DVALE
For mange af os blev sommerferien ikke den mentale og fysiske opladning til et nyt arbejdsår, vi havde håbet på. Under halvdelen – 43 procent – af danskerne mødte op på arbejdet efter ferien med mere energi til at klare opgaverne, end de havde, før de gik på ferie. For seks procent har sommerferien ligefrem ført til mindre energi. Samtidig siger flere end hver tredje danske lønmodtager i ny undersøgelse, at de ikke på noget tidspunkt i ferien har glædet sig til at komme tilbage på arbejde.
Forklaringen på det manglende overskud er ifølge eksperter, at ferien har droslet vores aktivitetsniveau ned og bragt os ud af takt med de høje krav på det danske arbejdsmarked. Samtidig har mange danskere med problemer på arbejdet gjort den bitre erfaring, at nogle ugers fravær ikke har løst de problemer, der plagede dem før ferien.
Lønmodtagernes dagsform fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere, som i den forløbne uge vendte tilbage til arbejdet efter mindst to ugers ferie.
Motivation, glæde og optimisme er ganske vist de tre topscorere, når lønmodtagere med ét ord skal beskrive den følelse, de har haft ved at komme tilbage på arbejdet efter ferien. Men i alt en alarmerende fjerdedel af de tilbagevendte angiver til gengæld træthed, ugidelighed og stress. Og psykolog og faglig ansvarlig på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi Einar Baldursson sætter endda spørgsmålstegn ved udmeldingerne fra det flertal, der tilsyneladende sprudler af opsparet ferie-energi. De svar stemmer ikke overens med hans erfaringer som psykolog, og han mener, at der er tale om klar overmelding.
»Danskerne er verdenskendte for at overdrive deres velbefindende. De er så glade og lykkelige og trives så godt. Men det stemmer rigtig dårligt overens med, at vi er tæt på at have verdensrekord i medicinering af depression. Det er et spørgsmål om attitude, for selvfølgelig er vi ikke lykkeligere end i for eksempel Italien, hvor man modsat betragtes som sløv, hvis man ikke er præget af en vis grad af utilfredshed,« siger han.
Psykologers kronede dage
Langt flere danskere, end der vil indrømme det, lider i øjeblikket af et efter-ferie-syndrom, mener Einar Baldursson. Hverken kroppen eller psyken er gearet til at arbejde efter at have været droslet ned i ferien. Derfor er trætheden endnu mere overvældende end før ferien, og derfor bliver det en kamp op ad bakke de kommende uger for igen at nå op på maksimal ydeevne.
»Problemet omfatter utrolig meget moderne arbejde, som kræver motivation. Men det er ikke noget at skamme sig over, og det er ikke noget, der kræver behandling. Ret beset er der jo kun tale om en naturlig tilpasning til skiftende krav, hvor kunsten i begyndelsen af ferien består i at drosle ned. Så hvis man ikke lider af et post-ferie-syndrom, så er der noget galt,« mener han.
Når tiden efter sommer- og juleferier ifølge Einar Baldursson alligevel er højsæson hos psykologer, der hjemsøges af danskere med kuldsejlede ferieprojekter, skyldes det en tendens især blandt unge til at tillægge ferierne en ny og mere betydningsfuld rolle. En rolle, som virkeligheden ofte ikke kan leve op til. Hvor de over 50-årige grundlæggende betragter ferien som ’en slapper’, indgår ferien i unges selvudviklingsprojekter, påpeger han.
»Unge lever et liv, hvor det mest frygtelige, man kan gøre mod sig selv, er at spilde mulighederne for at komme videre med sin personlige udvikling. Derfor spørger de også »har ferien været god for mig?« i stedet for »har jeg haft det godt på ferien?« I forhold til det præstationskrav kommer ferierne ofte til kort, og så fyldes psykologernes venteværelser med unge, der føler, at de ikke kan komme videre i deres liv. Ældre er bedre til bare at koble af og mindre tilbøjelig til at dømme sig selv,« siger han.
Den udvikling bekræfter Ugebrevet A4’s undersøgelse. Her siger hele 80 procent af de 18-29-årige, at de i løbet af ferien har glædet sig til at komme tilbage til arbejdet – og dermed væk fra noget, som let kommer til at tage sig ud som spildtid – mens det samme kun gælder 43 procent af de 50-59-årige.
