“Har nogen af jer egentlig brugt AI-værktøjet den seneste uge?”
Lederen kaster spørgsmålet ud på personalemødet. Der bliver stille et øjeblik. En medarbejder fortæller, at hun har prøvet det til et referat. En anden siger, at han gerne vil i gang, men ikke har haft tid. Resten trækker på skuldrene. Ikke fordi de er imod AI. Men fordi hverdagen allerede er fyldt med borgere, deadlines, nye krav og opgaver, der ikke kan vente.
Situationen er genkendelig for mange ledere. For selv når teknologien er på plads, kommer forandringen sjældent af sig selv.
Den nemme forklaring på, at medarbejderne ikke bruger AI, er, at de er skeptiske eller bange for teknologien. Men den forklaring holder sjældent. Det handler oftere om, at medarbejderne mangler tid, tydelighed og tryghed.
- Medarbejderne mangler tid. De skal passe deres daglige arbejdsopgaver ved siden af (borgerne, sagerne, driften), der i forvejen fylder kalenderen. Samtidig er AI sjældent den eneste forandring på bordet: der er besparelser, omorganiseringer, nye it-systemer og nye krav fra politikerne. Der er simpelthen ikke afsat tid til at sætte sig ind i AI midt i en presset hverdag.
- Medarbejderne mangler tydelighed. “Vi skal bruge AI mere” er en så uklar besked, at ingen ved, hvad de faktisk skal gøre anderledes. Hvad præcis skal jeg gøre? I hvilke opgaver? Hvornår? Og hvad må jeg egentlig, når jeg arbejder med borgernes data? Ofte hænger det sammen med, at medarbejderne heller ikke har lært hvordan eller ikke kan se, hvad de selv får ud af det. Uden konkrete kompetencer og en synlig, personlig gevinst bliver “brug det mere” en tom opfordring.
- Nogle gange er bekymringen reel. Ikke al tøven er mangel på tid eller tydelighed. Nogle medarbejdere holder sig tilbage, fordi de har en faglig, etisk eller juridisk begrundet bekymring, som ingen har svaret på endnu. Den slags bekymringer skal du som leder tage lige så alvorligt som de to andre, for de er ofte et tegn på, at medarbejderne tænker sig om.
Løsningen er derfor ikke at presse mere på. Løsningen er at skabe mere tid, mere tydelighed og plads til at tage de reelle bekymringer alvorligt. Med andre ord: AI handler om tydelig ledelse, ikke om teknologi.
Læs også: Ledelsesgreb til de samtaler, der gør AI værdifuld
Hvad er nyt ved at lede AI?
Meget af det her gælder enhver forandring: lyt til folk, vær tydelig, og tag bekymringer alvorligt. Men AI stiller ledere over for nogle dilemmaer, som er nye. Her er tre af de mest almindelige:
- Ansvar, når AI tager fejl. Hvis en medarbejder bruger AI til at forberede en afgørelse om en borger, en elev eller en patient, og AI’en tager fejl, hvem har så ansvaret? Svaret er: det har medarbejderen og organisationen stadig, præcis som hvis fejlen var opstået uden AI. Men det skal siges højt, for ellers tror nogle fejlagtigt, at AI kan tage ansvaret fra dem.
- Følsomme oplysninger. Må en sagsbehandler skrive et referat af et møde med en udsat borger ind i en AI chat? Det afhænger helt af, hvilket værktøj der er tale om, og hvordan det er godkendt til brug. Og det er netop derfor, klare rammer er så vigtige på AI-området.
- Faglig dømmekraft. Når AI kan levere et hurtigt udkast eller forslag, er der en risiko for, at den faglige vurdering gradvist forsvinder: at medarbejderen læner sig for meget op ad svaret i stedet for at bruge det som et udgangspunkt. Det er din opgave at gøre det tydeligt, at AI understøtter fagligheden, men aldrig erstatter den.
Læs også: Fra frygt til engagement: En guide til at lykkes med AI
De første skridt
AI rejser altså nogle spørgsmål, som du er nødt til at forholde dig aktivt til. Men hvordan skaber du helt konkret de rammer, der gør medarbejderne trygge ved at tage teknologien i brug? Et godt sted at begynde er med tre grundlæggende ledelsesopgaver.
1. Lyt først
Giv medarbejderne plads til at dele holdninger, bekymringer og de rygter, de har hørt. Bliver vores fagligheder overflødige? Må vi overhovedet bruge det med borgerdata? Hvad skal den sparede tid bruges til – besparelser?
