Ledelse i 20erne - Der sker store ting og de skal ledes

Hvad ville du gøre hvis din organisation skulle levere 12 gange hurtigere? Medarbejderne kan ikke løbe stærkere end de allerede gør, og det kræver derfor ledelsesmæssig nytænkning i stedet for optimering. Læs her om ledelse i 20’erne.

Skribentinfo

Et nyt år er en god anledning til at se lidt frem – og nu på et helt årti. Der kommer til at ske store ting, og de skal ledes. Der kommer ingen quick fixes. Løsningen er en liste af udfordringer som skal håndteres.

Først et par nedslag som illustrerer udviklingen. Hvor fremtiden allerede er ankommet.

I USA har man fået et nyt begreb ’Dead malls’ - tomme indkøbscentre – og dem er der tusindvis af, ikke mindst takket være onlinehandlen. I 2016 faldt kundetrafikken i amerikanske indkøbscentre 50 pct. Detail er en kæmpe sektor og her antydes lidt af, hvad der er i vente for byplanlæggerne.

En ting er når kunderne hopper over hegnet, en anden ting er når teknologier og organisationer gør. Hvis vi for 10 år siden havde fortalt Danfoss, at en internetsøgemaskine ville æde deres termostatmarked havde de smilet. Eller at Ørsted ville blive truet af en el-sportsvogn. Men faktum er at disse stolte virksomheder i dag har fået benhård strategisk konkurrence af Amazon, Google Nest/Home og Teslas bybatterier. Men hvad betyder tech-giganterne for de offentlige organisationer?

Det kan ligne en tsunami af revl og krat der kommer uforudsigeligt fra Silicon Valley, men det er det ikke. Hvis man kender mønstrene, kan du lave scenarier og strategier. Du kan forberede din organisation og dig selv.

Læs også: Ledelse i 2020

Mønstre i udviklingen over det næste årti

Lad os kort se på mønstrene, som en leder skal kende:

5 paradigmeskift hos borgerne driver udviklingen:
  • Dele, co, crowd, peer, share er nye måde at tænke service på. Borgerne til krav til, at der i højere grad deles viden og samarbejdes på tværs, for at finde de bedste løsninger.
  • IT-enablement. Alle forventer ’mobilepay’. At enhver service og produkt serveres pakket ind i lækker, brugervenlig IT uanset om det er på hospitalet, i kommunen eller i vuggestuen.
  • Customization. Din fod fortjener en 3D printet løbesko der passer lige til dig. Det gælder også forventning om betjening, ydelser og service. Borgerne ønsker at blive set som mennesker og blot være et nummer i systemet.
  • Bæredygtighed. Greenwash marketing er ikke længere nok. Nu er bæredygtighed en nødvendighed og SDG’erne er også for det offentlige. Borgerne forventer bæredygtige offentlige løsninger.
  • Fra at eje produkter til at abonnere på service. Det er gammeldags at købe en bil, i stedet leaser man.

Overvej, hvad det betyder for din organisation når borgerne går i disse fem retninger.

Enhver organisation skal tænke over, hvordan man bedst kan udnytte de nye muligheder. Hvad betyder det når kommunen bliver mødt af mere kompleks digitalisering med større forventninger tilknyttet?

Du skal holde øje med digitale trends og mønstre. Lave scenarier og strategi herudfra. Finde gode strategiske svar på udfordringer og måder at gribe mulighederne an på. Lede de store skift der kommer. Kort sagt skal du lede så i får mest muligt ud af udvikling.

Læs også: Sådan gør succesfulde offentlige ledere

20ernes organisation - udviklingen slår igennem internt

Hvordan vil den digitale udvikling og øget forventninger fra borgerne præge den organisation du skal lede i 20erne?

I Nets er Skype ikke et mødeforum, det er en arbejdsplads. Med teammedlemmer spredt på fem lokationer er det i Skype man møder ind. Siger hej til kollegerne. Sludrer socialt. Spørger om hjælp, informerer hinanden og mødes. Og man er der hele dagen lige indtil man logger af og cykler hjem.

I takt med at jobs bliver mere digitale sker der følgende med organisationen som vil ændre ledelse:

  1. Digitalt netværk. Des mere digitale jobs bliver des mere flytbare bliver de. Til partnere og underleverandører og til andre lokationer som i Nets. Slut med tebirkes fredag morgen.
  2. Liquid workforce. De flytbare digitale jobs åbner op for en lang række andre ansættelsesformer. Freelance, digital nomade, deltid, konsulent, bodyshop, partner osv. De fastansatte bliver i mindretal. Og hvad nu, hvis lederen også bliver noget andet?
  3. Agil. Man kan sige, at organisationen skifter fra at være en borg til et skateboard. Agil stammer fra IT, hvor man kalder metoden for agil, hvis man udvikler og sætter i drift parallelt - i modsætning til traditionel udvikling, hvor alt først analyseres, så designes, programmeres, testes og til sidst sættes i drift. Agil er en organisatorisk transformation, med helt nye strukturer og styringsmodeller. Og et helt nyt mindset. Forestil dig din organisation uden afdelinger og mellemledere, men med kompetence-pools og agile projekt-teams. Nogle eksisterer kun i tre måneder, mens andre ejer en kerneproces i årevis. De jagter kvartalsmål og planlægger blot 1-2 uger frem. De deles om budgettet og bliver enige om, hvor pengene er bedst brugt.
  4. Nyt-nyt-nyt. Forestil dig, hvis 80 pct. af jeres opgaver lige var kommet ind ad døren. Og i løbet af året bliver de igen udskiftet med nye. Ledelsesmæssigt betyder det to ting (mindst), en kæmpe accelereret læringsopgave, hvor vi lynhurtigt skal kunne adaptere det nye, og at alle er evige nybegyndere. På tynd is. Det gode, gamle, velkendte som vi kan i søvne, bliver en sjælden tryghed for dig og dine medarbejdere. Det gælder også lederne som vil sætte retning, men ikke længere kan levere alle svarene.

 

Artiklen er baseret på bogen ’Fremtidens…’ af Tune Hein.

Skribentinfo

Kommentarer