Stressede ledere skammer sig

Stress er et tabu for mange ledere, for en leder bliver jo ikke selv stresset. Det gør det svært at hjælpe lederne. Læs om, hvad der er bestemmende for, om du som leder bliver ramt af stress, og hvor du kan sætte ind for at undgå, at det ender med en sygemelding.

Skribentinfo

”Jeg er sådan en, der ikke piver.”

”Det klarer jeg - jeg laver det i weekenden, gå I bare hjem.”

”Jeg er den, der aldrig bliver sygemeldt.”

”Jeg er ansat som direktør, helt ærligt, nu må jeg lige tage mig sammen altså, sværere kan det da heller ikke være.”

Sådan lyder det fra danske ledere, der har været sygemeldt på grund af stress. Lederne er interviewet i forbindelse med en masterafhandling fra CBS, Master of Public Governance med titlen ”Ledere og stress” i maj 2020. Artiklen her er baseret på resultaterne af afhandlingen.

Stress er et tabu

Lederne i undersøgelsen beskriver sig selv som nogen, der kan og bør kunne mere end andre, og netop dette gør, at stress bliver opdaget for sent blandt mange ledere. De stressramte ledere bliver ofte hårdt ramt af stress bl.a. fordi, de ikke i tide har reageret på symptomerne.

Stress smitter

En stresset leder er ikke kun er et problem for lederen selv. Når lederen bliver stresset, forplanter det sig ned i organisationen. Lederen vil måske have svært ved at prioritere og træffe de rigtige beslutninger, miste overblikket, have svingende humør – måske være grådlabil og isolere sig.

En stresset leder har altså konsekvenser for medarbejderne, men også personlige omkostninger for lederen selv og lederens omgivelser. Stress koster både organisationerne og samfundet dyrt.

Læs også: Undgå at blive smittet med stress


Kulturen omkring ledere og stress medvirker også til, at lederne har svære ved at erkende, at de har stress. Deres omgivelser deler ofte også opfattelsen af, at ledere bevæger sig i super-menneskelige højder, hvor man ikke kan blive ramt af stress.

Lederens chefer er utilbøjelige til at hjælpe lederne, både inden de rammes af stress med at få tilpasset opgavemængden, og når de rammes af stress. Denne manglende ageren kan hænge sammen med, at også lederens chefer har en forventning om, at lederne er supermennesker, der trods udfordringer kan lede sig selv.

Derudover kan fysiske stresssymptomer ses som en normal del af det at være leder, hvorfor der er en risiko for, at de negligeres og personificeres. En overordnede leder fortalte, at han ikke kunne sove om natten, hvortil chefens reaktion var: ”Ja ja, sådan er det også for mig”.

Fordi man heller ikke oplever at kunne tale med sine kollegaer eller chefer om det, bliver lederen meget alene, når de rammes af stress.

Læs også: Forskning: Tankmønstre har afgørende betydning for om du får stress

Hvad kan du selv gøre, som leder med stress symptomer:

  • Tag det alvorligt – stresssymptomer er et udtryk for, at der er noget, der skal forandres i dit arbejdsliv
  • Søg at løse de problemer/dilemmaer, der har givet stresssymptomer, helst sammen med din chef eller lederkollegaer
  • Hvis du ikke har mulighed for at løse de problemer, der udløser stresssymptomer – så tag konsekvensen og søg et andet arbejde
  • Få din chef til at være med til at skabe et overblik og tage ansvar
  • Vær opmærksom på balancegangen imellem at være dig selv og at påtage dig en rolle. Det kan både være en belastning, at dit skjold er for tykt, idet det så kan være svært at være tro mod egne værdier. Det kan være endnu mere belastende, når det er for tyndt, fordi der er en risiko for, at du bliver ramt som person, når noget ikke lykkes på jobbet.

Hvordan kan organisationen hjælpe lederne?

Stress blandt ledere er ikke et privat anliggende, som lederne selv skal klare i deres private sfære, men bør i fællesskab løses på arbejdspladsen.

Der er derfor brug for, at arbejdspladsernes stresspolitikker forholder sig særskilt til ledere, der rammes af stress, da meget tyder på, at der rejser sig andre problemer og dilemmaer ved lederstress end ved medarbejderstress.

Læs også: Optimisme beskytter mod stress

Lige så vigtigt er det, at man skaber kulturer og organisationer, hvor ledere kan være som mennesker, også når de fejler, og hvor de kan brænde for og føle et stort ansvar for arbejdet, men ikke samtidigt bliver så passioneret, at de brænder ud.

Her er der brug for fokus på, hvordan de som lederkollegaer og i chef–leder relationer skaber fællesskaber omkring opgaveløsningen, så lederne ikke føler sig så alene. Der er brug for, at ledere kan tale om sårbare emner på en måde, hvor de fortsat kan bevare deres værdighed og status som leder.

De stressramte ledere efterlyser omsorg i form af at blive lyttet til og forstået. De efterlyser også, at deres chefer i højere grad overtager kontrollen, når de selv mister den. Lederne ønsker dog stadig selv at bevare autoriteten til at bestemme. De bliver derved spundet ind i en labyrint, som er svær for dem at komme ud af, og hvor de har svært ved at tage imod den hjælp, de har brug for og også (retrospektivt) efterspørger.

Læs også: Nye forskningsbaserede værktøjer til at forebygge stress og skam

Lederens manglende tilknytning og fællesskab fx med lederkolleger sætter lederne i risiko for at brænde ud. Hvor sådanne kulturer i mange organisationer kan være vanskelige at udvikle på grund af ledernes egne dilemmaer, kan fællesskabet ofte søges i fortrolige og faciliterede netværk med ligesindede ledere fra andre organisationer.

Fællesskaber kan danne rammen for nogen af de svære refleksioner over ledere som super-mennesker og om lederes dilemmafyldte værdisæt mellem at tage ansvar og som menneske distancere sig fra ukontrollerbare fakticiteter.

5 råd til organisationer der vil bremse lederstress:

  • Legitimer, at alle kan blive ramt af stresssymptomer og at det ikke betyder, at man er en dårlig leder
  • Opbyg fællesskaber, hvor I også kan tale om det, der bøvler
  • Opbyg fællesskaber omkring opgaveløsningen
  • Udarbejd stresspolitiker særskilt til håndtering af ledere
  • Som leder af ledere skal du interessere dig for, hvad der udløser stresssymptomerne, du skal tage medansvar for ledernes opgaveløsning og både udvise omsorg og tage styring, når det er nødvendigt

 

Litteratur

Friis Andersen, Marlene og Kingston, Marie: Stop stress, Klim, 2016

Lund Hansen, Lene og Trine Ry, Master CBS Ledere med stress, Hansen og Ry, masterafhandling CBS, 2020, https://trinery.dk/wp-content/uploads/2020/07/Master-CBS-Ledere-med-stress-Hansen-og-Ry-officiel-udgave.pdf

Pedersen, Steen Pernille:  Slip stress ud af skammekrogen, Kristelig dagblads forlag, 2016

Sløk, Camilla: Magt og omsorg, i det eksistentielle lederskab, Dansk psykologisk forlag, 2020.

Sløk, Camilla: Blod, Sved og tårer, jurist- og økonomiforbundets forlag, 2014

Vesterager, Mette: Stress og eksistens, Hans Reitzels forlag, 2019

Skribentinfo

Vurdering

4,9 /5

9 vurderinger

Kommentarer