“Kort og godt”. “Lyt mere end du taler”. “Seek first to understand then to be understood”. Vi kender alle til forskellige talemåder om kunsten at kommunikere. Og det har alle dage været en essentiel del af lederjobbet.
Carmine Gallo, der er en amerikansk coach, foredragsholder og forfatter til en række ledelsesbøger, peger i artiklen ”How great leaders communicate” på fire taktiker, gode ledere gør brug af, når de kommunikerer med deres team. Denne artikel er frit redigeret og oversat fra HBR-artiklen.
De fire ting er:
1. De bruger korte ord til at tale om svære ting
”Transformationsprocessen er en nødvendighed for, at vi kan forblive en agil organisation.” Selvom det lyder klogt, er lange, komplicerede sætninger mentalt drænende, fordi man skal koncentrere sig for at forstå hver enkelt ord.
Hvis du gerne vil opfattes som troværdig og intelligent, så undgå at bruge et komplekst sprog, når et enklere sprog kan gøre det. Sådan lyder rådet fra psykolog og Nobelprisvinder Daniel Kahneman i bogen Thinking, Fast and Slow.
I stedet for at mudre dine ideer ind i komplekst og teknisk sprog, bør du finde den enkleste måde at kommunikere det, du vil sige. Enkelt sprog reducerer den kognitive belastning, det kræver at forstå dine ideer og argumenter. Og når dine sofistikerede argumenter er til at forstå, virker du også mere overbevisende.
2. De bruger metaforer man husker
En metafor er et kraftfuldt værktøj, der kobler abstrakte ideer med velkendte begreber. Metaforer kan bringe folk på en rejse uden de nogensinde forlader deres pladser.
Chris Hadfield, en canadisk astronaut og foredragsholder brugte metaforens kraft i en TED-Talk til at beskrive en ubeskrivelig begivenhed:
”Seks sekunder før opsendelsen begynder dette udyr pludselig at brøle som en drage, der begynder at ånde ild. Du er som et lille blad i en orkan… Når disse motorer tændes, føler du, at du er i kæberne på en enorm hund, der ryster dig og fysisk slår dig med kraft.”
Et brølende monster, blade i en orkan, en hunds kæber. Konkrete ting, der bruges til at beskrive en begivenhed, som de færreste vil opleve, og som de fleste vil have svært ved at forstå.
Når du introducerer en ny eller abstrakt idé, vil dit ”publikum” automatisk søge efter noget velkendt for at kunne forstå det. Her kan du komme dem i forkøbet ved at introducere en metafor.
3. De humaniserer data for at skabe værdi
PowerPoint-slides med statistik og diagrammer tilføjer kun kognitiv vægt og dræner den mentale energi. For at mindske overbelastningen af hjernen og gøre dine data interessante, bør du sætte tallene i perspektiv og gerne relatere dem til hverdagseksempler. Gør data til et sprog man forstår.
Hver gang du introducerer tal, bør du arbejde med at gøre dem engagerende, mindeværdige og i sidste ende overbevisende.
For eksempel forventer forskere i 2025, at mennesker producerer 175 zettabyte data årligt, eller en billion gigabyte. Tallet er så stort, at de færreste kan forstå størrelsen. Men hvis du fx fortæller, at hvis man gemmer 175 zettabyte data på dvd’er, vil diskene kunne nå rundt om jorden 222 gange. Det er stadig et stort tal, men beskrivelsen er mere engagerende, fordi den tegner et levende billede i ens indre.
Et andet eksempel fra USA er da NASA i 1997 lancerede rumfartøjet Cassini, der skulle udforske Saturn. Skeptikere spurgte kritisk til prisen på 3 milliarder dollars. Her fik astrofysiker og underviser Niel deGrasse Tyson opgaven at forklare den amerikanske befolkning og kritikerne om værdien af missionen.
Først trak han en datasammenligning ud af sit retoriske værktøjsbælte. Han forklarede, at de 3 milliarder dollars ville blive fordelt over otte år. Derudover tilføjede han, at amerikanerne bruger mere på læbepomade hvert år, end NASA ville bruge på missionen over den tidslinje.
4. De gør deres mission til et mantra
Professor John Kotter ved Harvard Business School fandt ud af, at de fleste ledere underkommunikerer deres vision og mission. Gode ledere overkommunikerer. De gentager gerne organisationens mission så ofte, at det bliver et mantra. Et mantra er et udsagn eller et slogan, der bliver stærkere, når det gentages.
I 1957 var der en strømafbrydelse i store dele af Wisconsin og Minnesota. Earl Bakken, en reparatør af medicinsk udstyr, der arbejder i sin garage, fik en ide og byggede den første batteridrevne pacemaker, der blev ved med at fungere, selv når strømmen gik.
I det øjeblik fik Bakkens liv et formål ud over bare at reparere ting. Han var på en mission for at “lindre smerte, genoprette sundhed og forlænge livet.”
Bakken døde i 2018, mere end 50 år efter grundlæggelsen af Medtronic. Men selvom meget har ændret sig, er én ting forblevet den samme: Medtronics medarbejdere er drevet af de samme seks ord, som inspirerede Bakken: lindre smerter, genoprette sundhed, forlænge livet.
En mission der er gemt i en skuffe, er hurtigt glemt, og skaber ikke en følelse af fællesskab i teamet.
