Pas på tunnelsyn når presset stiger

Når vi er under pres, falder vores evne til både at være opmærksomme på hovedopgaven, der skal løses, og medarbejderne, der løser den. Risikoen er, at vi bliver så fokuserede, at vi ”går i tunnelsyns-modus”: Kun fokuserer på den opgave, vi skal løse, og mister opmærksomheden på alt andet. Vi søger ganske enkelt at simplificere for at modstå presset.

Det kan imidlertid være fatalt. For risikoen for at lave fejl og overse vigtige data stiger, når vi er pressede, stressede eller bekymrede. Her er der ekstra brug for at være opmærksomme på, hvordan vi kan arbejde bedst sammen, bruge vores ressourcer optimalt og støtte hinanden.

Læs også: Afsløring: Derfor fejler du under pres

Hjælper du andre, når du er under pres?

Lad os se på et klassisk eksperiment, der giver stof til eftertanke – og derefter se på, hvad vi kan bruge dén viden til.

Daniel Goleman, som er særligt kendt for sit arbejde om følelsesmæssig intelligens, deler i sin TED-talk ”The secret to high performance and fulfillment” (2013) en pointe fra et klassisk socialpsykologisk eksperiment, som også er essentiel her.

Eksperimentet tager udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritaner: En mand er blevet overfaldet af røvere og er tydeligt nødlidende. En præst ser manden i vejkanten og går forbi ham. En tempeltjener ser manden i vejkanten og går forbi ham. Samaritaneren ser manden i vejkanten og hjælper ham. En lignelse, der omhandler centrale temaer som barmhjertighed, næstekærlighed og opgør med fordomme.

Psykologerne John Darley og John Batson fra Princeton Universitet var nu optaget af at undersøge følgende to spørgsmål:

1. Vil mennesker, der tænker ”hjælpende tanker”, være mere opmærksomme og indstillede på at hjælpe?
2. Vil mennesker, der har bedre tid, være mere indstillede på at hjælpe?

De deltagende i eksperimentet var studerende fra religiøse studier, som skulle forberede og gennemføre en præsentation. Nogle skulle præsentere fortællingen om den barmhjertige samaritaner, mens andre skulle forberede en præsentation med mere generelt indhold.

Deltagerne forberedte deres præsentationer i én bygning og skulle derefter gå til en anden bygning for at give deres præsentation. Nogle fik besked på at skynde sig, mens andre fik at vide, at de havde nogle minutter, men at de skulle begive sig på vej. Undervejs passerede de forbi en gyde, hvor en nødlidende person var sunket sammen. Personen stønnede og hostede.

Spørgsmålet er nu: Stoppede de og hjalp? Og hvad har betydning for, om de stoppede eller ej?

Ville det betyder mest, om de havde arbejdet med præsentationen af den barmhjertige samaritaner – og altså var tunet ind på temaer som næstekærlighed og barmhjertighed? Eller ville det være afgørende, om de havde følelsen af at have tid til at hjælpe?

Hvad tror du?

Langt de fleste, der hører om studiet, tænker, at det primære incitament ligger hos den, der har læst og arbejdet med ligningen om den barmhjertige samaritaner. Men sådan er det ikke. Det viser sig ikke at have så stor betydning. Det afgørende er, om deltagerne har følelsen af at have tid eller ej.

Læs også: Sådan får du en mindre presset hverdag

Hvad vinder vi og hvad taber vi?

Hermed er en af vores største udfordringer, når vi har travlt, tegnet ret skarpt op: Vi taber opmærksomhed. Vi taber vores generelle vågenhed for dét, som foregår omkring os lige her og nu i og med de mennesker, som vi arbejder sammen med. Og det har konsekvenser… Vi kommer hurtigere frem, men hvad efterlader vi på vejen?

Læs her, hvordan du kan fastholde opmærksomhed på både opgave og medarbejdere, når du er under pres:

Læs også: 3 måder du kan passe på dig selv når du er presset