Som tv-programmet ”Alene i vildmarken” afslører, så er vi mennesker håbløst ringe til at klare os på egen hånd. Vi er hverken det hurtigste, største eller stærkeste dyr på planeten. Til gengæld kan vi samarbejde – og har derigennem udviklet sprog, tekniske redskaber og arbejdsfællesskaber, der langt overgår, hvad andre arter formår.
Som leder er du også helt afhængig af gruppen for at overleve. Den giver tryghed, glæde og mening. Men samtidig bliver vi også nervøse eller angste, når vi er i grupper. Vi kan blive ekskluderet, straffet, ydmyget eller kritiseret af de andre, udstillet som inkompetente – og dermed kan gruppen være en trussel mod vores overlevelse.
Det tænker de færreste over til afdelings-, team- eller ledermødet. Eller når de møder en kollega eller medarbejder og siger: ”Hey Kirsten, jeg har lige sendt dig en PowerPoint-præsentation til mødet i morgen”, ”hvordan ser det ud med nyeste tiltag overfor borgerne”, ”Har du set den e-mail, jeg sendte dig i går?”
Det skyldes, at vi naturligvis ofte har fokus på opgaven – men kampen for overlevelse lurer lige nedenunder, og psykoanalysen kan gøres os klogere på netop disse underliggende dynamikker.
Overlevelse eller opgave
Groft sagt er vores mentale processer i grupper rettet mod opgaven eller overlevelse.
Vi kan tilsvarende skelne mellem to aspekter af grupper: Det rationelle fokus på arbejdsopgaven versus den emotionelle respons på ubehaget eller angsten ved at være i en gruppe.
Det er lidt som isbjerget. Det, vi får øje på og taler mest om, er styret af rationelle mentale processer: målene, planerne, kerneopgaven, dokumentationen osv.
Men det, der ofte styrer os, er de ubevidste processer og emotioner – det under isbjerget.
Hvad er mentale processer?
Mentale processer er ansvarlige for at forme vores følelser, tanker og handlinger. De kan opdeles i de primære, ubevidste processer, der er følelsesladede, associative og kreative, og som særligt udvikles hos det før-sproglige barn, og de sekundære, bevidste processer, der er rationelle, logiske og målrettede, og som vi udvikler senere i takt med tilegnelsen af sproglige færdigheder.
3 typer ubevidste mentale processer i grupper
Den engelske psykoanalytiker Wilfred Bion blev kendt for sit arbejde med grupper, og han beskrev tre typer af ubevidste mentale processer og emotionelle responser, der finder sted:
- Afhængighed af lederen
- Interne alliancer
- Kæmp/flygt.
1. Afhængighed af lederen
Gruppen forsøger at bekæmpe angsten ved ubevidst at udvikle en afhængighed af lederen. Det kan være den formelle leder, men det kan også være en uformel leder, som gruppen knytter sig til.
Gruppen idealiserer og fokuserer på lederen som redningsplanke. Medlemmerne bliver passive og ser lederen som den, der skal løse alle deres problemer. De retter alle deres spørgsmål til lederen og forventer at få svar.
Det kan virke ret overvældende for nogle ledere. Det kan føles fantastisk at have en gruppe, som lytter og ser op til én. Men det betyder også, at man hurtigt kan blive lidt forpustet, fordi man står med alt ansvaret. Og man kan opleve, at det, man siger, bliver vredet ud af proportioner. Noget, man har sagt i en bisætning for et halvt år siden, er blevet tillagt virkelig stor værdi.
Og så mærker mange ledere det også, når realiteten rammer, og de ikke er redningsplanken alligevel. Så kan pilen hurtigt pege den anden vej, og idealiseringen ændre sig til vrede og utilfredshed.
2. Interne alliancer
Hvis gruppen skal overleve, kræver det stærke interne bånd, og at der er nogen, der kan skabe håb om en bedre fremtid. Derfor kan en gruppe samles om to medlemmer, som de sætter deres lid til frem for at stå sammen i et ligeværdigt fællesskab. De ses som den alliance, der fører gruppen frem mod en bedre tilstand eller kan realisere gruppens potentiale. Den følelsesmæssige tilstand, der særligt karakteriserer denne type mentale processer, er derfor håbet.
Der kan bruges meget tid på dannelse af sådanne interne alliancer, fordi det er med til at mindske angsten, men det er ikke nødvendigvis godt for gruppen.
3. Kæmp/flygt
Når de ubevidste mentale processer kredser om kamp eller flugt, fokuserer gruppen på at bekæmpe eller flygte fra en fælles, ydre fjende. Den person, der kan tilbyde muligheden for flugt eller aggression, får gruppens opbakning og bliver opfattet som lederen.
Den ydre fjende kan være en anden afdeling. Hvor tit har man ikke set driftsafdelingen være i konflikt med udviklingsafdelingen, eller økonomiafdelingen være i konflikt med alle de andre om budgetter, mens de hver især taler om ”dem derovre”? Den underliggende antagelse er, at den korteste vej til at mindske angsten i en gruppe er at bekæmpe andre, fordi det giver en større følelse af at stå sammen.
Det er såmænd ganske menneskeligt, men ikke desto mindre vigtigt at være opmærksom på.
Undgå at angsten bliver for styrende
Det er opslidende, hvis angsten bliver for styrende i grupper. Så bruges der for meget krudt på ubevidste mentale processer, der skal reducere den, mens fokus kommer længere og længere væk fra realiteten og opgaverne.
Man risikerer at ryge ind i en negativ spiral, hvor opgaverne bliver løst dårligere, hvilket blot er med til at øge angsten – alt imens energien bruges på at lægge alt over på lederen, at skabe interne alliancer eller på konflikter med ydre grupper.
Derfor har grupper behov for en tryg ramme.
På en arbejdsplads skabes tryghed blandt andet gennem klarhed over roller og beslutningsgange. Men mest af alt skabes det gennem opbakning, anerkendelse og fokus på at løse opgaverne. For når gruppens medlemmer oplever, at andre har deres ryg, at de sammen lykkes med at løse opgaverne, og alle inddrages og føler, at de er vigtige, så oplever gruppen sig som kompetent, og angsten mindskes.
Enighed i gruppen er ikke altid et godt tegn
Det er værd at huske på, at det at indgå i en gruppe altid er konfliktfyldt. Det er derfor ikke nødvendigvis et godt tegn, hvis en gruppe altid er enig. Så skyldes det i stedet, at der er et for utrygt rum til, at der er plads til de forskellige synspunkter.
Men oplever du for meget konflikt i dit team, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag. For vi mennesker indgår i grupper – både på og uden for arbejdet. De er med til at gøre os til, hvem vi er. Og lige så udfordrende det kan være, lige så fantastisk kan det være at indgå i en velfungerende gruppe.
5 opmærksomhedspunkter
Når du indgår i eller er leder for en gruppe, er det vigtigt at være opmærksom på:
- Enighed og stilhed til møder er ikke nødvendigvis gode tegn i en gruppe
- Uhensigtsmæssige alliancer inden for gruppen
- Undgå at skabe ydre fjendebilleder i et forsøg på at skabe samling
- Hold fokus på den fælles opgave
- Skab tryghed
