Lenes computer er brudt sammen, og hun beder IT om at få en ny. IT har ikke en på lager, og Lene råber, at hun jo er leder og derfor skal have en ny computer nu.
Peter er blevet bedt om at præsentere et oplæg for ledelsen. Han når 3 ud af 12 slides, før en af lederne afbryder, og beslutningen træffes på et ufuldstændigt grundlag.
Hvordan kan det ske, at ledere med mange års erfaring, lange lederuddannelser og gode intentioner kan ende her? Hvad er det, der er på spil, og hvad kan du gøre for ikke at ende i lignende situationer?
Magt følger med ledelsesrollen – men kan ændre dig
Magt spiller en væsentlig rolle for, at ledere kan tage beslutninger, opnå resultater, skabe fremdrift og holde til usikkerheden og modstanden ved at forme fremtiden. Magt er helt grundlæggende evnen til at påvirke andres opfattelse og adfærd. Men med magt følger risikoen for, at den ændrer sindstilstanden og adfærden hos den, der har magten.
Magt giver en følelse af entusiasme, inspiration, øger koncentrationen og giver en oplevelse af større frihed og styring i eget liv. Du føler dig sikker på dine vurderinger – også når du ikke burde være det.
Det særlige ved magt er, at det er svært at opdage ændringerne i egen adfærd og tænkning. Måske tænker du, at dette emne ikke er relevant for dig? Det kan godt være rigtigt, men det kan også være, at du ikke kan se det selv.
På tre helt centrale områder er du udsat:
- Magt kan svække din empati
- Magt kan øge impulsivitet, risikoadfærd, selvovervurdering og nedsætte selvindsigt
- Magt kan få dig til at kommunikere respektløst og dominerende
For organisationen er der følgende konsekvenser ved ureguleret magtadfærd:
- Lav psykologisk tryghed
- Dårligere samarbejde og problemløsning samt forringede innovative evner
- Uigennemtænkte og impulsive beslutninger
- Manglende følgeskab, tilknytning og trivsel
- Styring i blinde
Nye ledere, som føler, de skal bevise noget, er ekstra udsatte. Men risikoen for uhensigtsmæssig magtadfærd stiger også med omfanget af magt. Derved er det lige så afgørende at arbejde med at balancere og regulere magten som topleder, som det er for en nyudnævnt leder.
Læs også: 5 fælder du ikke vil falde i som leder
Du kan blive mindre empatisk
Forskning har vist, at magt ændrer aktivitetsniveauet i hjernen, herunder niveauerne af dopamin, testosteron og kortisol. Disse ændringer medfører, at magt giver en oplevelse af større frihed og mindsker afhængighed og interesse for andre. I stedet øges fokus på dine egne behov og impulser. Det betyder også, at din evne til at lytte, aflæse andre, forstå og sætte sig ind i, hvad andre tænker, reduceres.
Du kan blive mere impulsiv og selvovervurderende
Magt skaber en følelse af øget kontrol – også over ting, du faktisk ikke har kontrol over. Forskning viser, at mennesker med magt tager flere risici og overvurderer egne evner. Overdreven tiltro til egne vurderinger er derudover forbundet med manglende selvindsigt. Har du magt, er der 46 % større sandsynlighed for, at du ikke stopper ved en fodgængerovergang, større sandsynlighed for, at du lyver for at vinde, og større sandsynlighed for, at du tager den sidste småkage foran de andre. Fordi det er dine behov og mål, der er i centrum.
Din kommunikation kan blive mere dominerende
Mennesker med magt afbryder oftere, har et mere konfronterende sprog og tager mere taletid. Et udenlandsk studie med 800 medarbejdere på tværs af 17 brancher viste, at 25 % oplevede, at de – eller deres kolleger – blev talt ned til hver dag. Sandsynligheden for, at du føler dig berettiget til at tale meget direkte eller nedsættende, er tre gange større, når du har magt.
