6 myter der skaber mere stress

Igennem de sidste 10 år har vi kæmpet mod stressbølgen i Danmark. Stresstallene er dog ikke blevet mindre. En af årsagerne er, at stress stadig er gennemsyret af en lang række myter. Læs om 6 skadelige myter, der skaber mere stress.

Myte 1: Du får stress, fordi du er perfektionist

Det er en udbredt antagelse, at mennesker går ned med stress på grund af ’noget i deres psyke’ – hvilket som regel defineres som lavt selvværd og perfektionistisk adfærd. Denne antagelse stammer tilbage fra Friedmans 50 år gamle personlighedsteori om, at man kan kategorisere mennesker i A- og B-typer, og at det er A-typerne, der udvikler stress. Og uagtet, at det let kan se sådan ud, når man møder et menneske, der er brudt sammen, er der i dag ikke evidens for dette.

Nyere forskning gør op med myten om, at stress handler om persontypologi. Forskeren Alexander Perski fra Karolinska Instituttet understreger i sin bog ”Stress och Sjukdom”, at stress kun i de færreste tilfælde handler om individuelle personlige faktorer, men derimod om langvarig belastning. På samme måde, som en musearm skyldes overbelastning, skyldes stress altså også overbelastning og ikke en brist i din psyke, og kuren er RO.

Myte 2: Stress er din egen skyld

Når man antager, at det er bestemte personlighedstyper, der rammes af stress, antages det implicit, at det er vedkommendes egen skyld, at han har fået stress. Og dette er en myte, der er i den grad er til hindring for, at vi kan få løst stressproblematikken.

Det er unyttigt at eksportere en stressramt medarbejder ud af huset til stressbehandling og så regne med, at alt er i orden, når han kommer tilbage. For at stressproblemet ikke opstår igen, skal der laves ændringer i organisationen. Hvis man kun ser det som, at det er personens egen skyld og i øvrigt eget ansvar at blive ”repareret”, så ender det oftest med, at personen bliver stresset igen efter kort tid på arbejdspladsen.

Myte 3: Løsningen på stress er personlig udvikling

En udbredt antagelse er, at de der bliver syge af stress, er perfektionister eller folk med lavt selvværd. Men hvis årsag og virkning vendes på hovedet, må disse reaktioner og tunge følelser snarere ses som en reaktion på overbelastningen. Når et menneske kollapser med stress, bryder de personlighedspsykologiske strukturer sammen. Er dette sammenbrud et udtryk for en personlighed med lavt selvværd, der har behov for udvikling? Eller er det snarere et symptom på langvarig overbelastning af en i grunden stærk personlighed?

Selvfølgelig er der store personlige forskelle på, hvad der stresser os, hvor robuste vi er, og hvordan vi håndterer stress. Men på samme måde som et forvredet led eller en musearm, skyldes overbelastning i højere grad noget andet, end ’noget’ iboende i psyken. Det eneste der reelt kan heale stressbelastningen er at stoppe belastningen.

Med andre ord; kuren mod stress er ro. Ikke personlig udvikling. Der er stor forskel på, hvilken optik man som udgangspunkt lægger på et stressramt menneskes situation; at han brød sammen fordi han havde følelsesmæssige problemer – eller at han fik følelsesmæssige problemer på grund af lang tids overbelastning. Det sidste perspektiv letter den individuelle tunge skyldfølelse og dermed helingsprocessen gevaldigt.

Myte 4: Stress skyldes privatlivet

En udbredt myte er endvidere, at stress ofte skyldes forhold i privatlivet. Nyere undersøgelser viser dog, at 90 % af de stresssygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. Dermed ikke sagt, at stress-syndromet ikke også kan skyldes en lang række andre faktorer i både privatlivet, samfundet og tidsånden. For stress er en reaktion på helheden. Men nogle ledere antager, at årsagen til medarbejdernes stress primært findes i forhold i privatlivet, hvilket er helt forkert.

I virkeligheden sker der ofte det, at medarbejderen forsøger at strække sin personlige energi længere og længere i bestræbelserne på at løse sine opgaver – til trods for at der er huller i ressourcerne og organisationen. Netop fordi medarbejderen også selv antager, at årsagen til at han ikke kan lykkes med opgaven er hans egen utilstrækkelighed. Som regel er det dog i organisationen, der er utilstrækkelighed.

Myte 5: Du får stress af at arbejde for meget

90 % af de sygemeldte angiver jobrelaterede faktorer som årsag til deres stresskollaps. Men ingen af de nævnte faktorer handler om, at der bliver arbejdet for mange timer. Alligevel antager mange, at det er antallet af timer, vi arbejder, som er årsagen til stress. Der findes masser af mennesker, der arbejder rigtig mange timer om ugen, som slet ikke bliver stressede, og der findes masser af mennesker, der kun arbejder få timer om ugen og alligevel bliver stressede.

Derfor skyldes stress ikke antallet af timer vi arbejder. Desværre. For så var det jo let at løse problemet. Årsagerne til, at vi udvikler stress i vores arbejdsliv er langt mere komplekse, og langt sværere at gennemskue; endsige løse. Det som stressser os på jobbet er nemlig: Uforudsigelighed, manglende kompetence, manglende indflydelse, afbrydelser, konflikter, kompleksitet og mange forandringer, og det er gennem at løse og balancere disse stressfaktorer, at vi får fat i roden til stressproblemet.

Myte 6: En gang stress – altid stress

Det er en udbredt antagelse, at når vi først går ned med stress, bliver vi sårbare over for stress, og kommer aldrig helt tilbage på toppen igen. Det er dog ganske usandt. Når vi kollapser med stress, er det altid et udtryk for, at vi over længere tid har overhørt signalerne fra kroppen om, at vi er på vej i en usund og skadelig retning i livet.

Med andre ord skærer vi forbindelsen over til os selv, og mister gradvist kontakten til kroppen i kampen for at levere, servicere og få det hele til at hænge sammen. På et tidspunkt brænder vi sammen – og dette er kun naturligt. Et stresskollaps kan være den største gave i livet, idet vi her bliver tvunget til at finde os selv igen og atter blive hele mennesker, efter alt for længe at have splittet vores energi i for mange retninger.

Når vi efter et stresskollaps er helet igen – dvs. at kroppen, sindet og ånden igen er i perfekt balance, er vi ikke blevet mere sårbare over for stress i livet, som mange ellers antager. ”Jeg kan ikke klare så meget, som jeg plejer”, siger de. Men det er netop dette, som er læringen. De kunne heller ikke klare så meget før i tiden. De overtrak på energikontoen, overhørte advarselssignalerne og mistede gradvist sig selv.

Når man én gang har været igennem et stresssammenbrud – og har fået kontakt til sig selv, og man har lært det, som er nødvendigt – nemlig at mærke sin krop, at lytte til signalerne og drage omsorg for egen krop og psyke, vil man mere naturligt mærke sine signaler klart og tydeligt samt handle derefter. Vi bliver derfor ikke svækkede, men derimod stærkere af at have gennemlevet et stresskollaps.

 

Kilder:

• Friedman, M. (1996). Type A Behavior. Its Diagnosis and Treatment. New York: Plenum Press (Kluwer Academic Press)

• Alexander Perski, Stress och Sjukdom. Fakta och vägledning, om orsaker, konsekvenser och utväger. Akecta, 2001, Kilde: Ledernes Hovedorganisation

Ugebrevet A4

 

Læs mere:

Ledelse uden grænser

Selvledelse giver ikke mere stress

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer