5 trin: Sådan balancerer du dine følelser som leder

I Torben Sangilds bog ‘Følelsernes bog‘ bliver følelser, og hvordan disse skal balanceres, diskuteret. Denne artikel er baseret på et interview med forfatteren og hans bog ‘Følelsernes bog’. Udgangspunktet for interviewet er spørgsmålet, om lederen i særlig grad skal balancere sine følelser. Det har lederen en særlig opgave i, mener Torben Sangild.

”Man skal bare huske på, at balancering er dobbeltsidet”, siger Torben Sangild. På den ene side skal lederen beherske sine følelser, men på den anden side også være i kontakt med dem. Det er vigtigt, at man ikke forveksler følelsesbalancering med følelsesfortrængning. Hvis en leder ikke viser følelser, kan man ikke mærke vedkommende. Lederen bliver diffus for en; man må også rigtig gerne kunne mærke, at noget er svært, eller en eller anden form for sårbarhed. Ledere skal selvfølgelig ikke stå og bævre.

Følelser er til stede hele tiden, også i arbejdslivet, og der kan især være udfordringer for de såkaldte inbetweenere, som står et sted mellem en medarbejder- og en lederposition (2021). Det kan fx være teamkoordinatorer eller tovholdere på projekter. Ledere er af mange slags og på mange niveauer, og ledere, der er tæt på deres medarbejdere, må godt kunne have en vis åbenhed, samtidig med at de skal vise, at de kan tage ansvar, ifølge Torben Sangild.

Det betyder noget, hvor differentierede kategorier vi har for følelser, og hvilken mærkat vi sætter på en bestemt følelse. Når vi fx bliver opmærksomme på, at man kan være forlegen i forhold til magten, har denne følelse fået sin egen mærkat, og vi vil være bedre til at genkende den hvilket også vil hjælpe i forhold til at kunne balancere følelsen.

Følelsesbalancering er ikke bare én ting, og man kan balancere sine følelser forskelligt afhængigt af, hvilken situation man er i. Torben Sangild angiver fem stadier i følelsesbalanceringen med reference til psykologiprofessor Mia Skytte O’Toole:

1. Udvælgelse: Dette handler om at vælge, hvilke situationer vi sætter os selv i. I bogen er eksemplet højdeskræk – du er på besøg hos en ven i et højhus, og du kan vælge enten at blive indenfor, eller du kan øve dig i at trodse frygten og gå ud på altanen.
2. Modifikation: Her er du sat i situationen, men kan stadig justere, hvordan den forløber. Hvad enten du går ud på altanen eller ej, kan du nu vælge at skjule din frygt for de andre.
3. Fokusstyring: Du kan til en vis grad styre dit fokus. Du kan fx. undlade at fokusere på, hvor højt oppe altanen er, men i stedet koncentrere dig om den dejlige udsigt.
4. Tanker og perspektiv: Vores tanker har også et fokus, og det er perspektivet. Her kan du forsøge at ændre dine tanker. Hvem kender ikke til at have en lille indre dialog, hvor man forsøger at overbevise sig selv om, at en situation ikke er så farlig, som man umiddelbart oplever den?
5. Modulation: Endelig er der modulationen, hvor man bruger mere kropslige teknikker til at håndtere sine følelser. Fx. kan du berolige dig selv med dybe vejrtrækninger.

Lederen skal i særlig grad balancere sine følelser, dels fordi lederen er i en asymmetrisk relation – lederen har en særlig magt i forhold til medarbejderen. Det er også sådan, at lederens udtryk så at sige bliver forstørret – mange gange holder medarbejdere særligt øje med lederens udsagn, betoninger og kropssprog.

Følelser kan altid balanceres, fortæller Torben Sangild. Vrede er en følelse, som man ofte kommer til at tænke på i den forbindelse. Vrede er ligesom en ild. Lederen skal balancere sin vrede, men hvis man aldrig lader vreden komme til udtryk, har den en tendens til at komme ud på andre måder – fx. i en perfid bemærkning, eller der kommer en eller anden tristhed over tilværelsen, fordi de følelser, man har, ikke kommer til udtryk.

Ideelt set kommer vreden ud i en assertiv form. Man er hverken aggressiv eller underdanig, men insisterer på at blive behandlet ordentligt med fast stemme og en markering af, at man mener det – uden at svine den, man er vred på, til.

Også glæden skal balanceres. Glæde er godt. Det er udgangspunktet. Men glæden er kun god, når den ikke er diktatorisk. Det vil sige, at man ikke bruger glæden til at skubbe de andre følelser væk. En leder må ikke lægge for meget vægt på sin glæde – glæden er som oftest smittende og motiverende. Men meget glæde kan medføre, at man – og organisationen – overvurderer sine egne evner og mister noget realisme. Meget høj glæde kan også medføre en manglende fornemmelse af andre og deres sindsstemninger.

At arbejde med følelser handler altid om en balance, selvom det kan lyde lidt kedeligt, som Torben Sangild formulerer det.