”Stress er et komplekst fænomen. Det, jeg har været interesseret i at undersøge, er det aspekt ved stress, der kan gøres til genstand for ledelse,” fortæller Pernille Steen Pedersen, Ph.d., adjunkt og ansat på Copenhagen Business School, i et interview med Lederweb og uddyber, hvordan hun har identificeret to problemstillinger, der spiller ind i en stressrelateret sygemelding.
”Den ene er oplevelsen af ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger. Den anden vedrører konflikter imellem leder og medarbejder eller imellem kollegaer. Fælles for dem begge er et gennemgående tema, som jeg kalder ‘stress udløst af skam’”.
Gennem skammen bliver det muligt at udforske de betingelser, der skal være til stede for, at nogle former for stress eskalerer og kan føre til en sygemelding. Og dermed kan man også forebygge stress – og en eventuel sygemelding.
Pernille Steen Pedersen fandt ud af, at skam er et element i stress, som ledelse kan justere på. Men ordet ”ledelse” skal ikke blot forstås som, at det alene er lederens ansvar at håndtere den komplekse stress og hertil hørende skam: ”Ledelse skal forstås som en relation mellem lederen og dem, der følger lederen. Det er altså et ansvar, der både findes hos lederen og også hos dem, der følger lederen. Det er et samarbejde,” forklarer Pernille Steen Pedersen.
Læs også: Eksperter: Sådan undgår du at tidspres udløser stress
Det er forskelligt hvad der trigger skamfølelsen
”Det, der trigger skam hos dig, er ikke nødvendigvis det, der trigger skam hos mig. Og den måde, du har brug for hjælp til at kunne håndtere en skamfølelse, er ikke den samme hjælp, som jeg har brug for,” siger Pernille Steen Pedersen og tydeliggør, at ledere skal tage højde for, at alle er forskellige, og samtidig kende til de forskelligheder. For nogle bliver skam trigget af en relation til en leder eller kollega, hvorimod den hos andre i højere grad kan blive trigget i forbindelse med en opgaveløsning.
Pernille Steen Pedersen har udviklet begreber til at forklare forskellen på forskellige skam-triggere. Det er to reaktionsmønstre, som hun kalder ”problemløser” reaktionsmønsteret og ”relationsmester” reaktionsmønsteret. De to mønstre har følgende skamtriggere:
| Reaktionsmønstret: Problemløser | Reaktionsmønstret: Relationsmester |
|
|
De to reaktionsmønstre danner afsæt for forskellige måder, hvorpå man kan hjælpe sig selv og andre – herunder også, hvordan I kan have dialoger på arbejdspladser om, hvilken form for støtte der er relevant i forskellige situationer.
Begge reaktionsmønstre handler om, hvad andre tænker om en, og derfor er begge reaktionsmønstre personlige. Der er dog i følge Pernille Steen Pedersen en grundlæggende forskel. ”Hos problemløseren bliver skammen trigget af vores indre kritikers vurdering af opgaveløsningen. Den kommer typisk i spil, når vi skal gå på kompromis, og når vi oplever, at vi ikke selv kan stå inde for det, vi laver.”
”Hos relationsmesteren bliver skammen primært trigget af andres måde at kigge på en. Skammen kan trigges, hvis der er dårlig stemning, hvis der er en hård tone, hvis der er en oplevelse af, at fællesskabet lider, hvis der er mange individualister, eller hvis personen oplever, at der ikke er tid til at tale sammen og sige godmorgen. Når det er forskellige ting, der trigger skammen, kan det også være forskellige ting, man som leder skal være opmærksom på,” siger Pernille Steen Pedersen.
Læs også: Stressede ledere skammer sig
Når de to reaktionsmønstre kolliderer
Når medarbejdere, der befinder sig i samme situation, reagerer forskelligt, kan det skabe unødige konflikter. Forestil dig fx følgende scenarie:
Charlotte har travlt med en masse opgaver. Hun besidder problemløserreaktionsmønsteret og tænker derfor: ”Jeg burde også kunne nå mere. Alle andre har jo styr på det. Hvorfor har jeg det ikke?”
Teis kommer nu ind til Charlotte og siger: ”Puha, du har travlt. Du når det aldrig. Nu skal jeg nok hjælpe dig”. Men det er ikke en hjælp for Charlotte. Tværtimod går Teis i pagt med Charlottes hårde, selvbebrejdende dommer. ”Du er så dårlig, at du har brug for hjælp fra andre, fordi du ikke kan administrere dine opgaver alene,” lyder det fra Charlottes indre dommer. Og dermed tager skammen til.
Teis reagerer i denne situation i overensstemmelse med reaktionsmønstret relationsmester, og Teis’ bekymring handler langt mere om, hvorvidt andre kan lide ham og opfatter ham som en del af flokken. I en lignende situation, hvor Teis sidder begravet i opgaver, ville han efterspørge hjælp udefra. Problemløseren Charlotte ville reagere ud fra, hvad hun selv ville foretrække i situationen. Hun ville tænke: ”Jeg holder afstand, for jeg skal ikke ind og udstille Teis som en, der ikke selv kan løfte sine opgaver”, hvorimod Teis ville tænke: ”Altså hallo, jeg sidder her og har meget travlt. Kan du ikke regne ud, at jeg har brug for hjælp? Eller er jeg bare ikke vigtig nok til at få hjælp?”. Og dermed stiger følelsen af skam hos Teis.
Læs også: Nye forskningsbaserede værktøjer til at forebygge stress og skam
Forebyg stress udløst af skam
En stigning af skamfølelse kan i begge situationer føre til stress hos medarbejderen. Men det, der skubber Charlotte det sidste stykke mod en sygemelding, er ikke det samme, som det, der skubber Teis. For at kunne forebygge, at den oplevede skam fører til en sygemelding, skal du snakke med medarbejderne om deres reaktionsmønstre, så du kan reagere hensigtsmæssigt på dem: ”Vi skal have en dialog om, hvordan vi kan støtte og hjælpe hinanden. Og om hvilke forventninger, vi har til hinanden,” siger Pernille Steen Pedersen.
Som hjælp til at have den dialog, har Pernille Steen Pedersen udviklet nogle dialogkort, der kan være med til at finde frem til den bedste form for kollegial- og lederstøtte, der er brug for i konkrete arbejdssituationer. Du kan finde dialogkortene her.
Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med Pernille Steen Pedersen, samt på baggrund af hendes bog “Stress og skam i arbejdslivet“.
