Universitet.
Kritisk akademisk forskning har de seneste årtier kunnet dokumentere en lang række positive effekter fra MBSR og MBSR-afledte interventioner:
- Reducering af stressniveau og stressrelaterede helbredsproblemer
- Forbedring af kognitionen – bl.a. skærpet hukommelse, fokuserings- og koncentrationsevne
- Reducering af symptomer på angst og depression
- Øget kropsbevidsthed og forbedret følelsesregulering
- Styrkelse af immunsystemet og positive fysiologiske forandringer helt ned på celle- og genniveau