Du kan ikke gøre noget ved en bekymring, du ikke kender. Og bekymringer, der ikke bliver hørt, forsvinder ikke. De går under jorden og bliver til passiv modstand. Når medarbejderne til gengæld føler sig hørt, bliver det lettere at finde tid til at lære noget nyt.
2. Sæt en klar retning
Forklar hvad I vil opnå med AI. Ambitionen skal komme fra toppen (direktion og chefgruppe) og ikke opstå tilfældigt rundt om i organisationen, hvor nogle afdelinger eksperimenterer, og andre ingenting gør.
Gevinsten ved at bruge AI skal handle om kerneopgaven: mere tid til borgeren, eleven eller patienten. Sig det højt og vær konkret. “Vi skal udnytte AI’s potentiale” skaber ingen adfærd. Det gør til gengæld: “Prøv at lade AI lave første udkast til referatet fra jeres næste teammøde”.
3. Skab klare rammer
Fortæl helt konkret, hvad medarbejderne må og ikke må. I det offentlige arbejder man med følsomme oplysninger om borgere, og derfor skal reglerne stå knivskarpt. Ellers ender dilemmaerne på den enkelte medarbejders bord.
En tydelig AI politik skaber tryghed og gør det lettere at komme i gang. Uklare regler gør derimod folk usikre, og så vælger de hellere at lade være. Det er en helt fornuftig reaktion, ikke modvilje.
Læs også: Undgå et A- og B-hold: Få alle med på AI‑rejsen
Husk tiden
De tre skridt skaber tydelighed. Men glem ikke den anden vigtige ting: tiden.
Fjern en opgave, når du tilføjer en ny. Hvis medarbejderne skal bruge tid på at lære AI, skal noget andet fylde mindre i en periode. Ellers opleves AI som endnu et krav i en presset hverdag.
Start der, hvor gevinsten mærkes med det samme. Lad AI hjælpe med de opgaver, medarbejderne selv oplever som tunge: referater, udkast til breve, opsummering af lange dokumenter. Når man sparer en time på et mødereferat, behøver ingen at overbevise én om, at det er en god idé.
Fejr de små sejre. Del historierne, når en kollega har fundet en smart måde at bruge AI på. Det gør det tydeligt, at tiden er givet godt ud, og det motiverer mere end nok så mange strategipræsentationer.
Læs også: 4 arketyper du vil møde, når du skal lede AI
Spørg før du konkluderer
AI skaber først reel værdi, når mennesker føler sig hørt, ved hvorfor de skal bruge det, kender rammerne og ved, hvordan de håndterer de dilemmaer, det skaber undervejs.
Så hvis du undrer dig over, at medarbejderne ikke bruger de nye AI-værktøjer, så stil dig selv tre spørgsmål, før du konkluderer noget om deres vilje:
- Har de tiden til at lære noget nyt lige nu og ændre arbejdsvaner, eller er deres kalender fyldt med alt muligt andet?
- Ved de præcis, hvad de skal gøre, eller har jeg bare sagt, at “vi skal bruge AI mere”?
- Har de en reel, faglig eller etisk bekymring, som jeg endnu ikke har taget alvorligt?
At folk ikke ændrer det, de gør, er næsten altid et tegn på manglende tid, manglende tydelighed eller en bekymring, der fortjener et svar. Alle tre dele er ledelsesopgaver. Og alle tre kan du gøre noget ved allerede i morgen.
Se webinarer om implementering af generativ AI
I en webinarrække fra Væksthus for Ledelse deler vi viden, erfaringer og konkrete greb til at navigere sikkert i implementeringen af generativ AI.
Webinarerne belyser, hvordan du sætter en tydelig strategisk retning for generativ AI. Hvordan du skaber tryghed, trivsel og jobsikkerhed, når rollerne ændrer sig. Og hvordan du sikrer, at både du og dine lederkolleger får den nødvendige støtte og kompetencer til at lede i en ny teknologisk virkelighed.
Hør podcast om topledelse af generativ AI
I Væksthus for Ledelses podcast ‘Topledelse og generativ AI’ kan du høre kommunaldirektør i Roskilde Kommune Henrik Kolind og forsker og rådgiver Kenneth Kristensen drøfte, hvordan topledere i den offentlige sektor kan sætte en klar retning for arbejdet med generativ AI.