Konsekvenser for organisationen
Empati er helt essentiel og afgørende for problemløsning, innovation og samarbejde. Har lederen mindre empati, får det dermed direkte betydning for, hvordan problemer håndteres, evnen til at udvikle nye løsninger, kvaliteten af den service, borgerne får, og sammenhængskraften på tværs af organisationen.
Mindre empati betyder også, at du får sværere ved at skabe følgeskab, psykologisk tryghed, trivsel og tilknytning. Et udenlandsk studie fra 2017 med 22.000 deltagere viser, at psykologisk tryghed skaber bedre opgaveløsning, bedre team-performance samt øger informationsdeling og læring – op til 2,5 gange bedre performance end teams uden psykologisk tryghed.
At magt øger risikoen for overdreven tiltro til egne vurderinger kan resultere i, at beslutninger tages på et ufuldstændigt grundlag baseret på mavefornemmelser fremfor viden, analyse af scenarier og kritisk tænkning. Du fremstår handlekraftig, føler dig sikker, men det er i virkeligheden risikoadfærd.
Læs også: 5 råd: Sådan håndterer du magtspil
4 greb der sikrer, at magten ikke tager magten fra dig
1. Stop dig selv
Hvis du skal lykkes med at stoppe dig selv i øjeblikket, skal du vide, hvordan din magtadfærd ser ud og føles og dernæst holde øje med din mentale tilstand i løbet af dagen. Det kan være den opløftede, næsten usårlige følelse, der kan opstå ved at træffe mange beslutninger lige efter hinanden, der er dit ”cue” til at stoppe op. Det kan være, at du kører tempoet op, afbryder eller taler hurtigt. Magtens påvirkning varierer og kommer også forskelligt til udtryk hos den enkelte.
Når du fanger dig selv i en uhensigtsmæssig magtadfærd, så stop med det du har gang i og træk vejret dybt ned i maven. Vejrtrækning og mindfulness er en effektfuld måde at regulere dig selv og opnå større ro og øget fokus. En anden måde er at sige højt: ”Jeg føler mig usårlig lige nu”. Det lyder banalt, men det flytter aktiviteten frem i den forreste del af hjernen og gør det lettere at hæmme impulser.
2. Reflektér over din adfærd
Skab en struktur, hvor du én gang om ugen spørger dig selv: ”Afbryder jeg?”, ”tjekker jeg telefonen, når andre taler, eller når jeg er i møder?”, ”lader jeg andre rydde op efter mig?”, ”tager jeg chancer på organisationens vegne uden at kvalificere beslutningen bredt nok”?
En anden måde at sikre kontinuerligt fokus er ved at koble en ekstern coach på, der hjælper dig med at reflektere og spejle din adfærd.
3. Træn din empati i hverdagen
Når du står i elevatoren, ved kaffemaskinen, eller når du spiser frokost, så spørg og lyt til kollegers oplevelser. ”Hvad arbejder du med i øjeblikket?” eller ”Hvad tænker du om organisationsændringen?” Ved problemstillinger eller beslutninger, hold igen med de gode råd eller hurtige beslutninger. Stil i stedet åbne spørgsmål og ret din opmærksomhed mod den pågældende.
At koble sig på andres virkelighed øger empatien, men bidrager derudover også med en mere nuanceret forståelse for hverdagen og sammenhængen i organisationen.
4. Brug ledergruppen som sikkerhedsnet
Ledergruppen er et centralt sted, hvor I kan støtte hinanden i at mindske risikoadfærd, sikre at beslutninger er kvalificerede og regulere hinanden i travle og stressede perioder.
