5 ting gode ledere ikke gør

Hvis du vil undgå at medarbejderne smutter på grund af dig, så skal du styre uden om disse fem måder at lede.

Skribentinfo

1. Jeg ved alt

1 lytter ikke

Den alt-vidende leder. Du blev (forhåbentlig) ikke leder, fordi du ved alt om alt. Lige meget hvilken titel du har, så er der altid noget at lære. Gode ledere lytter. De lytter til deres medarbejderes gode ideer og løsninger på problemer, som lederen måske ikke engang ved eksisterer. Som leder skal man ikke vide alt. Og når en medarbejder kommer med en ide, der er meget bedre end din, så er det ikke et tegn på, at du er en dårlig leder. Tværtom. 

Læs også: Lyt for at forstå - ikke for at svare

2. Jeg gør det selv

2 vil selv

Detaljelederen. Fordi du står til ansvar for det arbejde, dine medarbejdere laver, kan det være fristende at holde dem lidt for meget i hånden eller kontrollere deres arbejde unødvendigt meget for at sikre, at de gør deres arbejde godt nok.

Men det er et benspænd for både din og medarbejdernes effektivitet og ikke mindst for medarbejdernes motivation. Du skal i stedet bruge tiden på at passe dit eget arbejde. Med hovedet dybt begravet i detaljer risikerer du at miste blikket for det store billede.   

Læs også: 7 trin til bedre uddelegering

3. Den klarer I selv

3 fraværende

Den fraværende leder. Selvom du ikke skal sidde med fingrene i medarbejdernes arbejde, så skal du heller ikke forsvinde. Medarbejderne ønsker autonomi, men de vil gerne have sparring og feedback fra deres leder, så de ved, at de er på rette vej med deres arbejde.

Læs også: Sådan bliver du mester i faglig sparring

4. Hvis ikke det var for mig, var vi ingenting

4 se mig

Den selvtilstrækkelige leder. Den type leder vil gøre alt for at shine igennem til deres egen chef og tage æren for det gode arbejde, deres medarbejdere laver. Og så vil lederen fralægge sig alt ansvar og pege fingre – også af sit eget team, når der sker fejl. Det betyder ikke noget for den type leder, at de fremstår gode på bekostning af andre. Men det betyder noget for medarbejderne. De vil hurtigt holde op med at dele ideer med dig eller bidrage med forbedringer.

 

5. Best friends forever  

Vennelederen. Når man som leder tilbringer så mange timer med sine medarbejder kan man ikke undgå at opbygge tætte relationer til dem. Men det er ikke holdbart at udvikle deciderede venskaber. Som leder risikerer man at behandle medarbejderne forskelligt og tage hensyn man ikke burde eller lægge låg på sin feedback, fordi man ikke vil såre sin ven.

Artiklen er baseret på en artikel af karrierecoach og skribent hos The Muse Abby Wolfe. Læs den her

Skribentinfo

Kommentarer