Arbejdsnarkomani - afhængig af arbejdet

I vores arbejdskultur hædrer vi ofte arbejdsnarkomaner som superhelte. Vi er alle lidt imponerede over dem, der arbejder til langt ud på natten, sover på kontoret, tager arbejdet med hjem og liiiige skal tjekke mailen, før de går i seng.

Arbejdsnarkomani er dog langt fra en heltegerning, for arbejdsnarkomanen redder ikke dagen, men er faktisk mindre effektiv end andre og skaber større problemer i længden.  Derfor er arbejdsnarkomani ikke bare dybt unødvendigt, men også direkte stupidt, skriver Jason Fried og David H. Hansson i bogen ’Rework – læg arbejdet om’. 

Sus af det hurtige fix

Når man ender som arbejdsnarkoman, kan det bl.a. skyldes, at man får et kick af at løse ”den umulige opgave”. Et kick der i ren biologisk forstand handler om et adrenalinkick til kroppen.

Som arbejdsnarkoman tror man dog i stedet, at det er fordi, man arbejder bedst med opgaverne i sidste øjeblik. Derfor ender de, uden at være klar over det, med at blive afhængige af adrenalinen og dermed arbejdet. 

"Arbejdsnarkomaner har meget stor selvdisciplin, hvorfor de ofte bliver ved og ved med at arbejde, og overhører alle faresignaler. Men lange perioder med højt adrenalinniveau fra arbejdet har store omkostninger. For det er ikke et spørgsmål om ’hvis – men ’hvornår’ – kroppen bliver ødelagt af de store mængder adrenalin”, fortæller Jytte Koed, ekspert i stress og arbejdsnarkomani.

Arbejdsnarkomaner rammes således af stress, men er dertil også blevet afhængige af adrenalinkicket. De skal derfor både behandles for stress, men skal ligeledes i behandling for deres afhængighed af adrenalin, hvilket som med andre misbrug kan ende i sygdomme som eksempelvis angst.

Ledere er særligt udsatte

Arbejdsnarkomaner er kendetegnet ved at have et udpræget talent, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater og tilsyneladende har store personlige ressourcer. De ender derfor ofte som topledere, ledere og selvstændige, hvorfor man finder mange arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.

Ligeledes er mange af en leders opgaver ofte i ’brandslukningskategorien’, og hvis man eksempelvis har krise i privatlivet, er det let at fristes til ’at arbejde sig ud af det’. Det der i virkeligheden sker, er dog at man ignorerer kroppen og dens signaler, og ender i en afhængighed, hvilket har fatale konsekvenser – både for den ramte, men også organisationen.

”Når man først er blevet afhængig af arbejdet og den adrenalin, man får, vil man med stor sandsynlighed også udvikle stress og afhængighed af stress-hormoner, og kulminationen vil være langvarig sygdom og arbejdsfravær. For organisationen betyder det, at der bliver et stort hul – et arbejdsområde der umiddelbart bliver svært at dække, fordi arbejdsnarkomaner ofte har haft et stort ansvar med en tung arbejdsbyrde”, fortæller Jytte Koed.

Arbejdsnarkomaner giver ineffektiv kultur

Som leder med stort ansvar og en tung arbejdsbyrde, skal du altså være ekstra varsom. Men du skal også være opmærksom, hvis du ser tegn på, at nogle af dine medarbejdere er på vej ud i et misbrug.

Arbejdsnarkomaner får nemlig andre til at føle sig utilstrækkelige, når de ”kun” arbejder inden for normal arbejdstid. Det fører til skyldfølelse og dårlig arbejdsmoral i resten af teamet, og medfører ofte en ”røv i sædet-mentalitet”, hvor folk bliver længe på arbejdet, selv om deres produktivitet er stoppet for længst, forklarer Fried og Hansson.

Ydermere påvirker arbejdsnarkomanien også kvaliteten af arbejdet, for hvis man ikke bestiller andet end at arbejde, mister man sin sunde dømmekraft og beslutningsprocesser kan ende med at være forskruede. Du/I er ganske enkelt ikke længere i stand til at afgøre, hvornår det eksempelvis betaler sig at yde en ekstra indsats.

I forlængelse heraf gør Jytte Koed opmærksom på en yderligere konsekvens: ”Hvis ikke man holder fri og får ladet op, så forsvinder kreativiteten”.

Engagement uden afhængighed

Arbejdsnarkomaner ikke er helte. Den virkelige helt er allerede gået hjem, for han eller hun har fundet en hurtigere måde at gøre tingene på.

Jytte Koed understreger dog, at du godt kan have passion for arbejdet uden at være arbejdsnarkoman. Du kan godt være en engageret ildsjæl uden at blive afhængig og syg.

”Det handler om at være opmærksom og blive bevidst. Du skal tage bevidste valg i prioritering og planlægning”, råder hun.  

Læs mere

Sådan stresser du medarbejderne

Stop energityven

Artiklen er tidligere bragt på Lederweb i 2010