Følgende fire greb sikrer, at I sammen kan balancere magten:
- Åbne samtaler – Psykologisk tryghed
I ledergruppen skal I evne at have åbne og ærlige samtaler, hvor feedback om adfærd er muligt. Det kræver psykologisk tryghed at kunne sige og også modtage feedback som ”Jeg har tænkt på, at du har været meget kontant de sidste par uger – er der noget jeg kan gøre for at hjælpe?”. At ledergruppen er helt central i at balancere magt skyldes, at det er svært at opdage egne adfærdsændringer, og derfor er feedback et vigtigt element i at opdage uhensigtsmæssig adfærd. - Fordel taletiden ligeligt i ledergruppen
Forskning har vist, at ledergrupper med høj kollektiv præstation deler taletiden ligeligt, da det balancerer magten i gruppen, fremfor at en eller to dominerer. At få lavet aftaler om at fordele taletiden er derved med til at skabe en struktur for kommunikationen, som skaber balance i magten og understøtter, at åbne reflekterende samtaler kan finde sted. - Check in
Det kan virke banalt at starte med et check in – for I er jo på arbejde for at løse en opgave. I en presset hverdag er det ofte denne aktivitet, ledergrupper dropper. Men selvom mangel på tid er et grundvilkår, gør check in det muligt at forstå hinandens situation – og man kan ikke støtte eller hjælpe hinanden med at balancere magten, hvis man ikke har en fornemmelse af hinanden. - Uenighed er ønsket – og nødvendig
For at undgå beslutninger, der bygger på overdreven tiltro til egne vurderinger og mavefornemmelser, er det vigtigt at se uenigheder som værdifulde og ønskelige. Derved bliver det også muligt at arbejde med ”time-out” ved vigtige beslutninger og sammen undersøge, hvad I bygger jeres holdninger på. Er det data, erfaring, forskning – eller blot en mavefornemmelse?
Magt og ledelse hænger sammen, og magt muliggør ledelse – især i svære og udfordrende perioder. Problemet opstår, når magten får lov til at køre ureguleret – for så kan du tabe balancen mellem dine egne behov, andres behov og den opgave, du faktisk har fået magten til at løse.
Hvis du vil læse mere:
Battilana, J. & Casciaro, T. (2021). Don’t Let Power Corrupt You. Harvard Business Review 99, no. 5 (September–October 2021), s. 94–101.
Edmondson, A. C. (2020). Den frygtløse organisation. Skab psykologisk tryghed på arbejdspladsen og styrk læring, innovation og vækst.
Frazier, M. L., Fainschmidt, S., Klinger, R. L., Pezeshkan, A., Vracheva, V. (2017). Psychological Safety: A meta-analytic review and extension. Personnel Psychology, 79(1).
Google Project Aristotle. https://rework.withgoogle.com/intl/en/guides/understanding-team-effectiveness
Keltner, Dacher (2017). The Power Paradox. How We Gain and Lose Influence. Penguin Books.
Keltner, Dacher (2016). Don’t Let Power Corrupt You. Harvard Business Review, October 2016, issue of Harvard Business review
Lutz, J., Herwig, Y., Opialla, S., Hittmeyer, A., Jäncke, L. Ruffer, M., Holtforth, M. G., Brühl, A. (2014). Mindfulness and emtion regulation – an fMRI study. Social Cognitive and Affective Neuroscience, Volume 9, Issue 6, June 2014, s. 776–785,
Mast, M. S. (2002) Dominance as Expressed and Inferred Through Speaking Time. Human Communication Research 28 (3), s. 420-450
Naritasari N., Suervat, S., Qamari, I. N. (2023) Empathic Leadership, Innovative Work Behavior and Health Protocol Culture as Determinants of Employee Performance in Government Organizations. Journal of Governance and Public Polizy, Vol 10, No 3.
Raven, B.H. (1965). Power and Leadership. I Current studies in social psychology. Steiner I.D, og Fichbein, M: Society for the psychological studies of social issue, s. 371-381
Tobore, Tobore Onojighofia (2023). On power and its corrupting effects: the effects of power on human behavior and the limits of accountability systems. Communicative & Integrative Biology 2023, VOL. 16, NO.
Søger du inspiration til at styrke samarbejdet i chefgruppen, kan du bestille eller downloade publikationen ‘Stærkt samarbejde i chefgruppen’ nedenfor.