Ferien er vigtig
Men ferien er vigtig i arbejdsmæssig sammenhæng, betoner stresseksperten og forfatter til flere bøger om stress Bjarne Toftegård. Den giver mulighed for at komme væk fra hverdagen, hvor man kan have siddet så længe med opgaver og problemstillinger, at man efterhånden har svært ved at se objektivt på tingene. Når man kommer lidt væk og kan se det hele i helikopterperspektiv, er problemerne ikke altid så store, som man har kørt dem op til i sit eget hoved. Og når man kommer tilbage efter veloverstået ferie, kan man pludselig se andre løsninger og er parat til at bryde indgroede rutiner og vaner. Det er også her, de gode ideer opstår, påpeger han.
»Men to ferieuger, som mange tager, er for lidt, fordi de fleste mennesker bruger den første uge på at geare ned og den næste på mentalt at forberede sig på at starte igen. På den måde opnår man reelt ikke virkningen af at være koblet fuldstændig af,« siger han.
Samtidig er ferien kun en effektiv kur for travle lønmodtagere, der grundlæggende har det godt med deres arbejde. Det bliver aldrig en løsning for stressede med problemer på arbejdet, påpeger han. Det ser han understreget i de negative udmeldinger i Ugebrevet A4’s undersøgelse.
»Et stressproblem bliver aldrig løst af ferie. Hvis man vil gøre noget effektivt mod stress, så bør man ideelt indrette sig, så hverdagen ikke stresser,« betoner Bjarne Toftegård.
Mange har imidlertid svært ved at klare kravene på arbejdsmarkedet, fremgår det af undersøgelsen. Når lønmodtagere, der ikke har glædet sig til at komme tilbage til arbejdet efter sommerferien, skal begrunde hvorfor, peger 16 procent på højt arbejdstempo og yderligere 11 procent på krævende opgaver som årsag.
Bo Netterstrøm, arbejdsmediciner og stressforsker, advarer også mod at se ferien som en stress-kur og i stedet fokusere på de ting i arbejdsmiljøet, der skaber stress. I besvarelserne i undersøgelsen kan han godt finde de 12-14 procent af lønmodtagerne, der før eller siden får så store problemer med stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen, at det ender med sygemelding og i værste fald førtidspensionering.
»Hollænderne har lige lavet en fin undersøgelse af, at hvad det gør ved problemer på arbejdet at tage på skiferie. Det gør, at folk har det rart i otte dage, men det hjælper ikke på problemerne. Hvis man holder ferie fra et lortearbejde, så er ferien ingen hjælp, for man ender i samme trummerum, når man er tilbage.«
Ferien er en lup på familien
For en del danskere er trængslerne på arbejdspladsen dog at foretrække frem for familielivet. Når lønmodtagere, der har savnet arbejdet under deres ferie, skal begrunde hvorfor, peger hver 10. på, at det giver dem mulighed for at komme hjemmefra. Især kvindelige lønmodtagere har udlængsel.
Annette Due Madsen, psykolog og leder af Center for Familieudvikling, mener, at det kan være en krævende opgave for familien at holde ferie og leve op til sine egne høje forventninger. Nogle bliver så skuffede og finder det så besværligt, at de bare ønsker at komme tilbage i den daglige rytme igen. Ferien er også en lup, der gør det svære tydeligere, end det er til daglig, påpeger hun.
»Det er ærgerligt, hvis vi måske finder ud af, at det er nemmere at gå på arbejde end at være sammen med dem, vi i virkeligheden holder allermest af. Og selv om mændene er ved at komme meget mere med, føler mange kvinder måske stadigvæk, at de tager den største del af det hjemlige arbejde, når der skal hygges, grilles, købes ind og være lidt ekstra at det hele. Vasketøjet er der jo stadigvæk, og børnene skal også passes, selv om der er ferie,« siger Annette Due Madsen.
At ferien slider på parforholdene, dokumenterede den fulde mailboks, man på Center for Familieudvikling mødte på arbejdet efter ferien. 100 par havde henvendt sig med ansøgning om hjælp, selv om man før sommerferien dårlig nok nåede at slå på tromme for det nye tilbud om parrådgivning med tilskud.
»Vi var virkelig overraskede over, at så mange har skrevet til os, at de gerne vil have lidt hjælp, men grundæggende er det jo positivt. På arbejdet er vi jo ikke i tvivl om, at vi skal dygtiggøre og videreudvikle os. Men når det gælder parforhold, har vi hidtil troet, at det går af sig selv, og ikke været opmærksomme på, hvad der fremmer en god relation, hvordan man behandler og taler til hinanden og arbejder sammen som team,« siger Annette Due Madsen.
Artiklen er tidligere bragt i Ugebrevet A4 nr. 25/2010
Læs også
