Sådan motiverer du fem forskellige generationer

En arbejdsplads består af forskellige typer af mennesker i forskellige stadier i livet. Nyuddannede, elever, studentermedhjælpere og lidt og meget erfarne medarbejdere skal arbejde sammen om at skabe resultater.

Men hvordan motiverer du bedst de forskellige generationer? Det er omdrejningspunktet i bogen ”Ledelse på tværs. Skab synergi og slip potentialet fri på tværs af generationer” af ledelseskonsulent Karen Christina Spuur. I artiklen kan du læse, hvordan du kombinerer viden om de forskellige generationer på arbejdspladsen til at styrke medarbejdernes motivation.

Hvad er generationsledelse?

Generationsledelse sætter fokus på de forskelle og ligheder, der er mellem generationerne på en arbejdsplads. Personer, der er opvokset i den samme periode, er som regel opvokset med de samme sociale strukturer, kulturelle og teknologiske strømninger samt historiske begivenheder. Dette giver ofte en fælles baggrund, der skaber et sæt fælles værdier, forventninger og behov hos personer fra samme generation. Denne viden kan du bruge i din ledelse, og særligt når du skal motivere medarbejderne.

Fordelene ved generationsledelse

Når du er bevidst om medarbejdernes særegne behov, kan du bedre forstå, hvorfor og hvordan de motiveres. Desuden skaber din egen bevidsthed også bevidsthed blandt medarbejderne, hvilket styrker jeres samarbejde. Modsat kan en manglende bevidsthed skabe misforståelser og frustrationer over forskelligheder blandt medarbejderne og dig selv, hvilket i sidste ende kan påvirke trivslen og effektiviteten på arbejdspladsen.

Motivation og generation

Oftest bliver de forskellige generationer inddelt i fem kategorier:

• Babyboomere (1946-1966)
• Generation X (1967-1979)
• Generation Y (1980-1995)
• Generation Z (1996-2011)
• Generation Alpha (2012-2025)

Ifølge Karen Christina Spuur er det vigtigt, at for eksempel de erfarne Babyboomere deler deres viden med Generation Z. Babyboomere er på vej til at forlade arbejdsmarkedet, mens Generation Z nu for alvor er på vej ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det altså vigtigt, at medarbejderne fra de to generationer samarbejder og deler viden. Muligheden for dette bliver stærkere, hvis du som leder sørger for at arbejde med generationsledelse.

Karen Christina Spuur beskriver i bogen, hvilke behov de forskellige generationer har på arbejdspladsen.

Sådan motiverer du de fem generationer

Her får du en oversigt over, hvordan de forskellige generationer bidrager til arbejdspladsen, bedst trives og motiveres, så samarbejdet og trivslen styrkes.

Babyboomere (1946-1966): Denne generation er kendt for at være hårdtarbejdende og disciplineret. Personer fra denne generation bliver ofte anset som værende loyale, kreative og livsnydere. Fordi generationen har været så længe på arbejdsmarkedet, vil babyboomere som regel gerne fastholde den eksisterende kultur, struktur og processer. Dog vil de stadig gerne udvikles og udfordres fagligt, da de som regel har et højt aktivitetsniveau. Arbejdspladsen har mulighed for at fastholde denne generation længere på arbejdsmarked, hvis der sørges for at give fleksible rammer, så der er plads til aktiviteter i fritiden.

Generation X (1967-1979): Denne generation er ligeledes kendt for at være hårdtarbejdende og resultatorienteret. Personer fra Generation X opleves som værende modstandsdygtige, stabile og fokuserede. Generationen har ofte mere fokus på individet end fællesskabet og på at skabe resultater. Derfor er mange fra denne generation også ledere. Motivation i form for af løn og forfremmelser er desuden effektiv hos Generation X.

Generation Y (1980-1995): Generation Y er IT-fortrolig, karrierefokuseret og meningssøgende. Personer fra Generation Y bliver generelt anset som fleksible, udviklingsorienterede og passionerede. De er glade for frihed, mening, fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge arbejdslivet, og de er i høj grad interesseret i at skifte branche og afprøve nye muligheder. Dog er ledelse ikke nødvendigvis attraktivt for Generation Y, for det vigtigste for medlemmerne af generationen er, at opgaverne er meningsfulde.

Generation Z (1996-2011): Ligesom Generation Y er Generation Z meget fortrolig med IT, da personerne fra denne generation er opvokset med det. Derudover er de også meningssøgende og relationsorienterede. De kan opleves som værende tidskrævende og efterspørger feedback og medindflydelse. Generationen bidrager med mange faglige kompetencer, tværfagligt samarbejde, er fleksibel og god til feedback. Disse styrker kan hjælpe arbejdspladsen med at fremme vidensdeling og læringskultur. Derudover er Generation Z dygtig til teknologi og sociale medier. Arbejdspladser, der har haft succes med at fastholde medarbejdere fra denne generation, har haft fokus på den faglige udvikling ved at anerkende fremskridt.

Generation Alpha (2012-2025): Generation Alpha er først ved at komme på arbejdsmarkedet som ungarbejdere, så derfor er det begrænset, hvor meget viden der er om denne generation som medarbejdere. Men allerede nu ved vi, at Generation Alpha som de to foregående generationer også har gode IT-færdigheder. Personer fra Generation Alpha er opvokset i et konkurrencesamfund, hvor der er meget fokus på præstation. Derudover kan der spekuleres i, om generationen her vil videreudvikle nogle af Generation Z’s tendenser, såsom det øgede behov for feedback og anerkendelse. Medarbejdere fra generationen kan måske blive svære at fastholde og vil sætte spørgsmålstegn ved arbejdsopgaver, som kan udføres af moderne teknologi som AI.