En leders hverdag er fyldt med spændende opgaver og mange dialoger med medarbejdere, borgere, forvaltning, chefen, lederkolleger, eksterne samarbejdspartnere m.fl. Men mange ledere tumler med udfordringer, hvor supervision kunne være en del af en løsning.
Første skridt er at erkende, at det er en fordel at have et forum at vende udfordringer, problemstillinger og muligheder i. Dernæst er det næsten altid en fordel at vælge en supervisor, som kommer ude fra og ikke er en del af organisationen. Det er vigtigt af hensyn til en mere nuanceret og effektiv perspektivering.
5 trin til at bruge supervision
Trin 1. Er at erkende behovet for at vende udfordringer, muligheder og problemstillinger i et relevant og kvalificeret forum og afsætte den nødvendige tid, 2-3 timer 6-8 gange om året og i øvrigt efter behov.
Trin 2. Handler om at anerkende at selv små udfordringer indimellem kan være komplicerede. Intet er for småt eller for stort i supervisions sammenhæng.
Trin 3. At søge en supervisor eller en supervisionsgruppe, hvor tillid og mestring af supervisionsmetoder er en forudsætning. Lederen har til opgave at bringe udfordringer/problemstillinger i spil.
Trin 4. At anerkende at supervision ikke giver garanti for færdige løsninger, men kan være et skridt på vejen til endelig løsning eller handling.
Trin 5. At lederen forpligter sig til at arbejde med de løsninger eller delelementer, som hver enkelt supervision altid slutter med at sætte fokus på.
En af de største fordele ved supervision er, at den giver mulighed for regelmæssig refleksion og evaluering af praksis.
For at få det fulde udbytte af supervision, skal du arbejde i spændingsfeltet mellem det personlige, det relationelle og det faglige.
Hvad er supervision?
Supervision er med til at forbedre kompetencer, reducere stress og frustration, kvalificere ydelser og øge produktiviteten. Supervision er en investering i såvel den faglige og som den personlige udvikling.
Supervision kan tage forskellige former og afhænger af den profession, som den udføres i. Generelt involverer det dialog, feedback og refleksion.
Det er en struktureret og reflekterende proces, hvor en erfaren supervisor hjælper en person eller en gruppe i deres professionelle praksis. Formålet er at forbedre kvaliteten, fremme faglig udvikling og trivsel, samt styrke den enkeltes og lederteamets evne til at håndtere komplekse situationer og udfordringer. Supervision kan bruges i mange forskellige professionelle sammenhænge og er baseret på et tillidsfuldt og fortroligt samarbejde mellem supervisor og leder.
Supervision er altså en slags hjælp-til-selvhjælp.