Data kan hjælpe organisationer med at træffe bedre og mere oplyste beslutninger og samtidig løfte motivationen hos medarbejderne, fordi det bliver tydeligere for dem, hvordan de bidrager til at løse den fælles kerneopgave. Data bliver dermed også information om, hvordan det går med at realisere de målsætninger, man har i sin organisation. Denne ledelsesform betegnes som datainformeret ledelse.
Data informerer, den dikterer ikke
Data er grundlæggende al den viden, som kan indsamles, struktureres og kommunikeres. Data rummer både erfaringer, målinger, observationer og resultater. I en ledelsesmæssig sammenhæng giver data et vidensgrundlag, der kan hjælpe organisationen med at træffe bedre beslutninger op imod de organisatoriske målsætninger.
I forskningslitteraturen findes der flere tilgange til data i ledelse. Nogle af de mest kendte er performance management, databaseret ledelse, datadrevet ledelse og datainformeret ledelse. Især de sidste tre blandes ofte sammen.
Datainformeret ledelse handler om at bruge data til at informere beslutningsgrundlaget i beslutningssituationer. Samtidig vil datainformeret ledelse kunne skabe læring.
Det handler også om at synliggøre og italesætte, hvordan medarbejdernes daglige opgaveløsning bidrager til den fælles kerneopgave og dermed understøtte medarbejdernes motivation. Og så handler det om at gå i dialog og refleksion med relevante aktører, da viden om data har bedre vilkår og bliver mere sikker, når data drøftes med andre end en selv.
Fire tilgange til brug af data i ledelse
Datainformeret ledelse er altså et spørgsmål om, hvordan ledelsen arbejder med den data, organisationen indsamler. Helt overordnet kan man skelne mellem fire tilgange:
- Den kontrollerende, hvor data bruges til at følge op på, om alle dele af organisationen lever op til de fastlagte målsætninger. Her stilles enheder, ledere og medarbejdere, der ikke når målsætningerne, til ansvar. Det kunne være lederen der bruger data til at overvåge medarbejderes præstation ved at måle og registrere tid brugt på hver opgave eller antallet af opkald besvaret pr. time.
- Den lærende, hvor data benyttes som afsættet for dialog og refleksion. Målet er bl.a. at finde fælles forklaringer på udviklingen i tendenser, så der skabes læring. Et eksempel på en lærende tilgang til det at arbejde med data kunne være skolelederen, der systematisk går i dialog med lærerne – og andre skoler – om aktuelle tal for karakterer, testresultater eller trivsel med henblik på at bruge nøgletal om resultater til fælles læring.
- Den legitimerende, hvor data inddrages for at beskrive resultater opad i ledelseskæden eller begrunde behovet for forandringer over for ledere og medarbejdere. Et eksempel kunne være jobcenteret der via egne fagsystemer løbende moniterer, hvilken effekt forskellige indsatser har, så man løbende får viden om, hvordan forskellige indsatser virker og hvilke ændringer det kalder på.
- Den motiverende, hvor data anvendes til at fremhæve og synliggøre opfyldelsen af fælles mål og derigennem skabe stolthed over resultaterne. Det kunne f.eks. være personalelederen, der aktivt bruger data til at anerkende medarbejderne når de i særlig grad lykkes med at skabe resultater eller har gjort en værdifuld indsats, som understøtter organisationens mål.
Der kan ikke sætte lighedstegn mellem en af de fire tilgange og datainformeret ledelse. Det er ikke et enten-eller, men et både-og, der vekselvirker mellem de forskellige tilgange. Som ledelse og organisation skal man derfor dels gøre sig overvejelser om, hvilken tilgang indsamlingen af data lægger op til, dels sikre sig at tilgangen stemmer overens med det formål, man som udgangspunkt havde med at indsamle data.
Data i ledelse er kommet for at blive
Data i ledelse er kommet for at blive, og at data er en værdiskabende faktor i organisationer. Det vigtige spørgsmål, som ledere bør være optagede af, er, hvordan man kan arbejde med data på en måde, hvor den tjener lærende og motiverende mål – også i situationer, hvor dataindsamlingens natur er enten kontrollerende eller legitimerende.
En del af svaret findes i at gå væk fra at tale om data som et mål i sig selv og som et middel til kontrol, styring og monitorering. I stedet skal vi tale om og forstå data som noget, der indgår i ligningen, når vi træffer beslutninger, og dermed anerkende, at ansvaret for en beslutning aldrig kan tilskrives data, men kun den eller de personer, der har truffet beslutningen.
