Forstå og overvind din modstand mod forandring

”Jeg vil gerne blive bedre til at uddelegere”, siger du tit. Alligevel takker du altid nej, når medarbejdere eller kollegaer spørger om de skal hjælpe dig. Selvom behovet for forandring af dårlige vaner er indlysende og løsningen ligger umiddelbart lige for, så er det svært. Få en metode til at forstå og overvinde din modstand mod forandring og bryde med vanerne.

Hvorfor har vi så svært ved at forandre os, selvom vi både er motiveret og fast besluttede på at nå vores mål?

Din modstand mod forandring har et formål; at beskytte dig mod psykologiske traumer, som fx fare og negative forandringer medfører. Desværre kan det system, der beskytter dig, også fraholde dig i at foretage nødvendige og positive forandringer, mener Robert Kegan og Lisa Laskow Lahey fra Harvard.

I bogen ”Forandringer – ja tak” præsenterer de en metode, der giver indsigt i, hvad der er den egentlige udfordring, hvis vi vil forandre os og nå nye mål. Når man ikke kan forandre sig, skyldes det en grundlæggende og dybere modstand.

Bogens metode er et immunitetskort, der kan synliggøre de ”skjulte” forpligtigelser og antagelser, som styrer os og bremser os i at nå vores mål.
Kolonne 3 og 4 er sværest at udfylde da de kræver, at vi kigger dybt i os selv for at vi kan gøre os fri af ubevidste bindinger. Hvis du vil forandre dig, så skal du lære din modstand at kende.

Det medicinske begreb ”immunitet” bruges som metafor, da det henleder til en intelligent kraft, der virker for at beskytte os. På samme måde har vi mekanismer der beskytter os mod forandring.

1. Kolonne: mål 2. Kolonne: Det du gør/ikke gør  3. Kolonne: Skjulte forpligtigelser   4. Store antagelser
Arbejde mindre Uddelegerer ikke  Vil gerne være uerstattelig , den der ved bedst, have kontrol Jeg antager, at jeg bliver mindre respekteret, hvis andre kan udføre mine opgaver lige så godt som mig


Download skema i pdf med eksempler som du selv kan udfylde 

Immunitetskort – trin for trin

1. Dit mål

Start med at finde et mål, som du er motiveret for at opnå. Derefter skriver du konkret adfærd og handlinger, som kræves for, at du kan nå dit mål.

Det kunne for eksempel være at være mere åben over for nye ideer, eller blive mindre perfektionistisk.

EKSEMPEL: Lone er perfektionist. Hun bliver på kontoret hver aften, efter de andre er taget hjem, og hun tager ofte arbejdet med hjem. Hun beder ikke sine kollegaer om hjælp, fordi hun ikke tror, andre kan gøre det så godt som hende. Hun ved godt, at hun arbejder for meget og vil gerne lave om på det. Men hun ved ikke hvordan. Lones mål ville derfor være at være mindre perfektionistisk. Konkret adfærd kunne fx være at uddelegere flere opgaver.


2. Det du gør

Dernæst skriver du en liste med den adfærd, der forhindrer dig i at nå dit mål.

EKSEMPEL: Måske fortæller Lone ikke sandheden til sine kollegaer, når de tilbyder at hjælpe hende: ”Jeg er næsten færdig”, siger hun, mens hun putter en stak papirer i tasken til, når hun skal hjem og gøre arbejdet færdigt.


Når du har gjort det, har du et billede af, hvad du gerne vil, og hvad der forhindrer dig selv i at opnå det.

Ifølge bogen skal du ikke kaste dig ud i at rette op på dine adfærdsmønstrer i 2. kolonne. Din adfærd i 2. kolonne er nemlig kun symptomer på noget andet. I stedet skal du bruge den viden til at finde svar på, hvorfor du fastholder disse adfærdsmønstre.

Det handler de næste to punkter om.

3. Hvorfor du gør det

Når du ikke gør noget, som du ellers mener, vil være godt for dig, er det, ifølge bogen, fordi du har ”konkurrerende forpligtelser,” som holder dig tilbage. Det vil sige forpligtigelser, der konkurrer mod dine mål (punkt 1).

EKSEMPEL: Når Lone forestiller sig at uddelegere noget af hendes arbejde til en kollega, er hendes bekymring, at resultatet ikke bliver lige så godt. Hun kan også være bekymret for, at hun bliver overflødig og mindre respekteret, hvis andre kan gøre arbejdet lige så godt. Lones ”konkurrerende forpligtigelser” er: At hun bliver overflødig.


Vi har alle tendens til at opfatte de adfærdsmønstrer, vi gerne vil til livs, som dårlige, mens vi opfatter de adfærdsmønstrer, vi gerne vil forstærke som gode. Men det er, ifølge bogen, forkert. I stedet handler det om at forstå de forpligtigelser, der på sin vis også gør de hæmmende adfærdsmønstrer så effektive. Fx er ”ikke at udellegere” en yderst effektiv adfærd, hvis du vil være uerstattelig og du tror på at du er uerstattelig ved at løse alle opgaver selv.

Selvom mange mennesker deler den samme hæmmende adfærd (fx at de ikke udellegerer), så kan deres motivation bag denne adfærd være meget forskellig. For nogle skyldes det et behov for kontrol og for andre en frygt for at blive overflødig.

4. Antagelser

De konkurrerende forpligtigelser (punkt 3), er ofte resultatet af vores antagelser. Det er ideer, som vi holder fast i er sande, selvom vi aldrig har udfordret dem, og dermed egentlig ikke ved om det er rigtigt.

EKSEMPEL: Lones antagelse vil være ”Hvis jeg uddelegerer, så respekterer mine kollegaer mig mindre." 

PRØV SELV:  En måde at opdage dine forventninger er at tilføje: ”hvis”____, så_____” til dine ”konkurrerende forpligtigelser” under punkt 3.


Print og udfyld dig eget immunitetskort

Arbejd med dine antagelser

Når du har lavet den fjerde kolonne, skal du udvikle dine antagelser. Start med én antagelse. Spørg dig selv, hvilken antagelse der er den største forhindring for, at du kan forandre dig? Hvilken antagelse ville, hvis den blev ændret, skabe mest positiv forandring i dit liv?

Test af antagelser

  1. Start med en lille test og arbejd videre ud fra det
  2. Vælg en antagelse, som kun er forbundet med en lille risiko (fx hvis jeg udellegerer bliver jeg overflødig).
  3. Vælg en antagelse du kan handle på – ikke bare tænke på (udellegér lille, konkret opgave med lille risiko).
  4. Indsaml information og få viden om dine antagelser. Testen går ikke ud på, at teste om dine antagelser er rigtige eller forkerte. Målet er at indsamle data. Respekterer dine kollegaer dig fx mindre? Føler du dig mindre respekteret når du udellegerer.


Ifølge forfatterne er det ikke et hurtigt ”fix it- værktøj”. Vil du skabe forandring, så kræver det, at du øver dig på dine nye vaner 30-60 minutter om ugen i et par måneder.

God arbejdslyst

Artiklen er baseret på bogen Forandring JA TAK, Robert Kegan og Lisa Laskow Lahey (2010).

Læs mere

7 trin til bedre uddelegering

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer