Derfor er empati din vigtigste kompetence

Medarbejderne ønsker, at deres leder er empatisk. Læs her, hvorfor empati er så afgørende, når du som leder skal anerkende og motivere dine medarbejdere.

Skribentinfo

Vi mennesker har oftere brug for et kærligt hjerte, der lytter, end et klogt hoved, der taler. 

Mange ledere synes selv, at de gør et godt stykke arbejde, men hvis man spørger deres medarbejdere, siger mange, at deres leder ikke sætter pris på deres indsats og engagement. Det demotiverer dem. Det medarbejderne typisk savner fra deres nærmeste leder er empati.

Mange organisationer vil gerne nå de opstillede mål, uanset hvad det har af omkostninger for medarbejderne. Hvis du kun behandler dine medarbejdere som et middel til at opnå bestemte mål, vinder du aldrig deres loyalitet. 

Læs også: Dit overskud smitter kroppen

Gode ledere er optaget af at nå målene, og at medarbejderne trives. Opmærksomhed på dine medarbejdere viser, at du værdsætter de mennesker, du har ansat. Uden empati kan du ikke opbygge og inspirere et team, eller fremkalde loyalitet hos dine medarbejdere. Ledere, der besidder denne egenskab, prioriterer altid tid til menneskerne omkring dem.

At lytte er empatisk

Empati og at lytte går hånd i hånd. Hvorfor? Når du lytter viser du, at du er interesseret. Du kan ikke udvise empati, uden at lytte. At være god til at lytte er en kompetence som lider under et konstant flow af informationer. informationspresset reducerer evnen til at fordybe os og være nærværende og dermed også vores evne til at lytte oprigtigt. Men kvaliteten af lederes evne til at lytte bestemmer kvaliteten af deres indflydelse. Medarbejdere ønsker at blive hørt og respekteret. 

Mange forveksler empati med sympati; men empati er i virkeligheden, at være i stand til at forstå andres følelser og behov. At du kan sætte dig selv i deres sted. Sympati handler om at have positive følelser overfor en person. 

Læs også: Ligger engagement i vores personlighed?

Hvis du vil øge medarbejdernes engagement og loyalitet, handler det grundlæggende om at vise folk, at du virkelig interesserer dig for dem. Nogle gange er det de små ting, vi gør, der tæller mest. Det er de enkle ting, folk husker. Den tankevækkende gestus, det venlige ord. Det koster ikke meget at vise medarbejderne, at du er oprigtigt interesseret, men det kan gøre en verden til forskel og sikre loyale, glade og engagerede medarbejdere.

 

Artiklen er frit oversat og redigeret fra LinkedIn: https://www.linkedin.com/pulse/empathy-most-important-leadership-skill-needed-today-hyacinth/

 

Skribentinfo

Kommentarer