Når følelser fylder i ledelse, bliver de ofte set som noget, der skal dæmpes, parkeres eller håndteres hurtigt. Men følelser kan også være værdifuld information. De kan pege på, at noget er vigtigt, at relationer er under pres, eller at en beslutning kræver mere eftertanke.
Ifølge Anders Trillingsgaard, forskningschef og partner i UKON, opstår følelseskraft, når lederen ikke reagerer impulsivt på følelser, men undersøger, hvad de fortæller – og omsætter den indsigt til handling med faglighed og dømmekraft.
“Følelser er hjernens stærkeste motivationssystem”, siger Anders Trillingsgaard.
I to episoder af Lyt til Ledelse sætter han og tre ledere fokus på følelser som en ressource i ledelse.
Anders Trillingsgaard er forskningschef og partner i UKON. De tre ledere er Tina Passgaard, chefsygeplejerske på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Lars Nedergaard, direktør for Børne- og Kulturforvaltningen i Køge Kommune, og Marie Stokholm, vicedirektør med særligt ansvar for Neurocentret på Rigshospitalet.
Erfaringerne peger på, at følelser ikke står i modsætning til faglighed og dømmekraft – tværtimod kan de styrke lederens forståelse, relationer og beslutninger.
Følelser er allerede på arbejde
Spørgsmålet er ikke, om der er følelser på arbejdspladsen. Spørgsmålet er, hvad vi gør med dem.
Følelser påvirker både medarbejdere og ledere. De spiller ind, når vi skal prioritere, samarbejde, håndtere forandringer eller træffe svære beslutninger. Alligevel har følelser traditionelt haft en lav status i mange ledelsesmiljøer.
Anders Trillingsgaard peger på, at mange ledere møder et ideal om den rationelle leder gennem ledelseslitteratur og lederuddannelser. Men det billede er kun halvdelen af ledelse. Resten handler om relationer og samarbejde – og her spiller følelser en afgørende rolle
Følelser er derfor ikke noget, der kan holdes uden for ledelsesopgaven. De er allerede til stede og påvirker både mennesker og resultater.
Når følelser får plads, får lederen mere information
Marie Højriis Storkholm oplever følelser som en vigtig kilde til viden.
Hvis hun møder frustration hos en medarbejder eller lederkollega, forsøger hun ikke nødvendigvis at løse problemet med det samme. Først undersøger hun, hvad følelsen fortæller om situationen.
“Nogle gange er følelser jo et rigtig godt signal til, at der er noget, som er vigtigt.”
Når følelser bliver legitime at tale om, får lederen adgang til information, som ellers kan gå tabt.
Anders Trillingsgaard peger på, at hvis man slår ned på følelser eller signalerer, at vrede, bekymring eller frustration ikke er professionelle følelser, lukker man samtidig ned for vigtig viden.
At være nysgerrig på følelser handler derfor ikke om at gøre arbejdspladsen mere følelsesstyret. Det handler om at få øje på de signaler, som kan hjælpe os til at forstå situationer, relationer og samarbejde bedre.
Psykologisk tryghed kræver træning
For Tina Passgaard hænger arbejdet med følelser tæt sammen med psykologisk tryghed.
Hun oplever, at mange taler om psykologisk tryghed, men at begrebet let bliver tomme ord, hvis man ikke træner det i hverdagen.
” Det er også at træne og sige: ‘Jeg bliver faktisk usikker her.'”
Ifølge Tina Passgaard er det de små situationer i hverdagen, der fungerer som de vigtigste træningsbaner. Her lærer man gradvist, at uenighed ikke er farlig, og at forskellige perspektiver ikke nødvendigvis skaber vindere og tabere.
Refleksion skaber bedre beslutninger
Lars Nedergaard oplever, at stærke følelser sjældent er et godt afsæt for hurtige beslutninger. Derfor forsøger han bevidst at skabe afstand mellem det, han mærker, og det, han gør.
Han peger på, at det værste ofte er at reagere for hurtigt, og at følelsen bliver mere konstruktiv, hvis man giver den tid og plads.
For ham handler følelseskraft ikke om at lade følelser styre beslutningerne, men om at bruge dem som et afsæt for refleksion og bevidste valg.
Følelser skal ikke styre ledelse
At arbejde med følelseskraft betyder ikke, at alt skal deles, eller at ledelse bliver terapi.
Tværtimod understreger Anders Trillingsgaard, at følelser først bliver en styrke, når de kobles med refleksion og dømmekraft. De tre lederes erfaringer peger i samme retning: Følelser skal hverken undertrykkes eller have frit løb – de skal bruges som afsæt for bevidste valg.
Netop refleksionen er afgørende. Følelser giver energi og retning, men de bliver først til ledelseskraft, når de kombineres med faglighed, dømmekraft og bevidste valg.
5 råd til at omsætte følelseskraft til ledelseskraft
De medvirkende peger på en række konkrete greb, man kan bruge i hverdagen:
1. Se følelser som information – ikke som et problem
Følelser fortæller ofte, at noget vigtigt er på spil. Spørg derfor dig selv: Hvad prøver denne følelse at fortælle mig?
2. Skab et refleksionsrum mellem følelse og handling
Undgå at reagere med det samme. Giv dig selv tid til at forstå følelsen, før du handler på den.
3. Træn psykologisk tryghed i det små
Skab rum, hvor medarbejdere og ledere kan dele tvivl, usikkerhed og forskellige perspektiver uden frygt for negative konsekvenser.
4. Tal om følelser i opgavens tjeneste
Formålet er ikke at tale om følelser for følelsernes skyld, men at styrke samarbejde, motivation og opgaveløsning.
5. Start med dig selv
Bliv nysgerrig på dine egne reaktioner. Hvad giver dig energi? Hvad frustrerer dig? Hvad bekymrer dig?
3 spørgsmål til refleksion
Med afsæt i den model, Anders Trillingsgaard nævner i podcasten, kan du begynde med tre enkle spørgsmål:
- Hvad er det, jeg mærker?
- Hvad prøver følelsen at fortælle mig?
- Hvordan bruger jeg den konstruktivt?
Som Anders Trillingsgaard formulerer det: “Mærk følelsen. Sæt ord på den. Kobl fornuften på.”
Vil du vide mere?
I podcastserien Lyt til Ledelse kan du høre mere om følelseskraft i ledelse.
